torsdag den 18. december 2014

DEN 17. DECEMBER – DET SNEER NED

Jeg er lige vågnet og ligger dejligt lunt under min dyne, da radioklokken lyder, den lyder aldrig så tidlig om morgen, så det må være noget vigtigt.
”Bo Langøre, når du er kommet ud af din lune rede, så kom op på min kontor, jeg vil ønske, at du kan komme hurtigt og gerne inden morgenmaden.”
Jeg skynde mig ud af sengen og i tøjet, der gik ikke længe før jeg stod foran døren ind til Julle’s kontor, jeg er så spændt, for hvad kan være så vigtig, at det skal være så tidlig om morgen, og så er det godt, at jeg vågnet lidt tidligere i dag end normalt.
Jeg banket på døren og til min overraskelse, så åbnet Julle selv døren, det gør han ellers aldrig, man skal normalt selv åbne døren, når han siger, at man kan kom ind, så i dag må det være ekstra vigtig, han trak mig ind og peget på stolen ved skrivebordet, jeg gik hurtig der op og satte mig.
”Jeg har en glædelig nyhed til dig eller faktisk jer alle, en nyhed som du skal fortælle de andre, men du skal ordne noget først.” Julle holdte en pause, han kigget på mig, som om jeg vidste, hvad han snakket om, men det gør jeg ikke.

”Jeg forstår dem ikke, hvad er den glædelige nyhed” kom det stille fra mig.
”Vi er nåede så langt nu, at vi kan
”Åh, undskyld” klokket Julle ”Vi er nu nået så langt, at vi her helt med, vi er faktisk foran, i forhold til planen, så I får alle nogle timer fri i dag,”
Jeg kan ikke lade være med at juble over det, jeg kan næsten ikke sidde stille, men Julle forsætter med at snakke, så jeg skal bliver nødt til at koncentrer mig.
”men for at vi ikke skal falde bagud, så skal der stadig være nogle der arbejder i dag, men det skal være på skift, så alle får nogle timer fri, så skal der ikke være nattearbejde mere, der skal lægges en plan for i dag, kan du lige ordne det, så der er vagtplaner, vagtskifter, så alle kommer til at holde lige mange fri timer i dag, vil du ordne det?”
”Ja, det skal jeg nok ordne, jeg går i gang med det samme, så kommer det op og hænge på værkstederne og i spisesalen, så de kan se det.”

Jeg gik ned i spisesalen, hvor jeg valgte en plads, hvor jeg kan få mere ro, selv om at der ikke er mange der er stået op endnu, det er jo stadig tidlig om morgen, jeg tog de vigtigste værksteder først, så blev der lavet en vagtplan for hver eneste sted, jeg det var ikke svært, for jeg ved hvem der arbejder godt sammen med hvem.
Jeg hængte med det samme planen op i spisesalen, så skyndte jeg mig rundt til alle de andre steder, lige da nisse ure alarmen ringet fik jeg sat den sidste op, jeg skynde mig så op til Julle’s kontor, jeg skal have fat i ham, inden han går til morgenmad, og lige i det jeg når øverste trin af trappen, så går døren op og Julle kom ud.
”Julle, jeg skal lige bruge din radio, så jeg kan fortælle alle om nyheden og vagtplanen for i dag.”
”Du går bare ind og bruger den, så kommer du bare ned til morgenmad bagefter” Julle ser på mig med glæde i øjne.

Jeg smutter ind på kontoret og går direkte til radioen, jeg trykker på knappen med en masse spænding i kroppen, ”Det er Bo Langøre, nu skal I alle høre godt efter, for der er sket nogle ændringer i dag, Julle fortalt mig i morges, at alle får nogle timer fri i dag, men det betyder også at der er lavet en arbejdsplan, som skal bruges i dag, I kan se, hvornår I skal arbejde på sedlerne som er på værkstederne og der er også en i spisesalen, så nyd endelig de timer i har fri.”

Jeg sluttet af og smuttet så ned i spisesalen, hvor glæden er rigtig stor, alle sammen er allerede godt i gang med at planlægge hvad de skal bruge timerne på, mange vil gerne lidt ud i sneen.

Under morgenmaden sad jeg og snakket med Julle, han bad mig om at undersøge, hvad alle de nisser kan lide, at bruge deres fritid på, når de er her på værkstedet, men hvad jeg allerede har hørt lidt af, så lyder det som om at sneen kan blive et godt svar, om det så er at de sidder i et vindue og kigger ud på det, eller om de er ude i sneen.

Jeg skal så skrive årets fritidsdigt, om hvordan de så beskriver emnet som det er, så jeg skal skrive, når det den så er færdig, så bliver den så hængt den op på alle værkstederne.

Jeg har fået skrevet ned, som de andre snakker om, så nu skal jeg i gang med, at skrive selve digtet, jeg er altid spændt på hvordan digtet bliver, det kan være en meget svær opgave, men det hjalp jo at der blev spillet noget musik over radioen, lige nu bliver der spillet sange om sne, og det hjælper jo digt skrivning.

Sne

Du daler så let ned
Du lægger dig så fint og hvid
Når man på dig ser
Er det et slags vat
Du er kølig og kold
Men samtidig en glæde
Uskyldigheden du viser
Man kan se dig i flere hundred mile
Når man kigger op på himlen der
Du bare dvæler langsom ned
Der er ingen hast
Man begynder at drømme
I det man falder langsom om
Man lander blødt i dit skød
For så at lave engle så uskyldige
Der er ingen ting så dejligt
Som os minder giver
Vi bruger dig til sjov
Vi kælker på dig
Sloges i dig
Vi griner med dig
Du er noget af det mest stille i verden
Når du daler ned
Lægger du dig så blødt
Ej behøver dine fnug ikke at være bange
For de er en ener
Når man kigger på dig
Når du så fint dækker landskabet
Er du rigtig flot
Du får mig til at drømme
Jeg kan sidde i et vindue
Imens jeg nyder det hvide dækket landskab
Du er det bedste jeg ved
Du gør årstiden så meget bedre


Nu er jeg så færdig med digtet, og jeg har skrevet så mange gange, at jeg kan det uden ad nu, skal så have den hængt op på alle værkstederne, for at den kan blive set, så alle ved hvad deres ord er blevet til. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar