Håbet er ikke væk

Dansk:

Jeg vågner med en tunghed i brystet,

en stille kamp, jeg ikke forstår,

jeg vil så gerne føle mig lettere—

men ved ikke helt, hvor jeg går.

Jeg prøver at samle de små ting op,

de råd, de håb, de ord jeg får,

men alt jeg rækker ud efter,

glider væk og efterlader sår.

Jeg vil så gerne have det godt,

mærke roen, der blidt kan gro,

men vejen dertil er tåget og fjern,

og jeg ved ikke, hvor jeg skal stå.

Hver gang jeg tror, jeg nærmer mig,

falder jeg tilbage igen,

som om verden hvisker stille:

“Det er ikke for dig, min ven.”

Og jeg kæmper i cirkler, uden retning,

med viljen som eneste lys,

men selv det føles svagt og skrøbeligt

i mørket, der aldrig går i knus.

Men et sted bag alt det tunge

er ønsket stadig klart og stort—

for selv når alt synes at mislykkes,

har håbet endnu ikke forladt mit hjerte helt bort.

English:

I wake with a weight in my chest,

a quiet fight I can’t explain,

I want so badly to feel okay—

but don’t know how to ease the pain.

I try to gather little things,

the words, the hope, the paths I’m shown,

but everything I reach toward

slips away—I’m left alone.

I want to feel that gentle peace,

a steady calm I’ve heard about,

but every road just fades to grey,

and leaves me standing full of doubt.

Each time I think I’m getting close,

I fall back down where I began,

as if the world just softly says,

“This isn’t part of your plan.”

And so I move in endless circles,

with fragile will as my only guide,

but even that feels faint and breaking

in the dark I hold inside.

Yet somewhere underneath the weight,

a quiet wish still dares to stay—

for even when all else feels lost,

I still want to find a better day.