Du går gennem verden med stille styrke,
et smil der løfter, et blik der ser.
I dine ord er der plads til andre,
i dit hjerte bor mere, end du selv forstår.
Du er den slags menneske, man hviler i,
én der lytter, uden hast, uden krav.
Når livet vakler, står du fast,
med varme hænder og ærlig ro.
Du gør ikke væsen af alt det gode,
men sporene efter dig er tydelige.
For hvor du har været, er der lysere,
og mennesker går lidt mere hele videre.
Lone, du er ikke bare fantastisk —
du er ægte, nærværende, sjælden.
En påmindelse om, at verden bliver bedre,
når nogen er præcis, som du er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar