søndag den 30. marts 2014

Livets viavar

Man kan gå rundt i en drømme verden, hvor man tænker på, hvor dejligt ting er, hvor skønt det kunne være at være millionær, men man skal passe på, for når det kommer ud af den drømme verden, kan det være hårdt, at se sandheden i øjne.

Jeg har mange gange drømt, om at jeg var den populære, tynde, smukke person, som har mange venner, men det er jeg jo ikke, når jeg så kommer til mig selv, kan jeg godt se, at det bare er falsk, at jeg ikke er tynd eller smuk, men jeg endelig er grim.
Populær er jeg jo heller ikke, for hvis jeg var det, så vil jeg jo ikke føle mig så ensom.

Lige meget hvad der sker i ens liv, så kan man forklare det, på den ene eller anden måde, så kan det ske at der er en forklaring på det, tit er en lille forklaring også bedre end slet ingen.
Hvis der sker noget, så er der ofte nogen der ser, hvad der sker, de kan så forklare det de så, hvilket jo kan hjælpe lidt til med at komme til sagen bund.

Hvis hverdagen bliver en rutine, hvor alt er bare er det samme, så træner man til noget nyt, for ellers kan man måske godt komme til at kigge tilbage på et liv hvor det virker kedeligt, fordi det bare er det samme hele tiden.
Et liv kan blive spænende ved at være på dagpenge, for så ved man ikke hvad fremtiden bringer, om man vil få et arbejde, hvad og hvor man får arbejde, om man mister dagpengene inden man får arbejde.
Selvfølgelig skal det være med måde, men der skal ske noget andet ind i mellem, for ellers bliver det bare kedeligt.

Det er godt at prøve noget nyt ind i mellem, selv om det er ting hvor man er bange for at det kan gå galt, for hvis man ikke udfordre sig selv, så kommer man ingen steder.
Hvis man ikke prøver, at springe ud i nye ting, så ved man jo ikke om man kan klare det før man har prøvet, når man så har prøvet, så er det jo en sejer i sig selv.

Man går ikke på en kunst udstilling hvis man allerede kan lave det perfekte kunst, men man går af sted hvis man ikke kan lave det bedste, for at få idéer.
Hvis man ikke kan skifte et dæk, så er det kunst at kunne det, men en automekaniker kan skifte dæk, så for ham er det jo ikke nogen kunst, men for ham er kunst måske dem der er frisøer, fordi de kan klippe hår, det kan han måske ikke.

Jeg ved, at jeg tit er bange for at der går noget galt, når jeg skal være sammen med andre, spilder jeg ned af mig selv, siger jeg nogle dumme ting, er jeg for stille, der er så mange hvad nu hvis spørgsmål inde i hoved på en.
Hvilket er helt naturligt at have, det er bare frygten for at det går galt, at det sker og man bliver lavet grin af.
Hvis man kan ændre det til noget nysgerrighed i stedet, man kan lærer sig selv, hvad kan jeg gøre for, at jeg ikke spilder ned af mig selv, osv.
Så kan man være nysgerrig på hvordan man er i andres selskab og hvorfor man er den man er, man kan være den som nysgerrig efter at lære at kende, så får man også en glædes følelse, fordi man får positiv opmærksomhed.

Nogle gange kan man ikke undgå at leve sit liv igennem andre, men det kan også blive for meget, hvor mange forældre lever deres liv igennem deres børn imens det vokser op?
Jeg har erfaret at det kan ske, når børnene så stopper ved spejderne, så er forældrene heller ikke spejderledere mere.
Det er lige som de forældre i USA, hvor de tager deres barn til den ene efter den anden skønhedskonkurrence efter den anden, forældre gør det jo ikke fordi at børnene har løst, de opdrager børnene til at have løst, fordi de som forældre ikke havde den mulighed som barn, så skal børnene gøre det, fordi det er forældrenes drøm.
På den måde der synes jeg, at der er nogen forældre der er forfærdelige, fordi de lever deres liv igennem børnene.
Jeg har også set hvordan et hold forældre, hvordan parret's venner lige så stillede forsvandt ud af deres liv, jeg tror, at en af grundene også er, at de har levet deres søns liv, når deres søn ikke var en del af det mere, så var de heller ikke, det var så trist at se.
Hvorfor leve sine børns liv, børnene skal jo se op til en, hvad der det at se op til, når ens forældre levet på andres liv.
Der er mange der ikke kan lade være med at når andre har købt ny mobil, så skal de også have ny mobil, når andre fået en bestemt ting, så skal de også, det er jo også at leve andres liv, hvorfor ikke selv prøve at være den første der får noget, i stedet for at få det de andre allerede har, bare for at være med på den sidste mode.

Man skal være sig selv, for det er den man er elskede for, man er ikke elskede for at være en anden end man er.

Man ved ikke hvad livet byder en på, det eneste man ved er man starter med at leve og man slutter med at dø, der imellem ved man ikke hvad man bliver budt på.
Nogle gange er det mega hårdt, og man har måske løst til at give op og begå selvmord, men at begå selvmord, så snyder man sig selv fra at vinde, at nå målet som er at dø af naturlige oversag, sygdom eller alderdom.
Jeg kan godt sidde og sige at det er dumt at begå selvmord, for det er det jo, men hvad hjælper det, hvis man alligevel føler, at livet er imod en, måske ser man at det hele er lettere hvis man begår selvmord.
Men så tænker jeg også, hvordan vil jeg have det, hvis en som jeg holder meget af begår selvmord, jeg vil have det forfærdeligt, jeg vil bryde sammen, for tænkt på alle de ting, som jeg kunne have lavet med personen, men også hvorfor opdaget jeg ikke, at personen var så lagt nede.
Hvis jeg havde opdaget det, så kunne jeg måske have gjort noget, så jeg ikke havde mistede en person der stod mit hjerte nær.
Hvis det nu var mig der var langt nede, hvem vil så opdage det og hjælpe mig op igen? Skal jeg så stå alene med det?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar