Nyder det

Efter at jeg har været hjemme i flere dage på grund af sne, så er jeg endelig kommet ud.

Jeg tog på en hygge tur til Århus med min mor, vi var i biografen, nu sidder jeg her på Jensens og skal nyde noget lækkert mad med hende.

Det har faktisk været dejligt at komme ud, selv om at jeg normalt vil være lidt bange for at være der, fordi der er mange mennesker, når jeg er ude, så er det ikke så galt i dag.

Vi lavet noget sjovt, hvor vi lavet starte et indlæg på min mors blog, hvor hun startet med at skrive noget, så skrev jeg noget, så skrev hun og så skiftes vi til det, der kommet en del sjovt ud af det, indlægget er ikke udgivet endnu, men jeg skal nok reklamere med det, når den kommer.

Næsten pakket ind i vat

Jeg synes, at jeg oplever at se hvordan forældre til tider pakker deres børn meget ind i vat, men hvorfor gør vi endelig det som forældre?
Er det fordi vi i bund og grund pakker os selv ind for at beskytte os selv?
Selv os der ikke er forældre pakkes os selv ind i vat, jeg tror, at der er mange der gør ting, for at beskytte sig selv, for at skjule sin usikkerhed.
Nogle gane er der måske noget som rigtig gerne vil, men er så bange for hvad der sker, så pakker vi os ind i vat, hvor man enten går halvhjertet ind i sagen, ellers siger vi nej til det.
Nogle gange er det måske sundt at pakke sig ind i vat, men jeg synes, at det for nogen kan forkomme for meget, hvilket er synd, for det kan forhindre udvikling af en person.
Måske skulle man overveje hvornår, hvem og hvorfor man pakker sig ind i vat, for så kan det jo være at man udvilker sig, uden at tænke videre over det.

Strandfogden fra Kramnitze

Så blev jeg endelig færdig med at skrive historien ind, og den kan læses under den side som er i menu linjen, så gå endelig op og læs historien om en bror til en af mine forfædre, samt en smugle om forældrene til en af mine forfædre.
Jeg roder rigtig meget med stamtræ, og dette er bare en del af det der skal høre til mit stamtræ, fordi det høre med til hvem min familie er.

Gammel eventyr

Jeg har fundet en eventyr jeg selv har skrevet for cirka fem år siden, en jule eventyr, den hedder Julemandens december rejse, er i gang med at dele den op i de 24 afsnit som den er, så den er klar til december, så alle kan få glæde af den i december i år.

Hvorfor spøger du?

Der er dage hvor alt virker som modgang, hvor alle ens drømme og håb virker som noget der aldrig vil ske, der er dage hvor man bare gerne vil mærke glæden, men hvor glæden ikke findes, der er dage hvor alt bare modarbejder en.

Hvis man spøger om hjælp, kan man hurtigt komme til at virke som svag, som om man ikke kan noget, selv om man måske har styrken til sin fordel.

Jeg ved, at jeg holder masken over for mange, og bruger mit indre velbehag til at give mig styrke til at holde masken, så kan det ske at jeg bryder sammen når jeg er alene, men det er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på at det kan blive for meget.

For meget af alt det overfladisk der findes i denne venden, man møder måske en man kender godt, de spøger hvordan man har det, men de mener det endelig ikke, de vil endelig ikke snakke med en, men hilser og spøger af venlighed.

Tit tænker jeg på hvorfor folk spøger, hvis de ikke vil høre sandheden, er det fordi de får det bedre med sig selv ved at spøger, selv om at de endelig er lige glade med det eller hvad?

Der tidspunkter hvor jeg bliver spurt, om hvordan jeg har det, hvor jeg tænker på, hvorfor lige den person spøger mig, og så kan jeg ikke lade vær med at spøger igen om personen om han/hun virkelig gerne vil vide det, så bliver der sagt ja.
Der står jeg og tænker, at vi måske ikke snakker sammen normalt, hvorfor skulle jeg fortælle det til ham/hende, andre gange tænker jeg på om personen spøger mig lige på det tidspunkt, fordi der er mange mennesker, og ikke vil være ærlig, og så spøger mig der i håb om at jeg ikke vil svare, fordi der er mange mennesker.

Jeg har også følelser, jeg har også tanker, jeg er lige som alle jer andre, men det føles som om at jeg bliver glemt.

Så til alle jer der læser dette, husk at snakke med dem I holder af, fortæl hinanden hvad de betyder for jer, for det kan være alt afgørende for nogen, selv om at I måske ikke selv ved det.

Opnå i livet

Der er nogle ting i livet, som jeg gerne vil nå, som jeg gerne vil opleve, inden jeg dør, men lige nu føler jeg ikke, at jeg kan overskue det, jeg føler ikke, at jeg kan klare at se for langt ud i fremtiden, for det hele er så rodet.

I mit hoved køre der nogle tanker, om jeg nu oplever i morgen, oplever denne uge, oplever dette år, når jeg tænker på, hvor jeg gerne vil være om et år, så ved jeg det ikke, for hvis jeg tænker på det, så er det som om at der er noget i mig der siger "Jamen lever du overhoved om et år?".

Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men hvis jeg spiser sundt og dyrker motion, så tager jeg på, hvis jeg sulter mig selv og ligger i sengen, så taber jeg lidt hverdag, jeg er så fortrivlet, for jeg tænker, at hvis jeg virkelig skal tabe mig skal jeg et sted hen og have hjælp til det, men jeg har ikke råd til det.
Da jeg boede i Skanderborg, så jeg nogle gange i et program der hedder +The Biggest Loser, hvis vi havde det her i Danmark eller at man som land kunne stille op med et hold i deres udgave, så vil jeg helt sikker tilmelde mig og håbe på, at jeg blev valgt.
For så får jeg hjælp indtil jeg bliver stemt hjem, men så gælder det jo også om at kæmpe så hårdt at man er ude for farezonen, og man skal selv yde noget, men samtidig være en gruppe, hvilket jeg tror er godt for mig.

Jeg vil gerne have venner, som nyder mig som den jeg er og som acceptere mig, venner som jeg kan lave ting sammen med, som jeg kan snakke med om alt, og vide at de ikke dolker mig i ryggen, jeg vil gerne have ægte venner, som er ærlige over for mig.
Men ven vil være venner med mig, en som folk kigger efter på strøget, fordi jeg har det udsende som jeg har.

Jeg vil gerne have en kæreste og dermed et bryllup, men hvem vil være kærester med mig, de skal ikke hæfte for at være sammen med hende den overvægtige, som ikke kan noget.
Jeg føler, at når jeg er sammen med nogle offentligt, så kigger andre efter os og tænker "Stakkels dem der er venner med hende", hvilket jeg ikke vil udsætte en kæreste eller venner for.

Jeg vil gerne have børn, men jeg vil gerne bo sammen med faren til de børn, som jeg skal have, hvilket jo så gør det umuligt, for der er jo ingen der vil være sammen med mig, og samtidig er jeg jo overvægtig, så det er svært at blive gravid.

Jeg er sikker på, at der er nogle der ude som vil være rigtig gode venner for mig og der er en der ude som vil være en god mand for mig, men jeg har desværre meget dårlig tillid til andre, da min tillid igen og igen er blevet ødelagt af folk, som jeg har holdt af.

Nogle dage tænker jeg, at det nok er bedst at jeg ikke vågner næste morgen, men samtidig så føler jeg, at jeg ikke kan være bekendt at efterlade de to personer og den hund der betyder mest for mig, nemlig min mor og min bedste veninde +Kate Rodar, samt hunden Stella.

Ja min mor og jeg kan have nogle forfærdelige skænderier, men vi finder altid hinanden igen bagefter, hvilket er godt.

Der kan nogle gange gå dage imellem at Kate og jeg skriver sammen, vi ses ikke særlig meget, da vi bor i hver vores landsdel af Danmark, men der er en forstålighed, en glæde over at være sammen, jeg er altid glad, når jeg får en besked fra Kate.

Stella kan komme glad hentil mig, og jeg kan pjatte rundt med den og en pind eller en bold, og det gør simpelthen at jeg bliver så glad, selv hvis jeg bare gå en lang tur med den, så kan den gør mig glad.

Jeg vil gerne ud og have et arbejde i en børnehave, men jeg ved så også at jeg ikke kan klare 37 timer om ugen, måske ind i mellem, men helst cirka femten timer om ugen.
Så vil jeg ellers gerne leve af at tage billeder, som jeg kan sælge til at hænge på vægge, billeder som foreksempel nogle af dem i Romme's fotografier på facebook og som også bliver vist på http://photoloveshow.blogspot.dk/, det skal ikke være alle sammen, men bare de bedste af mine billeder.
Jeg vil gerne ud og rejse og tage billeder til at sælge, men jeg har ingen arbejde til at betale mine rejser, desværre.

Der er så meget jeg gerne vil med livet, men jeg har ingen håb om at noget kommer til at ske, for hvis alt forsætter som nu, vil jeg blive ved med at være en fiasko.
Selv om jeg gerne vil blive kendt på mine billeder.
Elsket som den jeg er.
Men hvem er jeg endelig og hvad godt kan der komme ud af mig? Det er et af de store spørgsmål i mit liv.

På en måde kan jeg ikke overskue fremtiden, hvis jeg ikke kommer til at opleve noget, får en familie, taber mig og alt det der, men samtidig vil jeg gerne udfordre skabene og leve til at jeg dør af alderdom, for at se om jeg faktisk kom til at tabe mig, se om jeg fik familie og venner osv.

Så bare rolig, jeg skal nok lade vær med at dø lige nu.

Hårdt arbejde

Jeg har haft meget tralvt med at finde min xterne hardisk, for den bruger jeg til alle mine billeder blandt andet, men jeg har haft problemer med at finde den, men fandt den så i går, så blev der oprettet over 50 indlæg, som nu bare ligger og venter på at blive udgivet, men jeg har billeder til at lave flere.


Det er mere fordi jeg så har nogle indlæg liggende til de dage, hvor jeg ikke har tid til at lave nogle, men lige kan udgive en via mobilen.
Jeg har billeder helt tilbage til 2005, men jeg vælger kun nogle af dem ud, lige nu er jeg nået op til 2012, så mangler jeg dog stadig 2010, så der bliver til yderlig 50 indlæg, vil jeg tro.
Så er er noget af et arbejde at lave, spichelt når jeg gerne vil skrive tekst ved billederne.


Man kan jo tjekke det ud på http://photoloveshow.blogspot.dk/

Andres blog

Jeg vil lige fortælle at min mor har fået nyt blog. http://birteromme.blogspot.dk/

Spændt på Onsdag

Jeg var et til et møde i dag, hvor jeg meldte mig til et nyt møde på onsdag, hvor jeg glæder mig til at komme til, for hvis det møde går godt, så har jeg muligvis vikar job i børnehave/-er i op til et år i Horsens kommune, så kan jeg få noget mere erfaring.


Jeg håber, at jeg får noget arbejde, for så kommer jeg væk fra den ordning jeg er i nu, og så tjener jeg nogle flere penge, imens jeg passer børn, hvilket jeg glæder mig til, men først skal onsdag overståes, jeg håber bare, at det kommer til at gå godt.

Den anden blog

Nu er jeg kommet igang med den anden blog, og der ligger allerede nogle indlæg der inde, men der er en masse der ligger klar til at blive udgivet i den nærmeste fremtid, så kig engang forbi den og se om det er noget som I kan li.
Kig en gang der ind, del gerne siden, og tryk jer ind som faste læser, så gør i mig glad.
http://photoloveshow.blogspot.dk/

Så kom der sne

Så kommer der noget fra mig om den sne der kom, alle har jo så travlt med at skrive om den, hvilket jo også er oki, jeg elsker selv sne, men jeg kan så godt se nogle minusser ved sneen.


Jeg har en rygskade og hybermobile led, hvilket gør at når der er sne og det er glat, så kan jeg ikke komme så meget ud, da jeg har en tendens til at glide meget let, så spænder jeg meget mere i ryggen, hvilket gør ondt.


Det samme er når det regner, hvis jeg så går ind i en butik, så kan jeg havde let ved at glide fordi mine sko er våde, lige som jeg kan lige i mudderet og på græsset.


Men i dag har vi det problem, at min mors bil har problemer med bremsningen, hvilket gør at hun ikke vil køre i den i sneen, jeg skal til Horsens, men min bil har kun sommerdæk på, men Horsens jeg skal til, så med en del forsigtighed og til Horsens jeg nok skal komme.

Ledighed er roden til alt ondt eller er det?

Jeg blev færdig uddannet i starten af oktober 2010, siden har jeg været ledig, dog med undtagelser, jeg var efter nogle måneder tvunget til at møde op hverdag hos Ramsdal i Horsens, men det var kun fem timer i starten og senere syv timer.




Så det var lige til at overskue, for hos ramsdal skulle vi lærer at sende ansøgninger, og det havde jo sin fordel, for så fik jeg sendt de ansøgninger hver uge, som loven siger der skal være en minimums krav til ledige.




Da jeg havde været der i over et år, så fik jeg afvide at det var på tide at jeg kom videre, jeg fik gjort så jeg kom ud i tre uger hos Eliza Chokolade i Hasselager, hvor efter jeg kom tilbage til Ramsdal.




