onsdag den 13. november 2013

Det er ensomt

Jeg tænker meget over, hvad andre betyder for mig, og jeg for dem, men det er svært at finde ud af, for på en måde virker det som om jeg bare er en som man er sammen med fordi jeg er sjov på en mærkelig måde.
Jeg føler, at ingen vil være sammen med mig og lave ting som er hyggelige, så som at se en film/serie, bage, snakke om alt muligt.
Men jeg føler, at andre ser mig som typen der bare skal skabe godt humør, ikke andet, lidt som om jeg er en der ikke gider at tage på shopping, se film, lave ting sammen, eller bare snakke, og det er som om at der ikke er noget at snakke om.
Jeg vil ønske, at jeg var bedre til at kunne snakke med andre, jeg lytter gerne til hvad andre siger, men når jeg så skal sige noget, så bliver jeg næsten altid overhørt.
Når jeg bliver overhørt, så føler jeg mig ligegyldig, intet værd. Jeg er noget værd, jeg kan tilbyde en masse, men sådan virker det bare ikke altid. Tværtimod.

Jeg føler mig så ensom, ingen at snakke med, ingen at lave noget med, for jeg er bare denne dumme person, som ingen vil have noget med at gøre.
Jeg har tit fået af vide, at jeg har et dejlig smil og et godt humør, men jeg ved, at jeg virker kold og led, hvilket går mig meget på, da jeg skubber en masse skønne mennesker væk fra mig på den måde, men ingen kan se tingene fra min side, så jeg står alene med alle mine nederlag, og skal kæmpe mig op igen.
Selv når jeg har dummest mig mest, hvor jeg har sagt undskyld, så er det kun mig der kan se tingene fra min side, hvad jeg skal lægge under for, bare for at der er nogen der snakker med mig.

Selv hvis jeg gøre mit for at få venner, så kan jeg ikke åbne op for dem, da jeg frygter, at de vil bruge det imod mig, og/eller såre mig, så jeg får et nederlag mere.
Jeg har svært ved at stole på mig selv, hvordan skal jeg så kunne stole på andre, men jeg ved at jeg stoler meget mere på mig selv end på andre.

Hvis man ikke kan stole på nogen, så er det pludselig meget ensom, for så skubber man de andre væk, hvorfor skulle nogen være venner med en som ikke stoler på dem.
Jeg forstår godt andre mennesker, jeg er jo intet værd, for jeg er bare typen der sviner jer til, som ikke stoler på jer, som I ikke kan lave noget med.
Jeg er bare mig med forsvars position klar, men det er vel endelig også ligegyldig, der er jo alligevel ingen der tror på det.

Men jeg håber virkelig af hele mit hjerte, at alle de mennesker, som jeg har holdt rigtig meget af, som jeg har betragtet som mine venner og veninder, at I kan tilgive mig for at være led, det var ikke meningen at såre jer.
Jeg håber, at vi vil kunne komme til at tilbringe tid sammen igen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar