Nyt år - Nye oplevelser

Så starter der et ny år, 2014 er forbi og 2015 er startet, så sidder jeg og tænker på, hvad mit første indlæg skal handle om, nu hvor nogle måske stadig fester, andre er måske gået kolde, så er der dem der bare er gået i seng, fordi de er trætte, og så er der mig som sidder og skriver nogle indlæg til min blog med træthed i øjne.

Jeg ved ikke helt hvad året skal byde mig på, men jeg ved at når året er ved at være over, så sidder jeg sikkert trist og synes, at der ikke er sket noget i mit liv, selv hvis der er sket noget, så er det kun små ting, nogle ting kan måske gøre mig mere ked af det, andre gør mig måske glad.

Grunden til at siger, at jeg ikke helt ved hvad året byder mig, så er det fordi jeg ved lidt, jeg starter faktisk året med at skal til samtale med min sagsbehandler på jobcentret på tirsdag den 6 januar, hvor der skal snakkes om Ude bo, Udviklings huset og mentor.
Så hvis mødet går godt, så skal jeg måske flytte hjemmefra, i egen lejlighed, hvilket jeg på mange punkter glæder mig til, men samtidig frygter, for da jeg boede i Skanderborg, der var jeg rigtig glad for det i starten.
Men tiden gik blev jeg mere og mere trist, jeg fik færre og færre gæster, jeg følte mig så ensom, hvilket jeg frygter sker igen, men samtidig hvis jeg så bliver tilknyttet til Ude Bo, så er der jo et sted, hvor jeg kan gå hen og være sammen med andre, et sted jeg kan få hjælp, når problemerne virker størst, hvilket er en rart sikkerhed.

Jeg føler bare, at jeg må være en idiot, at der må være noget galt med mig oppe i hoved, fordi jeg har brugt for hjælp, men samtidig ser jeg det som en styrke, at spøger om hjælp, når man er i nød.
Det kan godt ske, at man ikke altid lige spøger de rigtige i starten, men på et tidspunkt, får man stablet den rigtige støtte op, så er det bare helt i orden, hvis man kan spøger efter hjælp, så erkender man at der er noget galt, hvilket også giver noget at arbejde med.
Ingen er perfekte, alle har noget de kæmper med, for nogle er det bare mere åbenlyst end andre, nogle har svære ved at komme igennem deres problemer end andre, men med den rette hjælp, så kan alle komme igennem deres problemer.
Men man skal huske på, at alle er forskellige, så bare fordi en løsning virker på en person, betyder det ikke, at det er den løsning der er bedst for andre, så man skal finde den løsning der er bedst for en selv.

Jeg vil prøve, at komme ind på hvad der er problemer for mig, så jer der læser med, kan få et indblik i hvad der sker i mig, jeg vil fortælle, hvordan jeg prøver at takle mine problemer, måske der er nogle der kan bruge lidt af det eller slet ingen ting.
For mig vil det bare betyde meget, at få andre til at forstå mig, forstå hvem jeg endelig er, hvorfor jeg endelig kan blive så sur, og hvad man så gør, når man oplever det.

Så følge med i det næste års tid på min blog, hvor jeg stadig vil dele nogle af mine historier og digte, men også skrive om livet, hverdagen, rejserne, venskaberne, familie, naturen og alt hvad der ellers bliver skrevet om, det kan jo være at I lærer noget, som I ikke havde regnet med.

Opnå i livet

Der er nogle ting i livet, som jeg gerne vil nå, som jeg gerne vil opleve, inden jeg dør, men lige nu føler jeg ikke, at jeg kan overskue det, jeg føler ikke, at jeg kan klare at se for langt ud i fremtiden, for det hele er så rodet.

I mit hoved køre der nogle tanker, om jeg nu oplever i morgen, oplever denne uge, oplever dette år, når jeg tænker på, hvor jeg gerne vil være om et år, så ved jeg det ikke, for hvis jeg tænker på det, så er det som om at der er noget i mig der siger "Jamen lever du overhoved om et år?".

Jeg vil rigtig gerne tabe mig, men hvis jeg spiser sundt og dyrker motion, så tager jeg på, hvis jeg sulter mig selv og ligger i sengen, så taber jeg lidt hverdag, jeg er så fortrivlet, for jeg tænker, at hvis jeg virkelig skal tabe mig skal jeg et sted hen og have hjælp til det, men jeg har ikke råd til det.
Da jeg boede i Skanderborg, så jeg nogle gange i et program der hedder +The Biggest Loser, hvis vi havde det her i Danmark eller at man som land kunne stille op med et hold i deres udgave, så vil jeg helt sikker tilmelde mig og håbe på, at jeg blev valgt.
For så får jeg hjælp indtil jeg bliver stemt hjem, men så gælder det jo også om at kæmpe så hårdt at man er ude for farezonen, og man skal selv yde noget, men samtidig være en gruppe, hvilket jeg tror er godt for mig.

Jeg vil gerne have venner, som nyder mig som den jeg er og som acceptere mig, venner som jeg kan lave ting sammen med, som jeg kan snakke med om alt, og vide at de ikke dolker mig i ryggen, jeg vil gerne have ægte venner, som er ærlige over for mig.
Men ven vil være venner med mig, en som folk kigger efter på strøget, fordi jeg har det udsende som jeg har.

Jeg vil gerne have en kæreste og dermed et bryllup, men hvem vil være kærester med mig, de skal ikke hæfte for at være sammen med hende den overvægtige, som ikke kan noget.
Jeg føler, at når jeg er sammen med nogle offentligt, så kigger andre efter os og tænker "Stakkels dem der er venner med hende", hvilket jeg ikke vil udsætte en kæreste eller venner for.

Jeg vil gerne have børn, men jeg vil gerne bo sammen med faren til de børn, som jeg skal have, hvilket jo så gør det umuligt, for der er jo ingen der vil være sammen med mig, og samtidig er jeg jo overvægtig, så det er svært at blive gravid.

Jeg er sikker på, at der er nogle der ude som vil være rigtig gode venner for mig og der er en der ude som vil være en god mand for mig, men jeg har desværre meget dårlig tillid til andre, da min tillid igen og igen er blevet ødelagt af folk, som jeg har holdt af.

Nogle dage tænker jeg, at det nok er bedst at jeg ikke vågner næste morgen, men samtidig så føler jeg, at jeg ikke kan være bekendt at efterlade de to personer og den hund der betyder mest for mig, nemlig min mor og min bedste veninde +Kate Rodar, samt hunden Stella.

Ja min mor og jeg kan have nogle forfærdelige skænderier, men vi finder altid hinanden igen bagefter, hvilket er godt.

Der kan nogle gange gå dage imellem at Kate og jeg skriver sammen, vi ses ikke særlig meget, da vi bor i hver vores landsdel af Danmark, men der er en forstålighed, en glæde over at være sammen, jeg er altid glad, når jeg får en besked fra Kate.

Stella kan komme glad hentil mig, og jeg kan pjatte rundt med den og en pind eller en bold, og det gør simpelthen at jeg bliver så glad, selv hvis jeg bare gå en lang tur med den, så kan den gør mig glad.

Jeg vil gerne ud og have et arbejde i en børnehave, men jeg ved så også at jeg ikke kan klare 37 timer om ugen, måske ind i mellem, men helst cirka femten timer om ugen.
Så vil jeg ellers gerne leve af at tage billeder, som jeg kan sælge til at hænge på vægge, billeder som foreksempel nogle af dem i Romme's fotografier på facebook og som også bliver vist på http://photoloveshow.blogspot.dk/, det skal ikke være alle sammen, men bare de bedste af mine billeder.
Jeg vil gerne ud og rejse og tage billeder til at sælge, men jeg har ingen arbejde til at betale mine rejser, desværre.

Der er så meget jeg gerne vil med livet, men jeg har ingen håb om at noget kommer til at ske, for hvis alt forsætter som nu, vil jeg blive ved med at være en fiasko.
Selv om jeg gerne vil blive kendt på mine billeder.
Elsket som den jeg er.
Men hvem er jeg endelig og hvad godt kan der komme ud af mig? Det er et af de store spørgsmål i mit liv.

På en måde kan jeg ikke overskue fremtiden, hvis jeg ikke kommer til at opleve noget, får en familie, taber mig og alt det der, men samtidig vil jeg gerne udfordre skabene og leve til at jeg dør af alderdom, for at se om jeg faktisk kom til at tabe mig, se om jeg fik familie og venner osv.

Så bare rolig, jeg skal nok lade vær med at dø lige nu.

Min bolg - mit liv

Jeg har tænkt meget over, hvad jeg endelig skal skrive om, fortælle jer der læser med på min blog, hvis der altså er nogen.
Men også fordi jeg synes, at det mangler en rød tråd, der kommer ind i mellem noget som høre til noget andet, men der er så mange ting.

Jeg har lagt en masse op med forskellige ting, togrejser, broer, hoteller, resturaner, men samtidig føler jeg ikke at det er mig, for det er jo ikke mig der har skrevet det, jeg har ikke været der, så hvad er formålet med det.
Alle har jo lov til at drømme, jeg vil ønske, at jeg havde råd til at rejse ud i verden og se alle mulige steder, skrive om de steder her inde og fortælle alle mine læsere om det, men det har jeg ikke råd til, gid jeg havde.
De ting jeg har lagt op var noget af alt det jeg gerne vil se og fortælle om.

Jeg tænker meget på, hvis jeg tog rundt i Danmark og tog billeder af alle fyrtårnene, undersøgte deres historie og skrev om det, så vil det jo kunne remme nogle interresseret, men så skal jeg finde andre ting at skrive om, som så kan passe til dem.
Kirker, fugle, havet ved de forskellige strande, øerne, eller hvad man synes, kunne være intersant at vide om Danmark, men hvad det skulle være ved jeg ikke, for hvad vil I som læser på min blog gerne vide eller læse om, det ved jeg jo ikke, da der aldrig er nogen der kommenter, den eneste der har kommenteret er +Kate Rodar, hvilket jeg er glad for.

Jeg kan fortælle om mine sammenstød med andre, hvor jeg sviner dem til her inde, men det vil jeg prøve at undgå, for det har jeg set hvordan folk bliver, når de siger, at man skal være ærlig og når man så er det, så bliver de fornermet, så det stopper jeg med, det vil jeg helst.
Alle har lov til at dumme sig, men ikke mig, sådan føler jeg det i hvert fald, men samtidig tænker jeg, at hvis man forventer, at jeg skal være ærlig, så skal man også kunne tage det der kommer, og ikke bare give skylden videre til mig.
For hvis alt var min skyld, så vil jeg gerne bruge denne chance for at UNDSKYLDE til alle i hele denne verden, for alt det forfærdelige der sker, men jeg vil så gerne have lov til at tilføre, at det ikke kun er mig der skal ændre mig, der er mange andre der skal ændre sig, for bare for man kan behandle en på en måde, så betyder det ikke, at alle andre skal behandeles på samme måde.

Jeg har oplevet mange håre tider igennem min opvækst, hvilket faktisk var grunden til at jeg lavet denne blog, et sted hvor jeg kunne vise, at jeg ikke var perfekt, at alle ikke var perfekte, men tilgivelse, drømme, håb og en smugle tilpasning, så kan der være plads til alle på denne jord.
Men jeg håber også, at min blog kan give et indblik i hvordan man kan have det efter et liv som mit, hvor man stadig skal kæmpe for at blive hørt, men hvor ingen høre en.

Jeg tænker meget på, hvad jeg skal skrive om, for at remme flest mulige, jeg ved, at jeg fremstår som en led person, ja det er jeg jo nok også, men man skal jo også tænke på, at dem der har været lede ved mig, er dem jeg også er lede ved ind i mellem.

Men hvis der er nogle bestemte ønsker til hvad jeg skal skrive om, så kom gerne med forslag til hvad, for så kan jeg jo tage det med i mine overvejelser, når jeg skriver indlæg frem ad rettet.