Så fik jeg valget imellem at skulle ud og arbejde med ældre eller børn, hvilket jo for mig var et svært valg, for ældre havde jeg været i praktik hos før på et plejehjem i Brædstrup, og det kunne jeg ikke klare med en rygskade, men samtidig var jeg skrækslagende over for andre folks børn, de skræmte mig.


Men børn det blev, så skulle der findes et lokalt sted, der blev ringet til Børnehaven i Sdr. Vissing, men de havde sommerferie lukket, så blev der ringet til Voerladegård børnehave, hvor der blev svaret.




Jeg skulle komme der op efter cirka tre uger, så kunne papirene underskrives og jeg kunne starte i en måneds praktik, der efter fik jeg forlænget med løntilskudsjob i først fem måneder og så 6 måneder, i den tid hvor jeg var i børnehaven lærte jeg at børn ikke nødvendigvis var forfærdelig, det var faktisk slet ikke slemt over hoved.




Da jeg stoppede i børnehaven, så havde jeg nogle ugers ferie, som blev holdt, hvor efter jeg kom op og gå på Dalgas skolen, jeg mødte enkelte skønne mennesker, men igen oplevet jeg hvor lede lærer kan være, desværre må jeg nok sige, for jeg er født ind i en familie med lærere alle vejne, så jeg synes, at det er synd at nogle lærer skal ødelægge synet på hvordan lærer fremstår.




Der gik jeg så fra midt i september 2012 til juni 2013, lige siden har jeg gået hjemme, hvilket jo både har sine fordele og ulemper.


På en måde vil jeg gerne ud og arbejde, men så skulle de være deltid, så jeg kunne komme ud og tage billeder og lave den slags også.


Jeg ved, hvad jeg vil, men det er svært at få det gjort, når man står alene med ideerne og planerne, så er det sværre.


På en måde synes jeg at det er hårdt at gå ledig, men samtidig er jeg glad for det, jeg synes, at jeg har tid til at finde mig selv, hvis jeg skulle afsted hverdag på arbejde, så vil jeg slet ikke fungere efter nogle uger.


For mig er det dejlig at gå hjemme lige for tiden.

Ny blog til billeder

Jeg elsker at tage billeder, nu har jeg lavet en blog, hvor jeg vil dele mine billeder, skrive lidt til hvert billed om hvad jeg tænker om billedet.
Jeg håber, at der er folk der ude, som også vil følge med på den anden blog, men det skal lige siges at den stadig er under opbygning, så der er ikke helt vildt meget endnu, men jeg håber på, at der vil komme mere i den næremste fremtid.


http://fotofremvisning.blogspot.dk/

Forbeholdt på godt

Hvis man kigger på livet, så er der mange skønne ting, der er mange fordele ved alt, men der er også de dårlige sider, hvor man måske har en tendes til at hælde over til dem, selv om man endelig har det godt.


Jeg har i en meget lang periode haft det dårligt, hvor jeg havde lukkede mig inde, inde i både mig selv psykisk, men også fykisk lukkede mig inde, der var mange dage hvor jeg ikke forlod hjemmet, sådan er det stadig, men jeg er i bedre humør, jeg føler mere, at jeg har løst til ting, hvilket er en stor ændring hos mig.


Jeg har ikke mange at snakke med i hverdagen, jeg kan dele et indlæg på min blog her, men jeg kan også dele en status på facebook, men det betyder ikke at der kommer kommentar, selv om at du kunne være rart, skal folk nok kommentere når de føler at det er nødvendigt, ikke før det.


Jeg har det godt for tiden, dog taget med nogle få ting i forbehold, jeg har det faktisk godt.


Nogle dage skal der ikke så meget til at slå en ud af kurs, hvor andre dage er man klar til at erober verden, hvis jeg bare ligger der imellem så er jeg glad.
Lige nu er jeg der imellem, jeg kan ikke erober verden, men der skal mere til at slå mig ud af kurs.


Jeg har en følelse af, at hvis der bare forsætter sådan her, så er det godt, men jeg ved jo også godt, at jeg ikke forsætter med at have det godt, for der kommer op og ned ture i alle folks liv, rigtige venner og familie, bliver der i både det gode og dårlige, de laver ikke grin med det gode og svigter ikke en i det dårlige.
Desværre har jeg oplevet det så meget, at jeg har svært ved at stole på andre, jeg har svært ved at åbne mig rigtig op for andre, at lade andre komme tæt ind til mine følelser, for jeg ved hvor hårdt det er, når de så sviner en til, bruger det mest personlige til at få noget mere status selv.
Desværre tror jeg at mange har oplevet det på et eller andet tidspunkt i livet, men nogle mennesker har bare lettere ved at skubbe det væk, hvor andre tager det rigtig personligt.


Jeg tror, at mennesker burde lærer at forstå dem de holder af, de skal lærer at de ikke kun skal beskytte sig selv, men også dem der virkelig betyder noget for dem, jeg ved at der kun er to personer som jeg virkelig betyder noget for, de to betyder også noget for mig.

Little People, Big world - Amy Roloff, Matt Roloff og deres fire børn på Roloff Farm

Fra 1 juni 2007 og frem til 1 november 2010, der boede jeg i Skanderborg, tre år, hvor jeg begyndte at følge med i flere programmer fra USA, der imellem var Little People, Big World, fordi på tros af hverdags problemer, så holdte de sammen, lad mig fortælle om dem, så skal jeg nok uddybe det til sidst, hvorfor jeg fuldte dem i fjernsynet.


Little people, big world er familien Roloff, familien består af Matthew (kaldes Matt), Amy, Jeremy, Zach, Molly og Jacob, det handler om at bo på deres farm hvor det helt store årlige ting er græskar dyrkning og salget, men mange steder på grundet er der blevet lavet forskellige ting, så som westeren område osv. hvilket er designet af Matt.


Så begynder man jo nok at tænke, hvad der er spichelt ved denne familie, jo det er at Amy, Matt og Zach er små mennesker, hvor de Jeremy, Molly og Jacob er gennemsnitlige højde, men når man kigger på familien, og så ved at det er sådan, så virker det jo ekstra spichelt at Jeremy som er gennemsnits højde og Zach som er en lille person, de to er faktisk tveæggede tvillinger.


Hele tv-serien handler om hvordan de som familie, hjælper hinanden hvor det er nødvendigt, men også hvordan de klare sig på tros af højde forskellen i familien, hvilket kan give nogle problemer, Amy fik på et tidspunkt lavet nyt køkken, hvor der blev taget højde for hendes højde.

På et tidspunkt var Matt blevet stoppede fordi politiet troede, at han havde drukket og så sat sig ind bagved rettet og kørt bil, hvor man fulgte hvordan det påvirkede familien, at han skulle for retten og fortælle at han ikke havde drukket, men fordi han var træt og kørte med Amy's pedaler, som var korter end hans egne, på den måde blev der vist hvordan de havde deres problemer i daglig dagen.


Det jeg godt kunne li ved denne serie var, at man ikke følger almindelig højde mennesker, man følger ikke overvægtige der gerne vil tabe sig, men man følger normale menneske, men en anden højde og de problemer som de kan støde ind i, de viser hvor vigtigt det er at holde sammen, på tros af at alt vil det modsatte end det man gerne lige vil.

Amy får mig nogle gange til at tænke på hvor vigtigt det er at være glad, ja man kan godt være alvorlig ind i mellem, men hun har en glæde, et smil og en latter der gør at man ikke kan lade værd med smile, for det er en der smitter.


Nogle gange går familie fra hinanden på grund af ingen ting, men denne familie, går igennem meget sammen, det kan man måske lærer noget af.

Vigtig eller ikke vigtig

Hvad der er vigtig for mig og som virkelig betyder noget for mig, kan være ligegyldigt for andre, så når andre er kommer med noget negativt om det der betyder meget for mig, så såre det virkeligt hård, og omvendt.
Jeg synes, at man mange gange glemmer i denne verden, hvad der er vigtig, ikke kun hvad der er vigtig for en selv, men også for andre, man går måske og tror, at man har styr på hvad der er vigtig for andre, men i brund og grund ved man det måske ikke.
Hvis man så har fået det afvide, men har "glemt" det, er det så fordi person ikke er vigtig og dermed ikke betyder nok for en, eller er man bare totalt lige glad med den person.
Jeg ved at der er mange ting der betyder noget for mig, men jeg føler, at jeg står meget alene med alle tingene, så det er svært at komme igennem dage nogle gange, for det er hårdt at stå alene med det der betyder noget for mig, altid alene, bare alene.

Dem fra Lolland - Georg Wiingaard - STRANDFOGDEN I KRAMNITZE

Jeg er godt igang med at skrive historien ind, så på et tidspunkt kommer det hele op på min blog, så I alle sammen kan læse den.