Jeg ændrede mig

Jeg lærte langsomt

at bøje mig indad.

Ikke fordi jeg ville,

men fordi hver gang jeg stod ret,

var der nogen, der pegede.

De pegede på mit grin,

min måde at fylde rummet på,

min ild.

Sag­de: for meget,

sagde: forkert.

Selv det, jeg bar som styrker,

blev vendt mod mig

som beviser på, at jeg ikke passede ind.

Så jeg begyndte at skrue ned.

Ikke én gang –

men lidt ad gangen,

indtil der næsten ikke var lyd tilbage.

Jeg mistede mig selv,

ikke med et brag,

men som noget der siver væk,

dag for dag.

Pludselig stod jeg dér

og følte mig værdiløs,

som om livet havde forladt mig

sammen med den, jeg var.

Glæden gik først.

Modet bagefter.

Jeg savner den person.

Den, der ikke undskyldte for sin eksistens.

Den, der troede,

at det var nok at være sig selv.

Men jeg tør ikke kalde hende frem igen.

For hvad nu hvis de har ret?

Hvad nu hvis verden igen

får et problem

med den jeg er?

Så jeg gemmer hende

bag stilhed og forsigtighed,

mens savnet vokser.

Og et sted inde i mig

venter hun stadig —

ikke død,

bare bange.

Landsforeningen af væresteders stævne i Fredericia

I går var jeg til stævne ved Landsforeningen af Væresteder.

 

Så vandt jeg lige en anden plads i stigegolf ved stævnet i fredericia.

Og anden pladsen blev dobbelt op på andenpladsen, da point gjorder at jeg vandt anden pladsen med 9 point og de to andre kom op tredje (med 11 point ) og fjerde (12 point) pladsen, men en kunne ikke acceptere sin plads og det gjorder at tre af os skulle kæmpe en unødvendig kamp om anden, tredje og fjerde pladsen, hvor jeg så igen fik anden pladsen, så jeg havde gjort mig fortjent af to omgange til anden pladsen, selv om at det var uretfærdigt at vi skulle spille ekstra, når point havde afgjort pladserne, men når skaber problemer, så må man kæmpe ekstra hårdt for sin plads, for ellers havde det heller ikke været retfærdig, hvis jeg havde mistede min anden plads, fordi en var utilfreds med sin plads, på trods af at alle i finalen havde spillet retfærdig imod hinanden, så skulle det være baseret på point, men når spillet skulle være uretfærdigt. 

Så jeg har ikke været glad for min pokal, fordi det var symbolet på uretfærdigt spil til sidst, men der var en der i dag sagde til mig, at jeg faktisk har gjort mig fortjent til den, da jeg har kæmpet mig til den af to omgange, hvilket jo faktisk er rigtig, så fortjener jeg den endnu mere, jeg skabte mig ikke for at få en pokal, jeg kæmpede og så fjernet jeg bagefter fra en situation, som jeg ikke bør have været i. 

Mellem linjer og regler

Mellem linjer og regler

Du står på den anden side af rollen,

med et navn på skiltet og hænder, der ved

hvordan man giver ro

uden at love mere end det, der må gives.

Jeg sidder her som bruger,

med spørgsmål der bliver i halsen,

for hvad må jeg egentlig vide

om den, der ser mig hver gang?

Jeg vil gerne holde af dig,

på den blide måde,

som man holder af et lys i et vindue

man ikke selv må tænde.

Der er ting, jeg ikke spørger om,

selv når de presser sig på,

for vores relation er bygget af regler,

og jeg vil ikke være den, der bøjer dem.

Alligevel er der nærvær i dine pauser,

omsorg i det, du gør helt naturligt,

og jeg samler på de øjeblikke,

som var de nok.

Jeg lærer dig at kende

i det, du vælger at vise,

og jeg nyder det stille rum,

hvor det er tilladt at være her –

og føle,

bare ikke mere end det.