fredag den 19. december 2014

DEN 19. DECEMBER – DRILLENISSEN

Jeg vågner op ved at der er mange der råbere og andre nisser er sure, nogle råber bare højere end andre om det, jeg vil lige skifte tøj, inden jeg prøver, at finde ud af hvad problemet er, men mit tøj mangler, jeg kigger forvirret rundt.
”Bo Langøre, du kan måske fortælle os det, hvor er vores tøj henne?” der stod en af de nisser der kan råbe højst.
”Jeg er lige vågnet, har I ikke andet tøj, som I kan tage på?” jeg prøver, at få fjernet det sidste søvn fra øjne.
”Andet tøj, det eneste andet tøj der er her, er pigetøj, vil du have os til at tage det på?”
”Det er da en mulighed, men jeg skal nok gå over til kvinde afdelingen og se om de har fået vores tøj.” nogle af de andre nisser synes, at det var en sjov bemærkning, de kan ikke lade vær med at grine.

Jeg går af sted i mit nattøj, da det er det eneste jeg har, jeg banker forsigtig på døren, Jullemor åbner døren, for hun var blevet kaldt til sovesalen, hun kom ud med en stor kurv med tøj, jeg kigger på hende.
”Jeg ved ikke hvad der er sket, Jullemor, men jeg skal nok finde ud af det?” jeg kigger undskyldende på hende.
”Det er femten kurve mere, så hvis du kan give det her tøj til de rigtige, så kan de hjælpe med at bære kurvene frem og tilbage, så kan I jo tage tøjet der er endt over ved jer over til denne sovesal, og så kan I tage jeres egent med tilbage, men skynd dig inden der bliver mere ballade.”
”Det skal jeg nok gøre, jeg skynder mig.”

Jeg slæber den tunge kurv efter mig over til sovesalen, så fik nogle nisser hos herrerne deres tøj og så fik vi slæbt alt pigetøjet over til deres sovesale, men vi måtte ikke komme ind, men de har allerede sat vores tøj uden for, så vi stillet deres og tog vores tilbage.
Alle blev glad for at se deres tøj, men ville gerne vide hvem det er der har lavet ombytningen af tøjet, så der var stadig lidt surhed.
Jeg fik lagt mit tøj på plads, så fik jeg en chance for at kigge mig omkring, da jeg opdaget at Lille-Bille mangler, men ingen har set ham, så jeg skal til at finde ham, så kommer jeg ned i Hall’en så er der nye der råber.
Der kommer nogle fra køkkenet, de mangler deres køkkenredskaber, men dem fandt vi hurtig, fordi der kommer nogle ud fra værkstederne med køkkenredskaber, så er det blevet løst, så skal jeg finde Lille-Bille.

Julle kom ud fra hans kontor, han kalder til mig, at jeg lige skal vente på ham, han vil gerne lige snakke.
”Jeg skal finde Lille-Bille, jeg ved ikke, hvor han er.”
Julle kigger på mig ”Det er ham, jeg gerne vil snakke med dig om. Virker han til kunne lide stedet her?”
”Jeg ved det ikke, for i går aftes virkede han ikke særlig glad.”
”Hvordan virkede han har til morgen?”
”Jamen, Julle, Lille-Bille er væk, jeg har ikke set ham her til morgen, det er derfor jeg leder efter ham.”
”Jeg går med, for så kan jeg også lige snakke med ham.”

jeg kom i tanke om, at Lille-Bille viste størst interesse for kanen og rensdyrene på rundvisning, så vi gik der ud, for maden kan han ikke få, for de er blevet forsinket i køkkenet på grund af ombygningen af tøj og ting.

Men da vi kom ud til rensdyrene, så var han der ikke, men da vi kom ind til kanen, der lå han og sov, Julle vækker Lille-Bille, Julle tog fat i Lille-Bille’s hånd og sagde ”Kom, så går vi op på mit kontor, så skal vi snakke sammen.

Da vi kommer ind på kontoret, jeg kan se på Lille-Bille, at han beundre kontoret, men der er også mange spændene ting, vi sætter os ned.
”Vi skal finde ud af hvad du skal lave her på stedet, så du har noget at lave imens du er her.” Julle kigger eftertænksom på os.
”Julle, jeg skal finde sække frem til gaverne, så de kan blive pakket, jeg skulle have startet på det i dag, men er jo allerede blevet forsinket, så kan han jo hjælpe med at indhente det mistet tid.” jeg kigger på Julle og håber, at han forstår, at det både kan være lærerigt og så får Lille-Bille noget at lave.
”Ja, det er faktisk en god ide.” Julle kigger smilende på mig, han laver et nik og blinker med øjet, så han havde forstået min bagtanke med det.
”Vi vil lige gå ned og se om maden er klar, så tager vi noget mad først. De vil slå morgenmad og frokost sammen, fordi de er blevet forsinket så meget i dag.” jeg nikket over imod Lille-Bille, men han så at jeg gjorder det, så han begyndte at græde.
”Jeg skal nok stoppe med at drille.” kom det hulkene fra Lille-Bille.
”Du må gerne drille, men tænk lige over hvad du laver, for hvis vi skal være færdig inden juleaften, uden at der skal være dobbelt vagter, så skal der ikke være flere store drillerier. Men skal vi aftale, at hvis du vil drille igen, så snak lige med Bo Langøre om det. Så du kan lærer hvad der er i orden, hvornår de forskellige ting er i orden, så du ikke kommer til at gøre det på de forkerte tidspunkter i forhold til hvor travlt vi har. Er det en aftale?” Julle kigger meget forstående på Lille-Bille, som bare sidder og nikker, ”Så tør tårne væk, så kan I smutte ned og spise, så I kan komme i gang med at arbejde.”

Vi er blevet færdige med at spise, da Julle og Jullemor kom ind i spisesalen, Julle klappet Lille-Bille kærligt på december huen, hvor Jullemor tog ham op og gav ham kærlig kram, det er sjælden at man ser Jullemor gør det, men de er begge to meget kærlige overfor os alle, det ser man i de små ting i hverdagen.

Vi gemmer altid sækkene til gaverne på lageret med julepyntet, for når vi har brugt alt pyntet, så er det tid til at pakke gaverne, sækkene var også det eneste der er der inde.
Jeg kigger på Lille-Bille ”Hvordan vil du få den store stak sække ned på værkstedet, hvor gaverne bliver pakket ind?”
”Hvordan skal jeg vide det? Jeg er jo lige kommet, jeg ved ikke noget om det der.”
”Men derfor kan det jo være at du har lært noget der hjemme, som du kan bruge her til det.” Jeg kigger på ham.
”Jeg har kun lært at sæbe tingene, fordi mine forældre ikke vidste, hvordan de skulle straffe mig for mine drillerier. Så jeg vil tage dem jeg kan og så gå frem og tilbage, så til sidst er alle sammen slæbt der ned.”
”Lærte du ikke at trylle?” Jeg kigger overrasket på ham, alle nisser kan trylle næsten med det samme, bare de simple i de små år, jo ældre man bliver, jo svære bliver de, forældrene skulle have fået en tryllebog der passer til nissebørnenes alder og udvikling, så skal nisserne øve sig om sommeren.
”Nej, for det ville kunne gå galt, hvis jeg brugte det, så jeg lærte det ikke.” Lille-Bille tænkte meget over hvad han har lavet igennem tiden.
”Du må da have hørt din familie bruge nogle af alle de tryllerier der findes?”
”De brugte dem aldrig imens jeg kunne høre det. Hvis jeg var tæt på dem, når de brugte tryllerier, så visket de dem, så jeg ikke har, kunne lærer dem.”
”Så må vi starte et andet sted end hvor du burde, for der er så meget du burde have lært om grundlæggende tryllerier, men det grundlæggende tryllerier tager vi efter juleaften, når der er tid til det. Men hvis du holder øje med hvad jeg gør, så kan du lige lærer lidt nu.”

Jeg rækker mig arm frem og peger meget nøjagtig imod sækkene, jeg holder fokus og sagde ”Delemodul en sæk fra stak, nulle nille nolle nylle nu an der trylles” hvor efter en af sækkene kom ud af stakken og hen og lage sig foran mig, jeg kigger igen hen på den store stak sække, peger og fokusere ”Skrumpemodul af sækkebunke, nulle nille nolle nylle nu an der trylles”.
Den store stak sække blev helt lille, jeg kigger ned på Lille-Bille, han kigger overrasket på mig, ”Hvor er det sejt, det er da meget praktisk.”
”Ja, men man skal bruge tryllerier med omtanke, så nu skal vi til at pakke alle de små sække ned i den stor og slæbe dem ned til pakkeværkstedet.”
”Hvorfor tryller vi dem ikke bare der ned?”
”Lille-Bille, hvis vi tryllet det hele, så behøvet Julle jo ikke os nisser til at hjælpe ham, han vil gerne have noget selskab omkring sig, så derfor bruger vi det kun ind imellem, men kun hvis det kan hjælpe os på denne måde, for det kan hurtig gå galt at bruge tryllerier. Så brug det med omtanke. Men nok med at snakke, vi skal have pakket denne og slæbt den ned.”

Vi pakker, pakker og pakker, men det gik ikke længe inde, at de pakket, for Lille-Bille vil gerne ned og opleve noget mere tryllerier.

Da vi har slæbt sækkene ind i pakkeværkstedet, jeg kigger på Lille-Bille, for nu skal han lærer noget, som er kedeligt for de fleste.
”Lille-Bille, du skal høre efter nu, for du skal se hvordan gaverne er delt op her inde.”
Lille-Bille afbryder mig ”Jeg har hørt lidt om dette sted af min far. Gaverne er blevet lavet efter hvilket rækkefølge de skal afleveres. De lande der er sidst er de første der bliver lavet, for de skal pakkes først, imens de gaver så bliver pakket, så laver man de sidste gaverne til de lande der er tættest på. Eller har jeg forstået det forkert?”
”Når man forlader Julle’s værksted, så må man ikke snakke om hvad der forgår her oppe, men det til side. Du har forstået det rigtig.”
Jeg slæbte sækkene over i et hjørne og tømte dem alle ud på gulvet, jeg kigger på den store stak sække, peger og fokusere ”Forstørremodul af sækkebunke, nulle nille nolle nylle nu an der trylles” og alle blev store igen.

”Jeg skal lige op og snakke med Julle. Men som du ser, har alle hylderne numre, du skal lægge sækkene ved de hylder, som har samme nummer. Du må ikke trylle. De andre holder øje med dig. Jeg skal nok hjælpe dig når jeg kommer tilbage.”

Jeg smutter hurtig op til Julle, jeg banker stille på døren, han råbte, så jeg kan komme ind.
”Julle, jeg skal lige snakke med dig om Lille-Bille.”
”Er der flere problemer med ham?”
”Det er ikke så meget ham, mere hans forældre. Han har aldrig lært at trylle, de mente, at han vil bruge det forkert. Hvilket jo ikke er helt i orden ifølge Nisseloven.”
”Så må vi lærer ham det, men jeg sender en advarsel til hans forældre.”
”Julle, der er noget der er værre end det. Lille-Bille fortalte, at hans far har fortalt ham om pakkeværkstedet, så når du alligevel skal have kontakt med dem, så er det måske en noget andet der er vigtig at snakke med dem om os.”
”Så ved man jo hvor Lille-Bille har det fra, hans far blev sendt væk her fra, fordi han ikke kunne lytte efter. Nu kommer der indskærpelser for dem, så vil det være bedst for Lille-Bille at blive her, så du skal gøre, at han føler sig hjemme her, så han bliver. Hvis I stopper arbejdet tidligere, spiller nogle spil med nogle af de andre, så han kommer til at lærer nogle af de andre at kende, det vil være godt.”
”Han er i gang med at dele sækkene op nede i pakkeværkstedet. Når det er færdigt, så stopper vi, så forsætter vi med at pakke i morgen.”

Jeg kom ned til Lille-Bille, han var nået halvvejs med at lægge sækkene på plads, jeg gik bare i gang med at lægge dem ud.
Da vi er færdig kigger vi på hinanden, jeg overtaler Lille-Bille til at gå med op og stoppe for i dag, så lovet jeg bare, at lærer ham nogle få tryllerier i morgen.
Der sad nogle andre i spisesalen, vi satte os hos dem, vi spiller noget nissefemhundred, så kom der noget mad, vi spiste, bagefter gik de andre ned og arbejdet videre, men der kom nogle fra de andre værksteder for at spille nissefemhundred med os.
Der gik hurtig nogle timer, jeg kigger på de andre ”Jeg vil smutte i seng nu, hvis du skal arbejde med mig i morgen, så burde du faktisk ligge i din seng for en time siden, så du er frisk til i morgen, så når jeg kommer op om fem minutter, så ligger du der allerede.”
Jeg har ikke set en nisse været så hurtig i lang tid, for han var bare væk med dem samme, der er en der glæder sig til i morgen.
Da jeg kom der op, lå han der også, han var allerede faldt i søvn, så jeg skyndte mig ind i min egen seng, for at sove og faldt i søvn med det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar