onsdag den 15. juli 2015

Undskyld for ærlighed og unikhed

Jeg tænker tit på, om jeg er en god nok person over for andre, dem der virkelig betyder noget for mig, men samtidig tænker jeg meget på hvordan andre er over for mig.
Ind i mellem får jeg afvide at min selvtillid er meget lav, hvilket den nok også er, når den så er det, kan jeg også mærke på mig selv, at jeg bekymre mig ting, ikke kun små ting, men også store ting, hvilket gør mig trist, hvor jeg så bliver usikker på mig selv.
Når jeg har det sådan, vil jeg ønske, at der var nogen som jeg kan snakke med, som virkelig kunne forstå mig, som ikke bare lavet grin med det jeg fortæller eller får det til at virke ligegyldig, for det er jo som at håne mig, hvilket bare gør mig mere trist og så bekymre jeg mere.
Samtidig er der gange hvor jeg bare gerne vil lukke mig inde, være alene i flere dage, uden at snakke med nogen, uden at bekymre mig at jeg skal noget, at det er i orden at have en dårlig periode, uden at man skal forklare alt til alle.

Det virker måske ondsvagt, men jeg synes, at det er svært at være ærlig, for jeg vil ikke fremstå som en dårlig person, jeg vil ikke ende med at være ensom, fordi jeg har været ærlig, men det er svært, for når man bliver bedt om at være ærlig, når jeg så er det, så såre jeg dem der har bedt om det.
Men de forstår mig så heller ikke, hvis en personen igen og igen har gjort noget som har såret mig, jeg så er ærlig og siger det, så får jeg tit afvide, at jeg tager tingene for personligt, at jeg er for følsom, men jeg undskylder da gerne for, at jeg er ærlig, følsom og har grænser, men svin mig så ikke til.

Jeg er blevet meget utryg for at være sammen med andre, jeg frygter altid, at jeg siger eller gør noget forkert eller ikke siger nok eller gør noget hvor jeg burde.
Hvilket er forkert, men jeg føler, at folk vil hænge mig op på ting, som jeg har gjort mange år siden, så undre de sig over, at jeg bliver sur, hvis de nævner det, selv om at jeg har sagt at det ikke skal snakkes om mere, så er der altid en undskylning for hvorfor det blev sagt eller gjort.

Jeg kan blive så træt af undskyldninger og ærlighed, men samtidig kan det være rart ind imellem, ellers vil vi jo heller ikke lærer hinanden at kende overhoved.
Jeg vil ønske, at man kan være mere ærlig overfor hinanden, på en venlig og forstående måde, så kunne det være skønt.
Hvis man kan slippe for at skulle undskylde alle de ting og valg man siger og gør, bare kunne få lov til at lave nogle dumme ting, uden at have en undskyldning og begrundelse, det kunne være skønt, for det er som om man skal kunne have en begrundelse for, hvorfor man ikke lige passer ind i de forskellige sammenhæng.
Men vi er jo alle forskellige, og gode Gud, hvor er det dog godt, for hvis vi var ens, så vil vi da godt nok kede os, det er da godt at der er noget der kan skælde sig ud og være anderledes, hvis man ikke kan lide hvordan en person er, så kan det jo skyldes at man har noget som man selv skal arbejde med, måske noget man kan ændre venlig hos personen, ellers kan det skyldes at man har noget jalousi i overfor personen eller noget personen har.
Så til alle jer det har noget imod mig eller nogen andre, så kom over det, jeg er unik og det er jeg glad for, hvis det er noget I synes, at jeg skal ændre, så kan vi da godt tage en personlig snak om det, så kan det måske være at der kommer mere forståelse over for mig og mine valg.
Husk at der ikke altid er en begrundelse for alt, men der kan stadig godt være en forståelse for at der er nogen der unik og anderledes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar