Den anden december var jeg til en samtale i Horsens, hvor jeg synes, at hende, som jeg var til samtale hos var flink og forstålig, da jeg gik der fra, havde jeg den følelse af at nu sker der faktisk noget, hun lovet at sende et brev med en ny tid til samtale.
Nu sidder jeg her to måneder senere og har stadig ikke hørt fra hende, jeg var hos min læge for tre uger siden, som spurgte til det, jeg forklaret sagen, min læge sendte så et brev til hende i Horsens, og hvis jeg ikke havde fået svar efter fjorten dage, så skulle jeg kontakte min læge igen.
Jeg havde ikke fået noget fra Horsens, så jeg kontaktet min læge, som så ringet der til, på tirsdag er det så en uge siden at min læge ringet dertil, jeg vil vente en uge mere, hvis jeg ikke har hørt noget, så ser jeg frem til at fortælle min læge det med blandet følelser.
For på en måde glæder jeg mig til at se hvordan min læge tager meddelsen, men samtidig frygter jeg for om hun bliver sur over at ADHD og Personlighedsforstyrrelsens afdelingen ikke kan finde ud af at sende det brev som der var blevet lovet.
Jeg tænker, at når man har med nogle at gøre, som skal undersøges om de fejler noget psykisk, så skal man træde forsigtigt, man skal ikke love noget, hvis man ikke kan holde det, så jeg bliver noget træt over at det kan lade sig gøre.
Jeg undskylder det med at det jo lige har været jul og hun har sikkert travlt, men samtidig tænker jeg at der var jo næsten tre uger i december og nu er vi jo nåede så langt over på den anden side af jul, så burde jeg jo have hørt noget.
Men jeg kan ikke selv lide at tage kontakt, for så virker det som om at jeg ikke laver andet at klage, så for mig var det rart at min læge ville tage kontakt, hvilket endelig undre mig, for selv min læge tror ikke på mig, tror ikke at der er noget galt med mig.
Men min læge vil da gerne finde ud af om der er noget ellers vil hun jo ikke have sendt mig til psykiater i Skanderborg, det er jo dem i Skanderborg der sendte mig til Horsens, fordi de ikke mente at der var noget galt, og samtidig mente de at der var noget.
Så jeg bliver så træt af det, for jeg føler, at jeg bare bliver glemt, men når der nu er blevet sendt et brev og ringet, så burde jeg jo ikke være glemt, er jeg glemt eller er det bare travlhed?