fredag den 24. januar 2014

Hvorfor spøger du?

Der er dage hvor alt virker som modgang, hvor alle ens drømme og håb virker som noget der aldrig vil ske, der er dage hvor man bare gerne vil mærke glæden, men hvor glæden ikke findes, der er dage hvor alt bare modarbejder en.

Hvis man spøger om hjælp, kan man hurtigt komme til at virke som svag, som om man ikke kan noget, selv om man måske har styrken til sin fordel.

Jeg ved, at jeg holder masken over for mange, og bruger mit indre velbehag til at give mig styrke til at holde masken, så kan det ske at jeg bryder sammen når jeg er alene, men det er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på at det kan blive for meget.

For meget af alt det overfladisk der findes i denne venden, man møder måske en man kender godt, de spøger hvordan man har det, men de mener det endelig ikke, de vil endelig ikke snakke med en, men hilser og spøger af venlighed.

Tit tænker jeg på hvorfor folk spøger, hvis de ikke vil høre sandheden, er det fordi de får det bedre med sig selv ved at spøger, selv om at de endelig er lige glade med det eller hvad?

Der tidspunkter hvor jeg bliver spurt, om hvordan jeg har det, hvor jeg tænker på, hvorfor lige den person spøger mig, og så kan jeg ikke lade vær med at spøger igen om personen om han/hun virkelig gerne vil vide det, så bliver der sagt ja.
Der står jeg og tænker, at vi måske ikke snakker sammen normalt, hvorfor skulle jeg fortælle det til ham/hende, andre gange tænker jeg på om personen spøger mig lige på det tidspunkt, fordi der er mange mennesker, og ikke vil være ærlig, og så spøger mig der i håb om at jeg ikke vil svare, fordi der er mange mennesker.

Jeg har også følelser, jeg har også tanker, jeg er lige som alle jer andre, men det føles som om at jeg bliver glemt.

Så til alle jer der læser dette, husk at snakke med dem I holder af, fortæl hinanden hvad de betyder for jer, for det kan være alt afgørende for nogen, selv om at I måske ikke selv ved det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar