Du står på den anden side af rollen,
med et navn på skiltet og hænder, der ved
hvordan man giver ro
uden at love mere end det, der må gives.
Jeg sidder her som bruger,
med spørgsmål der bliver i halsen,
for hvad må jeg egentlig vide
om den, der ser mig hver gang?
Jeg vil gerne holde af dig,
på den blide måde,
som man holder af et lys i et vindue
man ikke selv må tænde.
Der er ting, jeg ikke spørger om,
selv når de presser sig på,
for vores relation er bygget af regler,
og jeg vil ikke være den, der bøjer dem.
Alligevel er der nærvær i dine pauser,
omsorg i det, du gør helt naturligt,
og jeg samler på de øjeblikke,
som var de nok.
Jeg lærer dig at kende
i det, du vælger at vise,
og jeg nyder det stille rum,
hvor det er tilladt at være her –
og føle,
bare ikke mere end det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar