lørdag den 20. december 2014

DEN 20. DECEMBER – TRYLLERIER PÅ PAKKEVÆRKSTEDET

Jeg vågner ved, at Lille-Bille står og rusker i mig ”Vi skal trylle. Eller vi skal pakke gaverne. Men vi skal også trylle. Hvornår skal vi starte?”
”Jeg skal lige vågne først, så skal jeg have morgenmad, så kan vi pakke gaverne der er klar, derefter kan vi trylle lidt, men det sker udenfor.”
Lille-Bille sukker meget dyb, trapper meget hårdt hen til sin seng, kravlet op i den igen, jeg kan ikke lade værd med at grine lidt af ham.
Lidt efter ligger han og sover igen, jeg vender mig, jeg vågner da radio alarmen lyder, jeg kigger hen imod Lille-Bille, han ligger stadig der og sover, han vågner ikke af radioen.
Nu hvor alle de andre nisser er kommet i tøjet og gået, går jeg hen til Lille-Bille, jeg sætter mig på sengekanten, han ser meget fredfyldt ud, som han ligger der, men han skal jo op.
Jeg tager stille fat i hans skulder ”Lille-Bille, du skal op, du skal ned og pakke gaverne i sække, bagefter skal du lærer at lave lidt tryllerier.”
Han kom hurtig ud af sengen og i tøjet, vi går sammen ned til morgenmaden, der er mange der sagde godmorgen til ham, jeg kan se på ham, at han får mere og mere glæde og selvtillid af det, hvilket er godt for ham.

”Lille-Bille, vil du sidde her hos mig?”
Han kigger op på mig, for at se om det er i orden, for der er kun plads til en på bænkene.
”Bare sæt dig ved Røde Rose, jeg henter dig, når vi skal videre ud og at arbejde.”
Han sætter sig ned og tager noget mad, han falder hurtig i snak med de andre unge nisser, det er godt for ham, at snakke med nogle på sin egen alder cirka.
Jeg går ned til de andre, der er på pakkeværkstedet, for så kan vi aftale lidt nærmere om Lille-Bille og dagens arbejde.
Julle kommer ind og sætter sig ved os, Jullemor forsætter op til alle de unge nisser, hun får fat i en stol og sætter sig for bordenden, så hun kan se dem alle, det gør hun gerne når hun vil se hvem af de unge der kan bedst sammen, for det er nyttig viden i fremtiden, og Julle er ikke særlig godt til at se den slags.
”I er nødt til at være venlig ved Lille-Bille, I kender jo alle hans far og mor, Store-Bille og Rødtop.” Julle trækker vejret tungt ”Store-Bille har været led ved Lille-Bille i mange år, næsten altid. Rødtop skrev, at Lille-Bille driller fordi han gerne vil have Store-Bille’s opmærksomhed, men det gjorder det bare værre.”
”Er der ikke nogen der har opdaget, at der var noget galt?” Pakke Palle spøger om det vi andre tænker.
”Nej, for udadtil gjorder de alt for at det ligner en lykkelig familie. Men jeg modtager flere oplysninger i løbet af dagen, måske bliver sagen sendt til Nissepolitiet, hvis det er helt galt, så må kan de undersøg sagen. Men indtil videre, så skal vi være gode ved Lille-Bille, han må ikke få noget af vide endnu.”
”Hvad hvis det er rigtig, hvad med resten af familien?” Pakke Palle afbrød Julle med hans spørgsmål.
”Hvis det er alvorligt, så samler vi dem op og tager dem med her tilbage juleaften, så må vi finde en bedre løsning efter jul.” Julle rejste sig op ”Meld det ud til alle, men de unge må ikke få noget af vide, for så får Lille-Bille det også af vide af de andre.”
Julle gik, vi andre rejste os op og smutter hurtig ud på alle værkstederne, for at fortælle dem det hele, nu hvor Jullemor alligevel er ved de unge nisser.
Da vi har været rundt ved alle, så gik jeg hen til spisesalen, der er helt tomt, eller Lille-Bille er den eneste der sidder der inde.
”Hvorfor sidder du alene her?”
”Bo Langøre, du sagde, at jeg skulle blive her indtil du kom for at hente mig.”
”Nå ja, det havde jeg lige glemt. Undskyld, Lille-Bille. Skal vi gå i gang med arbejdet.”
Han nikker og hopper ned fra bænken, han tager min hånd og kigger smilende på mig, jeg tager ordentlig fat i hans hånd og går af sted til pakkeværkstedet.
”I går lærte du at gaverne er delt op i lande, vi har givet hvert land et nummer, dem skal du nok lærer med tiden, men et er vigtig lige nu, det er at gaverne skal i kanen, nummer et skal nederst i kanen og det land der har det højeste nummer skal øverst i kanen.” vi går så hen til reol et, jeg peger op på øverste hylde ”Gaverne er lagt, i samme rækkefølge som vi læser, fra venstre til højre. Det vil sige at gaverne ved hver reol skal pakkes fra øverst venstre til nederste højre hjørne.”

