Jeg håber, at der er nogen der får gavn af min blog. Jeg prøver, at skrive så meget som muligt selv, men det sker at jeg finder noget, som jeg gerne vil dele med andre, så vil jeg så vidt muligt prøve at huske at skrive, hvor jeg fandt det henne. Jeg får ikke altid skrevet, hvor jeg har det fra, men spøger, så skal jeg nok fortælle det, eller undersøge det, så jeg kan svare på det.
fredag den 28. august 2026
Lad dem
onsdag den 26. august 2026
Kirkens Korshær varmestue på tur
Håbet er ikke væk
mandag den 24. august 2026
Når nogen ser hele dig
søndag den 23. august 2026
Horsens Pride
lørdag den 22. august 2026
Pride - Regnbuens hjerte
fredag den 21. august 2026
Horsens Pride
I morgen, lørdag den 22 august, er det pride i Berings parken.
Jeg har styr på mine ting til min stand ved Horsens PRIDE, jeg skal bare hente det i kælderen, køre det over til parken (på den anden side af vejen) og sætte det op.
Jeg glæder mig rigtig meget til at gør så meget ud af det i år, som jeg kan, så må jeg se om der er noget der skal gøres anderledes næste år, hvis jeg skal stå der næste år.
"Du ser ikke syg ud"
onsdag den 19. august 2026
Social men alene
mandag den 17. august 2026
Du er stadig et godt menneske
lørdag den 15. august 2026
Pride - Plads til alle
fredag den 14. august 2026
Når stilheden kommer
onsdag den 12. august 2026
Livet er hvad der blev givet
selv når solen står op
og man prøver at se lyset
bag skyerne.
Man siger til sig selv:
se det gode,
hold fast i håbet,
smil lidt mere i dag.
Men nogle dage
vejer tankerne tungt,
og det, der skulle være godt for én,
føles som en bakke
man skal op ad
igen og igen.
For det, der former os,
er sjældent det lette.
Det er vejene med sten,
de stille kampe
ingen andre helt ser.
Alligevel flyder vi videre
som en strøm i en flod,
der bøjer sig
om klipper og skarpe sving.
Vi lærer at trække vejret
midt i strømmen,
at finde små glimt af ro
mellem bølgerne.
For livet er ikke kun det,
der sker med os,
men hvordan vi bevæger os
igennem det.
Og selv når vejen er tung,
og lyset føles fjernt,
flyder vi videre —
stadig søgende
efter det bedste
i det, der blev os givet.




















































