Det er hårdt

Jeg har i de sidste mange måneder haft det svært, jeg har haft nogle gode dage, men flest dårlige dage, dage hvor jeg synes, at det var bedst at blive under dynen, hvor jeg følte ikke, at menneskerne i denne verden ikke fortjente, at jeg var i blandt dem, men at de skulle heller ikke få mig til at dø, for jeg er så meget mere end det.

Jeg har haft så meget modgang igennem mit liv, at jeg let mister fodfæstet, normalt har jeg kunne komme tilbage på rette kurs, god nok kun i en periode, men det virker som om at det sidste halve år, har været svært komme tilbage på rette kurs.
Jeg har haft en, hvor jeg følte, at hun kunne trække mig op på hesten igen, for hun vidste, hvordan jeg havde det, det meste af tiden.
Men hun valgte for lidt over et år siden, at hun ikke vil snakke med mig mere, fordi jeg havde så mange humør svingninger, hvilket gik meget ud over hende, hvilket ikke var meningen.
Jeg er virkelig ked af at vi ikke snakker sammen mere, for hvis jeg bare havde en med hendes forståelse at snakke med, så tror jeg, at jeg vil kunne få det bedre, men desværre er der ikke mange der er særlig forståelige, for de kan ikke sætte sig ind i problemerne, hvilket kan såre meget.

Nogle gange kan det være rart, at man kan fortælle nogle problemer fra ens liv, uden at man skal forklare hvordan de påvirker en psykisk, at den man fortæller det til, bare sådan forstår de psykiske problemer ved det hele.

Jeg har oplevet, at folk har sagt, at de gerne vil lytte, men når det så kom til stykket, så mente de det ikke, eller var det blev overfladisk, hvor de ikke rigtig lytter og bare siger mmm eller ja, eller så lyttet de kun til noget og havde ikke tid til at lytte til resten.

Jeg vil bare ønske, at jeg havde nogle stykker i mit liv, som virkelig kunne lytte og faktisk forstod hvad det var jeg havde at fortælle, og ikke bare tog det forgivet.

Men jeg føler selv, at de sidste tre uger er mit humør blevet bedre, det er ikke perfekt, men det er bedre end det har været, jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, om det er det nye medicin, om det er den hjælp jeg får fra sygehuset eller hvad det er, men der er sket nogle ting, hvor jeg ved at det har hjulpen mig til et bedre humør.

Alene sidder jeg der

Alene sidder jeg der 
Ingen at snakke med 
Bare alene 
Helt ensom 
Helt forladt 
Udenfor alle gruppe 
Svigtet af dem jeg holder af 
Klar til alt 
Klar til at flygte 
Klar til at miste livet 
Klar til at blive redet 
Men hvem skulle det 
Der er ingen 
Der er ingen der holder af mig

Venners Tåre

Man en tåre fælder 
En for hver af sine venner 
Nogen man fælder to 
For det er ej som så 
Ens venner er en bekrymring 
For en ven kan ej erstattes 
Spichelt når det er en nær en 
For ens venner 
Kan ej være fjener 
Måske lidt rust skal slides af 
Men ej hver dag 
Man er jo venner 
De mig bedst kender 
Derfor jeg dig en tanke sender 
For du er jo mine venner