Jeg tager fat i Lille-Bille, og går så langt tilbage som vi kan, jeg kigger reol et, peger og fokusere ”Gavermodul, på gulv, start med 1a og forsæt til 100 D, pause ved 55Q i 45 minutter, når gaverne i sæk er kommet så skal gaverne laves af størrelsesmodul til Julle står med gaven i hans gavesæk i rette hus juleaften, nulle nille nolle nylle nu an der trylles.”
Gaverne fra øverste hylde fra reol kommer ned på gulvet, vi går der hen, vi tager den første sæk og lægger gaverne i, hvor gaverne krymper med det samme, og så kommer gaverne fra hylde 1b, så forsætter arbejdet.
Tiden går hurtigt, for der er meget at lave, Lille-Bille snakker på livet løs, da gaverne stopper med at komme, ”Så er der pause, skal vi gå ned til frokost?”
”Må jeg gerne løbe i forvejen?”
”Det må du da gerne.” Han må været blevet sulten af alt det her arbejde.

Da jeg kommer ind i spisesalen, sidder Julle ved pakkeværkstedsbord ”Bo Langøre, du ser den sidste, Lille-Bille løb ned til Røde Rose og satte sig. Så kom du bare hen til os, jeg har noget at snakke med jer om.”
Jeg kigger ned til ungbordet og der sad Lille-Bille og hygger sig, så jeg sætter mig.
”Jeg har fået flere oplysninger om Store-Bille, det tyder ikke godt, jeg har meldt ham til Nissepolitiet, for efter at Lille-Bille er rejst her op, så er det gået ud over Rødtop. Nissepolitiet vil undersøge sagen, de er hos familien nu, de kommer her i aften og vil snakke med Lille-Bille, så Bo Langøre, hvis du kommer op med ham efter aftensmaden, så kan vi forklare ham hele sagen inden Nissepolitiet kommer.”
Jeg nikker ja, hvor efter Julle går med det samme.

Da jeg er færdig med at spise, går jeg op og henter Lille-Bille, han vil gere have blevet noget mere tid, han hygger sig med Røde Rose, men gaverne pakker ikke sig selv.
Vi forsætter, hvor vi slap, men vi siger ikke meget til hinanden, da alle pakkerne er pakket ned i deres sække, bandt vi en snor omkring toppen med en seddel med samme nummer som på sækken.
Jeg tager de to største sække ”Vi skal lægge alle de andre sækker med gaverne her ned i, de andre sække bliver automatisk mindre her i. Så alle gaverne kan være med i kanen. Alle sækkene gør også at gaverne kommer til at veje mindre, så det ikke er for tungt på kanen.”
Vi tager alle sækkene og kommer i de to store, hvor vi så binder en snor omkring dem begge, så tager vi dem ned til kanen, der bliver låst ekstra godt ind til kanen, nu hvor så mange af gaverne er kommet der ind.

Vi går hen til rensdyrene, jeg har taget en spand gulerødder med, jeg fandt en spand og satte mig på den, så jeg kom ned i højde med Lille-Bille, ”Vi kan ikke trylle i aften. Julle vil gerne have os op på kontoret efter aftensmaden. Men vi kan trylle en anden dag, det lover jeg dig.”
Jeg kan se på Lille-Bille, at han godt vidste, hvad det handle om, hvilket forklare hvorfor han er så stille her i eftermiddag.
Vi sidder lige så stille og fodre rensdyrene, da spanden er tom, så går vi op i spisesalen til aftensmaden.

Vi kom ind på kontoret og sidder i de stole, som vi altid sidder i, der er blevet sat nogle ekstra stole op til nissepolitiet, Julle kigger op på mig, jeg kan se, at han ikke er glad for det her, han kigger ned på de papir der ligger på bordet, så kigger han på Lille-Bille.
”Jeg har hørt noget om hvordan din far er, jeg har undersøgt det nærmer.” Julle blev helt stille, det er altid svært for Julle, det er så sjælden at han skal gøre det, så han er ikke øvet i det, Julle kan heller ikke lide, at se nisser eller børn der lider. ”Jeg har været nødt til at få Nissepolitiet til at se nærmere på sagen. De kan komme når som helst, de vil lige stille dig nogle spørgsmål.”
Der bliver i samme øjeblik banket på døren, døren går op og ind kommer nissepolitiet, de går hen og giver hånden til Julle og bagefter os, de får sig sat.

”Lille-Bille, du ved godt, hvorfor vi er her, så jeg går lige til sagen. Hvordan er dit forhold til din far?” det er lederen af nissepolitiet der føre snakken, alle ved at han bliver kaldt NP.
Lille-Bille kigger ned i gulvet, jeg kan se på ham, at han ikke vil fortælle sandheden, men jeg klemmer hans hånd og siger ”Det er i orden, bare fortæl sandheden.”
”Han slog mig, når jeg ikke opførte mig ordentlig. Han gav mig også straffe, når jeg ikke opførte mig ordentlig.”
”Hvor tit slog han dig?”
”Flere gange hver dag.”
”Hvad blev dine straffe så?”
”Jeg skulle ordne alle pligterne alene, ingen hjælp. Det var når det var værst, for hvis jeg opførte mig nogenlunde, så slog ham mig kun få gange, og så skulle alle gøre deres egen pligter.”
”Hvordan kunne du klare alle de opgaver alene?”
”Jeg arbejde fra morgen og til at det hele var færdig. Hvis jeg ikke var færdig, når det blev mørkt, så måtte jeg ikke gå i seng, før jeg var færdig.”
”Slog din far nogensinde din mor eller søskende?”
”Nej, han har altid forgudet de andre. Han har dog altid været små sur på min mor, når hun hold hånden for meget over mig.”
”Lille-Bille, vi har været hos dine forældre i dag. Vi har været nødt til at anbringe din far i nissefængslet, for han har været volding imod dig, men på det sidste er det gået ud over din mor. Din mor vil vidne hans vold på dig, så han kommer ikke ud i en del år.”
”Hvad skal der så ske med min mor og søskende?”
”Det har Julle allerede fundet ud af, det er blevet ordnet.”

Julle kigger på mig, han tænker lidt ”I to kan bare smutte ud og hygge jer med de andre nu, jeg skal lige snakke færdig med NP.”
Vi smutter med dem samme, henne i spisesalen sidder der en del og spiller, Lille-Bille sætter sig ved Røde Rose, jeg sætter mig i nærheden.
Tiden gik hurtig i aften, jeg gik op for at sove, Lille-Bille gik op for en time siden, det har også været en hård dag for ham.
Da jeg lagde mig i min seng, gik der ikke længe inden jeg sov.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar