søndag den 1. maj 2016

Sige fra

Der er dage hvor man lige tænker en ekstra gang over de ting der sker i ens liv, for nogle ting er svære at ændre, men nogle gange kan selv den mindste ting gøre en forskel i at ændre noget.

Jeg tænker ind i mellem at det kunne være skønt hvis det hele bare var lettere, men når jeg siger det til andre så er det en blandet reaktion der kommer, nogle kan godt forstå mig, andre kan ikke, selv hvis jeg prøver at uddybe hvad problemet er, så er der stadigvæk nogle der ikke forstår mig, for det jeg oplever er jo ikke noget særligt, for i følge dem har de det hårdere eller har haft det hårdere, jeg mener ikke at jeg har det hårdt, men alle har det jo hårdt på hver deres måde.

Der er så meget jeg har svært ved, men jeg vil ønske at jeg ikke har svært ved så mange ting, for jeg oplever tit at andre ikke forstår hvad jeg har svært ved, selv hvis jeg prøver at forklare det, så bliver jeg ikke forstået, hvis jeg så siger at folk ikke forstår hvad jeg siger, så er det alligevel mig, at den er gal med.

Nu har jeg i en lang periode fået afvide igen og igen, at det er noget der foregår i mit hoved, at jeg har misforstået det, at jeg ikke har sat grænser, at hvis man presser mig så vrisser jeg.

Samtidig har jeg stået og følt, at jeg ikke har kunne sige noget, for jeg blev afbrudt og så gør man det for mit eget bedste, så tankerne ikke skal "løbe løbsk", hvilket for mig havde modsat effekt det meste af tiden, så jeg har kunne mærke på mig selv at jeg er blevet meget lukket og meget mere stille.

Frygten for at sige noget og få et eller andet dum bemærkning, kan jeg ikke klar det mere lige nu, men det værste er faktisk at jeg kunne nøjes med at lukke af over for dem der siger sådan ting, men desværre sker det også over for dem der betyder noget for mig, hvilket gør at jeg føler at jeg skubber dem væk fra mig, men jeg gør så også alt for at jeg ikke skubber dem væk, men det er svært.

Nogle gange skal man huske at finde en klippe og holde fast i, for ellers kan man let blive væk i alle de problemer der er, men det nu også skønt med noget fast at støtte sig til i de hårdeste tider, nogen eller noget som betyder alt for en, det kan hjælpe en langt, men man skal også huske at lytte til sig selv, for når man ikke kan mere, så skal man prøve at sige fra, hvis man ikke kan bruge ord til det, må man gøre det på andre måder, men det er op til en selv at finde ud af hvordan, da det kan være forskelligt fra person til person og fra situation til situation.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar