Livet er ikke altid let
selv når solen står op
og man prøver at se lyset
bag skyerne.
Man siger til sig selv:
se det gode,
hold fast i håbet,
smil lidt mere i dag.
Men nogle dage
vejer tankerne tungt,
og det, der skulle være godt for én,
føles som en bakke
man skal op ad
igen og igen.
For det, der former os,
er sjældent det lette.
Det er vejene med sten,
de stille kampe
ingen andre helt ser.
Alligevel flyder vi videre
som en strøm i en flod,
der bøjer sig
om klipper og skarpe sving.
Vi lærer at trække vejret
midt i strømmen,
at finde små glimt af ro
mellem bølgerne.
For livet er ikke kun det,
der sker med os,
men hvordan vi bevæger os
igennem det.
Og selv når vejen er tung,
og lyset føles fjernt,
flyder vi videre —
stadig søgende
efter det bedste
i det, der blev os givet.
Jeg håber, at der er nogen der får gavn af min blog. Jeg prøver, at skrive så meget som muligt selv, men det sker at jeg finder noget, som jeg gerne vil dele med andre, så vil jeg så vidt muligt prøve at huske at skrive, hvor jeg fandt det henne. Jeg får ikke altid skrevet, hvor jeg har det fra, men spøger, så skal jeg nok fortælle det, eller undersøge det, så jeg kan svare på det.
onsdag den 12. august 2026
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar