Tanker og følelser

Her sidder jeg så lige inden midnat, klokken er 23.59 dansk tid, så nu er november snart over og så er det december, der sker så meget inde i mit hoved, masser af tanker der bare flyver rundt.
Er jeg god nok. Vil jeg på et tidspunkt blive god nok. Skal jeg virkelig selv synes, at jeg er god nok, inden andre kan se det. Når jeg selv synes, at jeg er godt nok, kan andre så også se det.
Det er så svært at finde ud af, for når jeg har det bedst og synes, at jeg er god nok, så virker det som om at jeg er den eneste der synes det, at der ikke rigtig er andre, hvilket jo ikke giver nogen mening.

Jeg føler mig meget ked af det for tiden, meget at græde over, på nippen til at bryde sammen, når som helst, når jeg kigger mig omkring, så virker det som om at jeg ikke kan gøre noget rigtig, jeg føler, at jeg bare så alle andre mennesker, uden endelig at have en grund.
Nogle gange kan jeg godt forstå hvorfor folk bliver sure på mig, men de bliver fornærmet, hvis jeg siger hvad jeg føler, jeg får af vide, at jeg skal være ærlig, men alligevel, så ender jeg med at være den der bliver sat som værende den skyldige i alt dårlig.
På en måde føler jeg, at det bedste jeg kan gå rundt og gøre er at undskylde til alle, fordi det alligevel ender galt imellem dem og mig.
I stedet for det, så snakker jeg ikke meget til andre, kommer måske til at virke mere overfladisk, hvilket holder nogen væk, men så skal jeg i det mindste ikke undskylde hele tiden.

Men på forhånd vil jeg gerne UNDSKYLDE, hvis nogen tager det personligt, jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.

Jule optog i surhed

Jeg var inde i Århus med mine forældre i dag, det var rigtigt hyggeligt, men det kom lidt bag på mig at der var nogen der var så lede.
Der var en der var efter mig, fordi de stod og fyldte og så skulle der komme en jule optog, hvor jeg ikke kunne komme ind, fordi hun stod i vejen med sine børn, så siger jeg til min mor, at vi vel bliver nødt til at standse op der, og så bliver damen sur over at jeg vil stoppe op foran hendes børn.
Jeg bliver vildt fornærmet, for hvis hun bare have spurt pænt om jeg vil forbi, så jeg kunne komme om bagved, havde jeg sagt ja, men det gjorde hun ikke, hun skulle lige skælde mig ud, så fik hun også hele armen tilbage, for det ligner ikke noget at være efter andre på den måde.

Brunkager

Så har vi lavet brunkage dej, en opskrift, som har til hørt min mors slægt i flere generationer, vi ved ikke hvor mange generationer den faktisk har været ved, men vi ved at den i hvert fald stammer fra min oldemor (min mormors mor) Mette Marie Jessen (født Jensen).
Vi elsker dem, så det er samme opskrift vi altid har brugt, og som vi har lavet dejen i dag, så er de lagt i tre runde ruller i noget sølvpapir, og så på køl natten over, i morgen skal de så skæres ud i passende stykker og bages.
Når vi skal have dem skåret ud, bruger vi en af de gammeldags brød skære, en af dem med håndtag, for den kan man justere, så tykkelsen bliver den samme.
Det gode ved denne dej, er at den kan fryses ned og når man så skal bruge den, så kan man bare tage den op af fryseren.
Jeg ved, at min mormor ikke lavet dejen hvert år, i de seneste par år, inden hun døde, der lavet hun hvert anden år, cirka, og så lavet hun nok til at fryse nogle ned, så hun bare skulle tage dem op.
Vi ender altid med at få dem brugt, dem vi laver, men det er nu altså rart med at ny bagte brunkager, hvilket også gør at vi bager brunkager flere gange i løbet af december, for de bedste er de friske brunkager.

Anden Blog

Min mor er ved at starte hendes egen blog op, kig endelig forbi den ind imellem, da hun ikke har fået lagt så meget der ind endnu, men der kommer nok noget mere, så kig endelig forbi den.

http://birteromme.blogspot.dk/

Kreativ spislig juletræ

Hvis man kan li at være kreativ og skal lave noget ekstra til gæsterne, så er dette en mulighed.

 

Lyt til hjertet

Nogle ting i livet kan være hårdt, der er nogle ting man virkelig skal tænke over, men hvor man måske tvivler på sig selv om man kan klare det, men man er bange for hvad der kan ske, man prøver at overbevise sig selv om at man kan leve uden, men så skal man virkelig følge sit hjerte, og så kan det måske vise sig at man har lavet en sejer bagefter.
Man ved det ikke, men prøv at ligge tvivlen, frygten og fornuften til side ind i mellem og følge sit hjerte, det kan jo ikke skade at prøve.

Kærlighed

Kærlighed gør blind, og så skal man stole på en person, det gør så ondt, når det så sker, at man holder af en person, og personen så ødelægger en fuldstændig.

Døm mig ikke på min facade

Jeg får tit afvide, at jeg er en smilende og glad person, men for mig er det meget en facade, da jeg har det hårdt, så sætte jeg en facade op, fordi jeg er bange for at der ikke er nogen der kan li mig, hvis de ser mig som den jeg er.
Jeg kan godt være en dejlig, kærlig, sjov og alvorlig person, men jeg har også en mere trist side, en side hvor er meget negativ og selvkritisk.
Jeg føler, at folk helst skal se den positive person, frem for den negative person, for hvem vil kende til den lede person.
Desværre har min negative personlighed også ødelagt et par venskaber undervejs.

Venskaber

Nogle gange møder man nogen og man tænker "Hun/han/de virker da venlig, det kunne måske blive til venskab", mange forsvinder ud af dit liv, og kun nogen kommer tilbage.
Jeg har faktisk oplevet det selv, jeg gik på produktionsskole med Kate, vi snakke lidt sammen oppe skolen, da vi stoppede, gik der langt tid, uden at vi havde nogen kontakt, men så tog jeg kontakt til hende, og nu er hun min bedste veninde.
Jeg gik på Brejning efterskole, der lærte jeg Alice at kende, hun har skulle finde sig i meget fra min side, vi har haft perioder i over 6 måneder hvor vi ikke havde nogen kontakt, men vi fandt altid kontakten igen.
Nu er der bare sket det, at vi ikke snakker sammen mere, hvilket jeg er ked af, for jeg ved at det er min skyld, det er det altid, men jeg har brug for at snakke med hende, fordi vi har nogen ting til fældes, hvor jeg føler, at hun forstår mig bedre end andre.

Det er ensomt

Jeg tænker meget over, hvad andre betyder for mig, og jeg for dem, men det er svært at finde ud af, for på en måde virker det som om jeg bare er en som man er sammen med fordi jeg er sjov på en mærkelig måde.
Jeg føler, at ingen vil være sammen med mig og lave ting som er hyggelige, så som at se en film/serie, bage, snakke om alt muligt.
Men jeg føler, at andre ser mig som typen der bare skal skabe godt humør, ikke andet, lidt som om jeg er en der ikke gider at tage på shopping, se film, lave ting sammen, eller bare snakke, og det er som om at der ikke er noget at snakke om.
Jeg vil ønske, at jeg var bedre til at kunne snakke med andre, jeg lytter gerne til hvad andre siger, men når jeg så skal sige noget, så bliver jeg næsten altid overhørt.
Når jeg bliver overhørt, så føler jeg mig ligegyldig, intet værd. Jeg er noget værd, jeg kan tilbyde en masse, men sådan virker det bare ikke altid. Tværtimod.

Jeg føler mig så ensom, ingen at snakke med, ingen at lave noget med, for jeg er bare denne dumme person, som ingen vil have noget med at gøre.
Jeg har tit fået af vide, at jeg har et dejlig smil og et godt humør, men jeg ved, at jeg virker kold og led, hvilket går mig meget på, da jeg skubber en masse skønne mennesker væk fra mig på den måde, men ingen kan se tingene fra min side, så jeg står alene med alle mine nederlag, og skal kæmpe mig op igen.
Selv når jeg har dummest mig mest, hvor jeg har sagt undskyld, så er det kun mig der kan se tingene fra min side, hvad jeg skal lægge under for, bare for at der er nogen der snakker med mig.

Selv hvis jeg gøre mit for at få venner, så kan jeg ikke åbne op for dem, da jeg frygter, at de vil bruge det imod mig, og/eller såre mig, så jeg får et nederlag mere.
Jeg har svært ved at stole på mig selv, hvordan skal jeg så kunne stole på andre, men jeg ved at jeg stoler meget mere på mig selv end på andre.

Hvis man ikke kan stole på nogen, så er det pludselig meget ensom, for så skubber man de andre væk, hvorfor skulle nogen være venner med en som ikke stoler på dem.
Jeg forstår godt andre mennesker, jeg er jo intet værd, for jeg er bare typen der sviner jer til, som ikke stoler på jer, som I ikke kan lave noget med.
Jeg er bare mig med forsvars position klar, men det er vel endelig også ligegyldig, der er jo alligevel ingen der tror på det.

Men jeg håber virkelig af hele mit hjerte, at alle de mennesker, som jeg har holdt rigtig meget af, som jeg har betragtet som mine venner og veninder, at I kan tilgive mig for at være led, det var ikke meningen at såre jer.
Jeg håber, at vi vil kunne komme til at tilbringe tid sammen igen.

Gamle mennesker brokker sig

Ældre mennesker har så travlt med at brokke sig over de unge, du sidder for meget foran, computeren, du ser for meget tv, du har ikke gjort ordenligt rent, osv.
Jeg tænker på, hvor meget det kan knække selvtilliden, hvis man hele tiden får afvide at man ikke er god nok til det man gør, hvis forældrene og de ældre brokker sig over det, hvis de nu prøvet at rose i stedet, måske kunne det hjælpe på selvtilliden, og så kunne det være at de vil hjælpe mere til i hjemmet.

Unge kan godt komme til at sidde foran computeren og tv'et for meget, men hvis jeg ser på det fra min vinkel, så har de måske lært noget fra deres forældre, for hvor mange forældre tjekker lige deres telefon, ipad, computer, osv. foran deres børn, de påvirker dem jo.
Samtidig så vil forældrene gerne have at deres børn skal sidde mindre foran tv og computer, men så giv dem det i en sent alder, og styre det for dem, de er jo kun børn, nogle ting skal de jo ikke selv have ansvaret for.
Man kan fjerne nogle bestemte ledninger på en stationær computer og batteriet og ledning fra bærbar, så må de jo finde andet at give sig til, det er jo sundt at børn keder sig ind i mellem.

Forældre kan let komme til at blive tjener, men måske skulle man lade børn hente ting selv, i stedet for at komme med tingene hele tiden, hvis børnene virkelig gerne vil have noget vand at drikke, så skal de nok selv hente noget vand, de behøver ikke at få det serveret på et sølvfad.