torsdag den 18. december 2014

DEN 18. DECEMBER – OVERRASKELSEN BAGVED JULEDØREN

Alle er stadig glade over, at de fik nogle timer fri i går, jeg kan mærke på glæden på værkstederne, at alle havde fået et fornyet energi, der er mere glæde og folk more sig over nogle af de oplevelser de havde i går, de fortæller hinanden om deres oplevelser.

Alle har, kunne holde flere små pauser i dag, for vi er stadig godt med, flere brugere også de små pauser til at sende gaver og breve til familien, for så kan det komme frem inden juleaften.
Jeg gik en runde på alle værkstederne, det gik så fint, at jeg ikke har det store at lave, der var lige lidt i stalden, hvor en tønde med korn til rensdyrene er gået stykker, så jeg hjælper tømreren med at lave en ny træ tønde, nu skal vi lige fylde kornet op i igen, men vi er enige om, at et krus dejlig varm kakao med flødeskum kan vi godt nå først.

Det er jo ikke fordi vi har travlt, så vi gik op og hentet det i spisesalen, vi tager det med os ned til rensdyrene, hvor kanen stod i et rum ved siden af, der åbner vi dørene, så vi kan sidde stille i kanen og se på rensdyrene.
Der har været travlt i de sidste mange måneder, så jeg har ikke selv haft tid til at slappe af, der hvor de andre fik en fri dag i går, så får jeg kunne små stunder ind i mellem, men i dag har det næsten været for stille til mig.

Jeg nyder, at komme ud til tømreren, for han får mig til at komme mere i ro, vi snakker ikke meget sammen, vi kender hinanden rigtig godt, da vi har kendt hinanden siden vi var børn, der er en indforstået stilhed i mellem os, hvilket jeg nyder, når der er travlt.
Men pludselig blev stilheden brudt, da det der sjældent sker, skete, det at døre klokken ringer i denne tid, da der ikke kommer mange, for alle ved at der er travlt i Julle’s værksted, de få der ringer på døren, så er det fordi de er faret vild eller hvis de skal noget på stedet her.

Men klokken var ved at blive mange om eftermiddagen, da det pludselig ringer på døren, vi kigger overrasket på hinanden, for vi har ikke forventet at der kom nogle, jeg går hen til døren og åbner den, uden for står en forkullet nisse, jeg får ham hurtig ind i varmen.
Jeg placer ham henne foran en dejlig varm ovn, han får en varm kop kakao, jeg henter Julle imens han sidder og får varmen.
”Hvad er der sket siden du først kommer nu, Lille-Bille?”
”Hvordan ved du, hvad jeg hedder?” lød det betuttet fra Lille-Bille
”Jeg er Julemanden, jeg ved, hvad alle hedder, både mennesker, nisser og andre væsner i verden. Men hvordan kan det være at du er kommet nu? Du skulle være her for længe siden.”
”Jamen jeg kunne ikke finde vej, den vej som jeg har fået fortalt, var ikke rigtig, så jeg har ikke kunne komme op før nu.” han kigger ind i ilden og tårne kommer frem i øjne på ham
”Du behøver ikke, at være ked af det, du er kommet frem, det er da det vigtigste, så nu skal vi have satte dig til rette, så når du får varmen, så kan Bo Langøre vise dig op til sovesalene og spisesalen, for der er snart mad, der efter kan du få en rundvisning, så kan du jo slappe af i aften, i morgen finder vi så ud af hvor du skal høre til.”
”Tak, Julle, men er det ikke for besværligt, når julen er lige rundt om hjørnet, så er det vel lettere at jeg tager hjem igen.”
”Så kommer du jo ikke hjem før juleaften, så kommer du ikke hjem før en gang i det nye år, og det kan vi jo ikke have.”

Jeg gik med ham op i den varme spisesal, så Lille-Bille kan få noget at spise, han spiser og spiser, lige i det jeg tror, at han ikke kan spise mere, så vil han have dessert, så får han det.
Nu skal vi op i sovesalen, men jeg gik lige igennem alle værkstederne, så han kan se alle de forskellige steder, da vi kommer til kanen og rensdyrene, så kommer der forsigtig fra Lille-Bille ”Er der ingen der sover hos dem om natten?”.
Jeg kigger underne på ham, det var da et dumt spøgersmål, men jeg svaret pænt ”De kan godt sove alene, så der skal ikke sove nogle her, men nu vil jeg vise dig hvor du skal sove”, vi gik videre op til sovesalen.
”Jeg kan da ikke sove her hos alle jer andre?” lød det overrasket fra Lille-Bille
”Det skal du, der er ingen andre steder at sove.” det passer ikke Lille-Bille, men han sætter sig på sin seng, han kigger trist ned i gulvet.

Jeg går en sidste runde for at tjekke alt er slukket, jeg skynder mig, for nu er klokken ved at være mange, jeg er rigtig træt, da jeg endelig er kommet op på sovesalen igen, så ligger Lille-Bille allerede og sover, han måtte være træt, så jeg lægger mig også til at sove.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar