Viser opslag med etiketten Verden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Verden. Vis alle opslag

søndag den 3. april 2016

Tankernes negative påvirkning

Næsten alle har oplevet det, det fleste vil oplevet det, mange ved at det er svært at være i, at komme ud af, men man kæmper, nogle gange kæmper man alene, andre gange får man hjælp.
Ud fra titlen, så har du nok regnet ud, hvad jeg snakker om, men hvis du ikke ved det endnu, så snakker jeg om hvordan ens tanker, kan påvirke en i en negativ måde, hvor det er mega hårdt at være i, men det kan være svært at komme ud af igen.
Jeg synes, at det kan være svært, for det er som om at tankerne bare køre der ud ad, når man mindst har brug for det, hvor man er alene, så man kan ikke snakke med nogen om det, selv hvis der er nogen at snakke med, så kan det være svært at stoppe tankerne.
I nogle måneder har jeg været langt nede, men jeg gjorder meget for at holde humøret op over for de fleste andre, for ingen skulle vide hvor galt det endelig var, for jeg følte/føler, at jeg ikke vil belemre andre med min problemer, for de har nok i deres egne ting.
Jeg har i nogle måneder kæmpede mig tilbage op i humør, jeg er stadigvæk langt fra toppen, men jeg er ved at være der hvor humøret er bedre, men hvor det helt klart kan blive bedre endnu, jeg har dog fået lidt erfaring i forhold til at takle problemerne, det lyder nok dumt nogle af tingene, men jeg har faktisk fået det bedre ved at gøre det.

En af tingene jeg har fået afvide er, at det hele forgår i hoved på mig, det er blevet sagt så mange gange til mig, at jeg er godt træt af det nu, for jeg ved godt at det er noget der forgår i hoved på mig, så det hjælper ikke at påpege på den måde, hvor det er bedre at få hjælp til at takle det, når det sker.
Men når man så har det dårligt psykisk, så kan tankerne faktisk godt gør at man får det lidt bedre, men det kræver en masse selvkontrol, for det er mega svært, men jeg prøver at sige nogle sætninger til mig selv, her er nogle af dem:

  • Jeg er god nok
  • Det er ikke mig den er gal med, det er dem
  • Jeg kan godt, det kan jo være mega sjovt
  • Det er bare latterlig ...
  • De siger at jeg er god 
  • Der er nogle der holder af mig
  • Jeg betyder meget for andre
Der er mange sætninger, hvor jeg så bare tilpasser sætningerne til lige det der går mig på, men selv om at det måske også virker ondsvagt, så kan det hjælpe, men det hjælper for det meste også kun her og nu.
For på den lange sigt så skal man huske at snakke med andre om de ting der går en på, for ellers er det næste umuligt at komme ud af, men der vil jeg så også sige at for mig betyder det meget, at andre roser mig, for jeg er så ekstrem selvkritisk, og jeg kan ikke håndtere ros særlig godt, men ros til mig, hjælper mig når jeg har det sværeste.
Men ros skal ikke kun gives når en person har det skidt, men også når personen har det godt, for ellers kommer det i længden til at blive fordrejet til en negativ ting i tankerne, hvilket jo ikke er meningen med det.

Jeg dur heller ikke selv til at rose andre eller fortælle hvor meget de betyder for mig, men jeg vil rigtig gerne blive bedre til det, for jeg ved hvor meget det betyder for mig, så selv om det måske virker dumt, så betyder det også noget for andre.
De fleste bliver glad for at få ros, nogle så som mig, har bare svært ved at modtage ros, men det betyder ikke at man skal lade være med at ros.
Så er der nok nogle der vil sige at det virker latterlig, men forstil jer at gå rundt i en verden, hvor alt føles som psykisk modstand og kritisk, så når man bare til et punkt hvor man ikke kan mere, hvor man selv begynder at se alt det dårlige ved sig selv.
Fordi man har jo ikke lært andet, men kan have øjeblikke, hvor man måske kan finde det gode frem i sig selv, men det er ikke tit, så man tvivler meget på om man gør det godt nok, man finder alle fejlene, men hvis en så påpeger at man faktisk gør noget der er godt, så kan man også tænke at man har gjort noget forkert.
Men det har man bare ikke, derfor synes jeg, at man skal husk at rose andre, selv for de små ting, men det er ikke fordi man ikke skal kritiser de dårlige ting, men gør det endelig på en god måde, for alle modtager ikke tingene på samme måde.

Jeg synes, at tankerne også kan påvirke en på en måde, hvor jeg nogle gange standser op og ser på mig selv og tænker "Hvem er det lige det her? Hvor blev den glade og imødekommende person af?", fordi tankerne hurtig kan tage over, så man måske går ind til ting med en meget negativ indstilling, enten fordi man har haft dårlige oplevelser før og så frygter det værste eller noget helt andet.
Der har jeg erfaret, at hvis jeg kommer med en negativ tanke gang, så går det ofte galt og så bliver jeg bare bekræftet i det jeg allerede tænke, og der har jeg prøvet at øve mig i at tænke, at det måske er anderledes denne gang, det behøver jo ikke altid at være en dårlig ting.
Men det er svært at gøre, for der sidder altid lidt forbehold i en, men det har gjort det lettere at takle og måske er jeg gået fra ting en, hvor jeg normalt vil tænke "Hold kæft noget lort, det gør jeg ikke igen." til at tænke "Det gik da endelig fint, det kunne gå bedre, men det kunne også gå MEGET dårligere.".
Så det ender med at man får en god oplevelse til at tage med, men så gælder det også bare om at holde fast i det gode, så man ikke kommer til at dreje det til noget dårligt, for det kan man let komme til, men det er svært, men jo flere gode oplevelser man så får, jo lettere bliver det.

Nogle gange tænker jeg, at det kunne være skønt hvis man ikke har alle de tanker med sig, alle de negative oplevelser med sig, men samtidig er det jo dem der er med til at gøre os til dem vi er, hvis andre ikke kan tage min problemer, så er det dem den er galt med og ikke mig.
Men desværre betyder det også at man kommer til at skubbe mange mennesker ud af ens liv, frem for at være ærlig og sige, at man ikke kan klare det lige nu, men måske en anden dag, for nogle gange glemmer man, at andre også har deres at kæmpe med.
Der skal jo være plads til os alle, og hold da op hvor har jeg mødt mange skønne mennesker, hvor jeg står og tænker, at det virkelig er træls at de ikke er en del af mit liv mere, fordi jeg er kommet til at skubbe dem væk, for at skåne mig selv.
Frem for at være ærlig og sige, at jeg ikke har det så godt psykisk, men jeg gerne vil have kontakt med dem alligevel, så meget jeg nu lige kan overskue og at det ikke er dem den er gal med, men samtidig skal man så også være opmærksom på at det ikke altid er de samme personer man siger det til, for eller begynder de måske at tænke at det er dem den er gal med og så virker det til at man afviser dem.
Jeg har faktisk tænke, at der var personer som jeg gerne vil have kontakt med, så har jeg taget kontakt til nogle af dem, det var mega grænse overskridende og tankerne køre der ud af om det nu var en god ide, men det er jo også et spøgersmål om at komme ud over nogle grænser en gang imellem, tage små skridt, ændre de dårlige oplevelser til nogle gode.
Det er også med til at ændre tanke gange hos en, selv om man så har det mega svært, men mange er mere forstående for en, hvis man er ærlig og siger fra, frem for at sige noget der ikke er rigtig, men det skal man bare huske.
En negativ tanke kan ødelægge mere for en selv end godt er, så be om hjælp når det er nødvendig, men huske at give plads til dem der spøger om hjælp, giv dem plads til at fortælle det på deres måde og i den tid de har brug for det.

Og så skal vi huske, at alle er fantastiske på hver vores måde, hvor vil det dog være kedeligt hvis vi alle var ens, så være glad for vores forskelligehed og være åben over for den.


lørdag den 25. juli 2015

Er penge virkelig vigtig?

Der er tit hvor jeg tænker på om penge virkelig er så meget værd, for jeg har fået stukket i hoved af en god veninde, at jeg har råd til alt, fordi jeg bor hjemme, hvilket jo også er rigtig, men alligevel ikke, for hvad er penge endelig?
Man kan købe mad og ting for dem, men kan man købe kærlighed, familie og venskab, i nogle tilfælde ja det kan man, for hvis man skal adoptere, så kan man hvis man har penge, man kan blive kunstig befrugtet hvis man gerne vil være gravid og har pengene.
Nogen kvinder går efter en mand med mange penge, så på de måder der så kan man vel sige at kan købe sig til familie, men er kærligheden så ægte, i nogen tilfælde er den vel, men måske ikke i alle, i nogen tilfælde bliver den nok undervejs, men ikke i andre.
Jeg føler bare, at der er så mange ting i verden der er mere vigtig end penge, for kom det stykket hvor vigtig er så alle de ting man har købt for pengene, hvad er vigtigst, ens hårlak, ens sofa, det mad i køleskabet eller noget helt andet.
Det kunne da være skønt med sin egen hus en dag, men hvis jeg er så heldig at få råd til det, så vil jeg da også gøre mit til at lette økonomien, foreksempel med en urtehave, hvor der er grønsager osv til flere måneder (alt efter hvor meget plads der er), jeg vil prøve at lave tingene selv, frem for at betale andre for at lave det, måske endda få venner til at komme og hjælpe hvis de vil (så kan jeg give nogle middage som tak for hjælpen).
Jeg mener, at det at have familie og venner, er ikke kun at spise, se film, shoppe, gå i byen osv, men også at man kan hjælpe hinanden med ting, når det er nødvendigt, så man også laver andre ting sammen, uden at man behøver at bruge mange penge.

For mig er det vigtige at have en familie og nogle skønne dejlige venner, lige meget hvor sur jeg kan blive på dem, lige meget hvor meget jeg kan hade dem for at såre mig, så vil de altid betyde noget for mig, for den jeg er, hvordan jeg er.
Men for mig er det også vigtig at få noget mad, for at have et sted at bo, kan man altid finde ud af, for hvis man har familie og venner der virkelig holder af en, så burde man let kunne leve nogle måneder på forskellige sofaer, men hvad hjælper det, hvis man ikke får mad.
Så for mig betyder de gode stunder meget sammen med min familie og mine venner, for det er virkelig grundlaget for livet, for mig, altså sammen med mad, så kan jeg godt leve uden så mange penge.
Men det er der bare ikke mange der kan, for de fleste gælder det om at tjene nok penge til at betale regningerne, eller at kunne købe det nyeste af det nyeste, at bo godt og pænt.
Det kunne da også være skønt, hvad nytte er der i det, hvis man ikke har nogle venner og familie, eller arbejder for meget il at kunne være sammen med dem, der burde være mere nærvær med dem man holder af, end at tjene penge.
Jeg ved godt, at man skal tjene penge, for at kunne betale sine regninger, men samtidig tænker jeg på, at man ikke skal glemme de andre ting der er vigtig i ens liv, hvor man skal huske dem også.

På facebook køre denne tekst rundt, hvilket jeg synes beskriver godt, hvor meget det kan betyde, at man har tid til dem der holder af en, jeg har set den flere gange over flere måneder/år, og når den bliver ved med at komme igen, så må der jo være en grund, jeg håber, at det kan gøre et indtryk på nogen der ude:
En far kommer sent hjem fra arbejde, træt og irriteret. Og finder sin 5-årige søn vente på ham ved døren. "Far, må jeg stille dig et spørgsmål?","Ja hvad er det?", "Far, hvor meget tjener du i timen?", "Det vedkommer ikke dig, Hvorfor spørger du om sådan noget.?" Sagde faderen vredt. "Jeg vil bare vide d...et, vil du fortælle mig, hvor meget tjener du i timen", "Hvis du absolut vil............... .........vide det, så er det 100 kr. i timen.", "Åh," den lille dreng svarede, med hovedet nedad. "Far, må jeg godt låne 50 kr?" Rasende sagde faderen "Hvis den eneste grund til at du spørger, er at du så kan få nogle penge til at købe et fjollet stykke legetøj, så kan du marchere direkte ind på dit værelse og gå i seng. Tænk over hvorfor du er så egoistisk. Jeg arbejder hårdt hver dag for at tjene penge, og så opfører du dig sådan!" Den lille dreng gik stille og roligt ind på sit værelse og lukkede døren. Faderen satte sig ned og begyndte at blive endnu mere vred over sin søns spørgsmål. Hvor vover han at stille sådanne spørgsmål kun for at få nogle penge? Efter cirka en time, var faderen faldet til ro, og begyndte at tænke: ''Måske var der noget, han virkelig havde brug for at købe med de 50 kr, og han beder virkelig sjældent om penge''. Faderen gik hen til sønnens værelse og åbnede døren. "Sover du, Søn?" "Nej far, jeg er vågen", "Jeg har tænkt. Måske var jeg for hård ved dig tidligere, det har været en lang dag, og jeg lod min frustration gå ud over dig. Her er de 50 kr. du bad om." Sønnen satte sig op og smilede. "Åh, tak far!" Så løftede han sin hovedpude, og trak nogle sammenkrøllede sedler frem. Da faderen så, at sønnen allerede havde penge, begyndte han at blive vred igen. "Hvorfor vil du have flere penge, hvis du allerede har nogle?" knurrede han. Sønnen begyndte langsomt at tælle sine penge, og kiggede op på sin far. "Fordi jeg ikke havde nok, men det har jeg nu.'' "Far, nu har jeg 100 kr. og kan købe en time af din tid" sønnen rakte faderen de 100 kr. Vær sød at komme tidligt hjem i morgen. Jeg vil gerne spise middag med dig. " Faderen blev knust. Han lagde sine arme rundt om hans lille søn, og bad om hans tilgivelse. Det er bare en kort påmindelse til alle jer som arbejder så hårdt i livet. Vi bør ikke lade tiden glide gennem vores fingre uden at have tilbragt noget tid med dem, der virkelig betyder noget for os, og dem som er tæt på vore hjerter. Husk at dele for 100 kr. af din tid sammen med dem du elsker. Hvis du dør i morgen, kan firmaet du arbejder for let erstatte dig i løbet af få dage. Men familie og venner som du efterlader vil føle tabet resten af livet. Vi deler alle håbløse vittigheder på FACEBOOK, men vil du dele denne

torsdag den 28. maj 2015

Det perfekte mord

Hvad er et perfekt mord? Det er vel et godt spørgsmål, spichelt når man som mig gerne vil skrive en krimi...
Jeg mener at et perfekt mord, er et mord som ikke kan opklares, fordi de ikke er nogen beviser og vidner...
Men der kan jo også være et perfekt mord, som bliver opklaret, men hvor det måske har været svært for politiet at opklare det, for det har måske været svært at finde ud af hvem der har begået mordene, men hvor der måske ikke er mange beviser..

Jeg har fundet to links, hvor der står noget om det perfekte mord, det ene er mere et spil man kan lave...

http://beep.tv2.dk/test/spiltest-%C3%A5rets-bedste-mordg%C3%A5de

http://www.bt.dk/krimi/opskriften-paa-det-perfekte-mord

onsdag den 20. maj 2015

Ordsprog/motto

Der er nogle ordsprog/mottos som giver god mening for mig, nogle af dem synes jeg er svære at leve efter, men hvor jeg føler, at så længe at jeg bare lever i nuet og prøver at få det bedste ud af det, det er det vigtigste.
Et af de ordsprog/motto, hvor jeg tænker at det giver mening er:
"Lev som du ønsker - ikke som du tror andre vil have det.
Vis hvem du er - så andre kan elske dig
Vær dig!"

torsdag den 1. januar 2015

Nyt år - Nye oplevelser

Så starter der et ny år, 2014 er forbi og 2015 er startet, så sidder jeg og tænker på, hvad mit første indlæg skal handle om, nu hvor nogle måske stadig fester, andre er måske gået kolde, så er der dem der bare er gået i seng, fordi de er trætte, og så er der mig som sidder og skriver nogle indlæg til min blog med træthed i øjne.

Jeg ved ikke helt hvad året skal byde mig på, men jeg ved at når året er ved at være over, så sidder jeg sikkert trist og synes, at der ikke er sket noget i mit liv, selv hvis der er sket noget, så er det kun små ting, nogle ting kan måske gøre mig mere ked af det, andre gør mig måske glad.

Grunden til at siger, at jeg ikke helt ved hvad året byder mig, så er det fordi jeg ved lidt, jeg starter faktisk året med at skal til samtale med min sagsbehandler på jobcentret på tirsdag den 6 januar, hvor der skal snakkes om Ude bo, Udviklings huset og mentor.
Så hvis mødet går godt, så skal jeg måske flytte hjemmefra, i egen lejlighed, hvilket jeg på mange punkter glæder mig til, men samtidig frygter, for da jeg boede i Skanderborg, der var jeg rigtig glad for det i starten.
Men tiden gik blev jeg mere og mere trist, jeg fik færre og færre gæster, jeg følte mig så ensom, hvilket jeg frygter sker igen, men samtidig hvis jeg så bliver tilknyttet til Ude Bo, så er der jo et sted, hvor jeg kan gå hen og være sammen med andre, et sted jeg kan få hjælp, når problemerne virker størst, hvilket er en rart sikkerhed.

Jeg føler bare, at jeg må være en idiot, at der må være noget galt med mig oppe i hoved, fordi jeg har brugt for hjælp, men samtidig ser jeg det som en styrke, at spøger om hjælp, når man er i nød.
Det kan godt ske, at man ikke altid lige spøger de rigtige i starten, men på et tidspunkt, får man stablet den rigtige støtte op, så er det bare helt i orden, hvis man kan spøger efter hjælp, så erkender man at der er noget galt, hvilket også giver noget at arbejde med.
Ingen er perfekte, alle har noget de kæmper med, for nogle er det bare mere åbenlyst end andre, nogle har svære ved at komme igennem deres problemer end andre, men med den rette hjælp, så kan alle komme igennem deres problemer.
Men man skal huske på, at alle er forskellige, så bare fordi en løsning virker på en person, betyder det ikke, at det er den løsning der er bedst for andre, så man skal finde den løsning der er bedst for en selv.

Jeg vil prøve, at komme ind på hvad der er problemer for mig, så jer der læser med, kan få et indblik i hvad der sker i mig, jeg vil fortælle, hvordan jeg prøver at takle mine problemer, måske der er nogle der kan bruge lidt af det eller slet ingen ting.
For mig vil det bare betyde meget, at få andre til at forstå mig, forstå hvem jeg endelig er, hvorfor jeg endelig kan blive så sur, og hvad man så gør, når man oplever det.

Så følge med i det næste års tid på min blog, hvor jeg stadig vil dele nogle af mine historier og digte, men også skrive om livet, hverdagen, rejserne, venskaberne, familie, naturen og alt hvad der ellers bliver skrevet om, det kan jo være at I lærer noget, som I ikke havde regnet med.

tirsdag den 21. januar 2014

Opnå i livet

Der er nogle ting i livet, som jeg gerne vil nå, som jeg gerne vil opleve, inden jeg dør, men lige nu føler jeg ikke, at jeg kan overskue det, jeg føler ikke, at jeg kan klare at se for langt ud i fremtiden, for det hele er så rodet.

I mit hoved køre der nogle tanker, om jeg nu oplever i morgen, oplever denne uge, oplever dette år, når jeg tænker på, hvor jeg gerne vil være om et år, så ved jeg det ikke, for hvis jeg tænker på det, så er det som om at der er noget i mig der siger "Jamen lever du overhoved om et år?".

Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men hvis jeg spiser sundt og dyrker motion, så tager jeg på, hvis jeg sulter mig selv og ligger i sengen, så taber jeg lidt hverdag, jeg er så fortrivlet, for jeg tænker, at hvis jeg virkelig skal tabe mig skal jeg et sted hen og have hjælp til det, men jeg har ikke råd til det.
Da jeg boede i Skanderborg, så jeg nogle gange i et program der hedder +The Biggest Loser, hvis vi havde det her i Danmark eller at man som land kunne stille op med et hold i deres udgave, så vil jeg helt sikker tilmelde mig og håbe på, at jeg blev valgt.
For så får jeg hjælp indtil jeg bliver stemt hjem, men så gælder det jo også om at kæmpe så hårdt at man er ude for farezonen, og man skal selv yde noget, men samtidig være en gruppe, hvilket jeg tror er godt for mig.

Jeg vil gerne have venner, som nyder mig som den jeg er og som acceptere mig, venner som jeg kan lave ting sammen med, som jeg kan snakke med om alt, og vide at de ikke dolker mig i ryggen, jeg vil gerne have ægte venner, som er ærlige over for mig.
Men ven vil være venner med mig, en som folk kigger efter på strøget, fordi jeg har det udsende som jeg har.

Jeg vil gerne have en kæreste og dermed et bryllup, men hvem vil være kærester med mig, de skal ikke hæfte for at være sammen med hende den overvægtige, som ikke kan noget.
Jeg føler, at når jeg er sammen med nogle offentligt, så kigger andre efter os og tænker "Stakkels dem der er venner med hende", hvilket jeg ikke vil udsætte en kæreste eller venner for.

Jeg vil gerne have børn, men jeg vil gerne bo sammen med faren til de børn, som jeg skal have, hvilket jo så gør det umuligt, for der er jo ingen der vil være sammen med mig, og samtidig er jeg jo overvægtig, så det er svært at blive gravid.

Jeg er sikker på, at der er nogle der ude som vil være rigtig gode venner for mig og der er en der ude som vil være en god mand for mig, men jeg har desværre meget dårlig tillid til andre, da min tillid igen og igen er blevet ødelagt af folk, som jeg har holdt af.

Nogle dage tænker jeg, at det nok er bedst at jeg ikke vågner næste morgen, men samtidig så føler jeg, at jeg ikke kan være bekendt at efterlade de to personer og den hund der betyder mest for mig, nemlig min mor og min bedste veninde +Kate Rodar, samt hunden Stella.

Ja min mor og jeg kan have nogle forfærdelige skænderier, men vi finder altid hinanden igen bagefter, hvilket er godt.

Der kan nogle gange gå dage imellem at Kate og jeg skriver sammen, vi ses ikke særlig meget, da vi bor i hver vores landsdel af Danmark, men der er en forstålighed, en glæde over at være sammen, jeg er altid glad, når jeg får en besked fra Kate.

Stella kan komme glad hentil mig, og jeg kan pjatte rundt med den og en pind eller en bold, og det gør simpelthen at jeg bliver så glad, selv hvis jeg bare gå en lang tur med den, så kan den gør mig glad.

Jeg vil gerne ud og have et arbejde i en børnehave, men jeg ved så også at jeg ikke kan klare 37 timer om ugen, måske ind i mellem, men helst cirka femten timer om ugen.
Så vil jeg ellers gerne leve af at tage billeder, som jeg kan sælge til at hænge på vægge, billeder som foreksempel nogle af dem i Romme's fotografier på facebook og som også bliver vist på http://photoloveshow.blogspot.dk/, det skal ikke være alle sammen, men bare de bedste af mine billeder.
Jeg vil gerne ud og rejse og tage billeder til at sælge, men jeg har ingen arbejde til at betale mine rejser, desværre.

Der er så meget jeg gerne vil med livet, men jeg har ingen håb om at noget kommer til at ske, for hvis alt forsætter som nu, vil jeg blive ved med at være en fiasko.
Selv om jeg gerne vil blive kendt på mine billeder.
Elsket som den jeg er.
Men hvem er jeg endelig og hvad godt kan der komme ud af mig? Det er et af de store spørgsmål i mit liv.

På en måde kan jeg ikke overskue fremtiden, hvis jeg ikke kommer til at opleve noget, får en familie, taber mig og alt det der, men samtidig vil jeg gerne udfordre skabene og leve til at jeg dør af alderdom, for at se om jeg faktisk kom til at tabe mig, se om jeg fik familie og venner osv.

Så bare rolig, jeg skal nok lade vær med at dø lige nu.


torsdag den 9. januar 2014

Little People, Big world - Amy Roloff, Matt Roloff og deres fire børn på Roloff Farm

Fra 1 juni 2007 og frem til 1 november 2010, der boede jeg i Skanderborg, tre år, hvor jeg begyndte at følge med i flere programmer fra USA, der imellem var Little People, Big World, fordi på tros af hverdags problemer, så holdte de sammen, lad mig fortælle om dem, så skal jeg nok uddybe det til sidst, hvorfor jeg fuldte dem i fjernsynet.


Little people, big world er familien Roloff, familien består af Matthew (kaldes Matt), Amy, Jeremy, Zach, Molly og Jacob, det handler om at bo på deres farm hvor det helt store årlige ting er græskar dyrkning og salget, men mange steder på grundet er der blevet lavet forskellige ting, så som westeren område osv. hvilket er designet af Matt.


Så begynder man jo nok at tænke, hvad der er spichelt ved denne familie, jo det er at Amy, Matt og Zach er små mennesker, hvor de Jeremy, Molly og Jacob er gennemsnitlige højde, men når man kigger på familien, og så ved at det er sådan, så virker det jo ekstra spichelt at Jeremy som er gennemsnits højde og Zach som er en lille person, de to er faktisk tveæggede tvillinger.


Hele tv-serien handler om hvordan de som familie, hjælper hinanden hvor det er nødvendigt, men også hvordan de klare sig på tros af højde forskellen i familien, hvilket kan give nogle problemer, Amy fik på et tidspunkt lavet nyt køkken, hvor der blev taget højde for hendes højde.

På et tidspunkt var Matt blevet stoppede fordi politiet troede, at han havde drukket og så sat sig ind bagved rettet og kørt bil, hvor man fulgte hvordan det påvirkede familien, at han skulle for retten og fortælle at han ikke havde drukket, men fordi han var træt og kørte med Amy's pedaler, som var korter end hans egne, på den måde blev der vist hvordan de havde deres problemer i daglig dagen.


Det jeg godt kunne li ved denne serie var, at man ikke følger almindelig højde mennesker, man følger ikke overvægtige der gerne vil tabe sig, men man følger normale menneske, men en anden højde og de problemer som de kan støde ind i, de viser hvor vigtigt det er at holde sammen, på tros af at alt vil det modsatte end det man gerne lige vil.

Amy får mig nogle gange til at tænke på hvor vigtigt det er at være glad, ja man kan godt være alvorlig ind i mellem, men hun har en glæde, et smil og en latter der gør at man ikke kan lade værd med smile, for det er en der smitter.


Nogle gange går familie fra hinanden på grund af ingen ting, men denne familie, går igennem meget sammen, det kan man måske lærer noget af.