torsdag den 20. november 2014

Overgangen fra Dagpengemodtager til kontanthjælpen

Jeg blev i oktober 2010 færdig uddannet Web-integrator, jeg har siden da gået ledig, hvilket har medført forskellige reaktioner fra andre, ikke nødvendigvis fordi de siger noget, men måske fordi de ikke siger noget.

Jeg oplever stadig folk der skal have mig til at sige uddannelses navn flere gange, fordi de ikke var sikker på, om det var rigtigt det de hørte første gang, nogle skal også have en forklaring på hvad det er for en uddannelse, man når lidt til det punkt, hvor man bare har løst til at sige, at man ikke har en uddannelse, for at slippe for forklaringen.

Men samtidig føler jeg, at jeg er stolt over at have taget en uddannelse, for igennem tiden hvor jeg er blevet spurgt hvad jeg gerne vil være, har jeg aldrig rigtig vidst det, jeg har ikke haft den følelse af, at sige "ja det er sku det jeg skal lave resten af mit liv".

I folkeskolen vidste jeg ikke, hvad jeg vil lave, jeg fik dårlige karakter, så jeg følte, at hvis jeg endelig fik en uddannelse så vil det være stort, for jeg så ikke mig selv få en uddannelse, det var en ting der nok bare lå i drømmene, drømmen om at få en uddannelse var der, men den var fjern.

Det var nok mere drømmen om at få et godt arbejde, hvor man kunne tjene gode penge, så der var plus på kontoen, nok plus til at jeg kunne give nogle penge beløb til andre ind i mellem, for at hjælpe dem når det er trængt hos dem, men stadig have nok til at man ikke selv skulle spare hele tiden.

Men jeg vidste ikke hvad det skulle være, for jeg følte ikke, at jeg var god til noget, så drømmen var også meget urealistisk, for mig var det også et spørgsmål om at komme igennem livet, om at overleve hverdage, overleve alt det modgang der var hver eneste dag, spichelt i de ældre klasser.

Jeg har dog altid vist, at hvis jeg skulle have en uddannelse, så skulle det være en der var kort og uden praktik, så i sidste ende blev det til web-integrator uddannelsen.

Men nu har jeg så været ledig i fire år, været på dagpenge i to år, så hed det uddannelses ydelse i et år og så arbejdsmarkeds ydelse i resten af tiden, det har været frem og tilbage imellem A-kassen og kommunen til at give mig penge, og nu ender jeg så ved kommunen på kontanthjælp.

Så må vi se om det kan give mig de rigtige ting til at hjælpe mig i arbejde, når der ikke er kommet noget arbejde endnu, men jeg ved at der nok skal noget afklaring på mig, for jeg blandt andet har en rygskade og ADHD.

Man tænker ADHD som noget hvor personen er udadvendt og åben, en person der har mange venner og som ikke kan sidde stille.
Jeg har svært ved at koncentrer mig, men jeg er på så mange punkter også det modsatte, for jeg er en meget lukket person, jeg kan blive meget vred, men jeg viser det ikke altid, jeg er meget sårebar, men jeg oplever dog mange der ser mig som udadvendt og glad, hvilket jeg også kan være, men der er mere den indelukket type i mig, når jeg selv vurdere mig.

Jeg har fået afvide fra sygehuset side, at det vil være en mulighed at jeg får en mentor, der skal hjælpe mig ud og være mere social, hjælpe mig i bostøtte og ud i arbejde, men det er ved at give lidt problemer hos kommunen, da det fra deres side ikke er sikkert at jeg kan få en mentor.

Jeg vil prøve, at glemme alt med kontanthjælp osv i december, og bare dele min jule historie med jer, men ellers vil jeg dele mine oplevelser med jer læsere.

Jeg kan sige så meget, at første oplevelse var der allerede da jeg skulle aflevere min ansøgning, for de var igang med at sige at jeg var kommet til den forkerte kommune, fordi jeg har postnummer til Skanderborg men bor i ydre kanten af Horsens kommune.

Normalt har det ikke været et problem på jobcentret, men på rådhuset, men denne gang var det på jobcentret det var et problem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar