Der var engang en enhjørning, som hed Ellen. Ellen var ikke en helt almindelig enhjørning. Hver gang hun tænkte noget rigtig positivt, skete der noget magisk: små, farverige sommerfugle fløj ud fra hendes manke og svævede rundt i luften som levende konfetti. Nogle var blå som sommerhimlen, andre gule som solsikker, og nogle skinnede i alle regnbuens farver.
Ellens bedste ven var et menneske, som hed Nelly.
Nelly boede i et lille hus tæt på en skoveng, hvor Ellen ofte kom forbi. Nelly kunne godt lide stille dage, men nogle gange blev de for stille. Især når hun vågnede og følte, at dagen ikke rigtig havde noget at byde på.
En lørdag morgen
En lørdag morgen vågnede Nelly tidligt. Solen sneg sig ind gennem gardinet og lagde en lys stribe hen over gulvet.
Nelly lå længe i sengen og stirrede op i loftet.
“Hmm,” sukkede hun.
“Der er jo ikke noget at lave i dag.”
Hun vendte sig om på siden og trak dynen lidt højere op.
Udenfor stod Ellen allerede i haven. Hun kunne nemlig næsten altid mærke, når Nelly havde brug for hende. Ellen rystede blidt sin manke, og straks fløj tre små lilla sommerfugle ud i luften.
“Jeg tror, Nelly har brug for lidt lørdagsmagi,” sagde Ellen for sig selv.
Hun listede hen til vinduet og prikkede forsigtigt på ruden med sit horn.
Tap tap.
Nelly satte sig op i sengen.
“Ellen?” sagde hun.
Hun åbnede vinduet, og ind fløj en lille sky af sommerfugle.
“Godmorgen!” sagde Ellen glad. “Det er lørdag!”
“Det ved jeg godt,” sagde Nelly og trak på skuldrene. “Men der er bare ikke noget spændende at lave.”
Ellen smilede på sin helt særlige enhjørningemåde.
“Det finder vi ud af,” sagde hun. “Eventyr kan starte meget småt.”
Morgenens første lille eventyr
Nelly tog sin jakke på og gik ud i haven til Ellen.
“Okay,” sagde Nelly. “Hvad gør vi så?”
Ellen kiggede rundt.
“Vi starter med morgenluft!” sagde hun.
De gik en tur ned ad den lille sti ved engen. Duggen lå stadig på græsset, og når Ellen trådte på det, dryssede der glitrende dråber op omkring hendes hove.
Pludselig snublede Nelly over en lille rod og satte sig plask ned i det fugtige græs.
“Åh nej,” sagde Nelly og så på sine bukser. “Nu er de helt våde.”
Ellen gik hen til hende.
“Det var da bare en meget blød landing,” sagde hun.
Hun tænkte en ekstra glad tanke — og straks fløj en flok orange sommerfugle op i luften og dansede omkring Nelly.
Nelly kunne ikke lade være med at smile lidt.
“Okay… det var faktisk lidt sjovt,” indrømmede hun.
Den mystiske skat
Da de gik videre, fik Ellen øje på noget, der stak op af jorden.
“Se!” sagde hun.
Det var en gammel lille metaldåse, halvt dækket af jord.
Nelly gravede den op.
“Det er sikkert bare skrald,” sagde hun.
Men da hun åbnede den, lå der små ting indeni: en glaskugle, en gammel knap, en lille tegning af en kat og en blank sten.
“En skat!” sagde Ellen.
“En meget mærkelig skat,” sagde Nelly.
“Den bedste slags,” sagde Ellen.
Nelly lagde stenen i lommen.
Da det går lidt galt igen, da Nelly ikke kunne se hvordan det kunne være den bedste slags.
“Ser du, Nelly, nogle andre har lavet en skat, med det der betød noget for dem, det der er en skat for dem.”
“Jeg tror, at jeg forstår nu, så hvis jeg skulle lave en skat, så vil det i den være en skat for mig, men ikke for den næste der finder den.”
Ellen var stolt af Nelly og glæden gjorder at hun sende nogle farverige sommerfugle ud, som flugte dem på et stykke af vejen videre.
Senere besluttede Nelly at bage pandekager til dem.
“Det kan jeg godt finde ud af,” sagde hun.
Men da hun skulle vende den første pandekage, fløj den op i luften…
…og landede direkte på gulvet.
Nelly stirrede på den.
“Åh altså,” sagde hun.
Ellen stod i døren til køkkenet.
“Den pandekage ville bare ud og opleve verden,” sagde hun.
“Den oplever i hvert fald gulvet,” sagde Nelly.
Ellen trådte ind, og denne gang kom der blå og grønne sommerfugle ud fra hendes manke.
“Vi prøver igen,” sagde hun.
Den næste pandekage blev perfekt.
Eftermiddagens store opdagelse
Efter frokost gik de ned til den lille sø i skoven.
Solen var blevet varm, og vandet glitrede.
Nelly satte sig på en sten.
“Det var egentlig en okay dag,” sagde hun.
“En okay dag?” sagde Ellen og løftede øjenbrynene.
“Ja… måske endda en god dag.”
Ellen tænkte den gladeste tanke hun kunne finde.
Og pludselig fløj hundredvis af sommerfugle ud omkring dem — pink, gule, blå og lilla.
De dansede hen over søen som små levende regnbuer.
Nelly grinede højt.
“Det er den flotteste lørdag nogensinde!”
Ellen kigger på Nelly og så ud på søgen.
"Det kunne nu være skønt med en badetur, vil du med i, Nelly?"
"I søen? Jamen jeg har da ikke badetøj med."
"Det gør da ikke noget, der er kun os to, så du kan bade i dit undertøj, det skal nok nå at blive tør bagefter."
Så gik Ellen lige så stille ud i vandet, Nelly fulgte efter.
Da Nelly rørte vandet, så kom der sommerfugle ud af manken på Ellen, som fløj hen om Ellen og fulgte Ellen ud i vandet.
Ellen og Nelly pjasket og grinede ude i vandet, da de kom op igen lagde de sig på det halvlange græs, hvor de lå og kigger på himlen.
"Ellen, det var fakstisk en god ide at gå ud og bade, det var hyggeligt."
"Så det var ikke så dum en ide."
Der lå Nelly med et stort smil på laberne.
Aftenro
Da aftenen kom, sad Nelly og Ellen i haven og så solen gå ned.
“Tak fordi du kom i dag,” sagde Nelly stille.
“Jeg kommer altid,” sagde Ellen.
“Selv når dagen starter lidt trist?”
“Især dér,” sagde Ellen.
Nelly lænede sig op ad Ellens varme side.
Og mens himlen blev orange og lilla, fløj nogle få sidste sommerfugle stille op i aftenluften — fordi Ellen tænkte, at selv helt almindelige lørdage kan blive til eventyr, når man ikke er alene. 🦄🦋✨
