lørdag den 6. januar 2024

Praktik

Jeg er på ressourceforløb, sidste gang jeg var i praktik var to år siden, det sluttede efter halvanden måned, ikke fordi det jeg lavede var et problem, men de mente at jeg ikke fungerede socialt, selv om at jeg sad meget alene, imens jeg var der, da de andre var på lageret.

Jeg har i halvanden år kæmpet for at komme i praktik igen, men de vil ikke fra jobcentret side, da de mente at jeg skulle på førtidspension, men jeg vil gerne på fleksjob. 

I oktober måned var der et netværksmøde, hvor min sagsbehandler fra jobcentret (K) var med, hvor min sagsbehandler fra kommunen (S) og min læge spurgte rigtig meget ind til praktik til K, men K stod fast i at jeg skulle op for rehabiliteringsteamet, selv hvis jeg ikke ønskede det. 

I november var jeg ved min læge om den attest som min læge skulle lave til rehabiliteringsteamet, min læge anbefalede praktik med henblik på fleksjob.

Den 20 december ringede K, nu har hun ud fra den attest valgt at sende mig i praktik, selv om hun ved netværksmødet stod fast i rehabiliteringsteamet.

Så nu skal jeg snart starte i praktik.

Jeg får tit den der med at man gerne må arbejde og være frivillig på førtidspension, men jeg ved at det ikke er mig, da jeg ikke har det godt i frivillig arbejde, jeg er allerede frivillig nu, hvor jeg ikke har det godt med det, og i forhold til arbejde, så vil jeg hellere arbejde som fleksjobber end på førtidspension.

Men førtidspension er til dem der har det godt med det og ikke til mig, som heller vil flexjob. 

Måske med tiden kan førtidspension blive en mulighed, men lige nu og her er flexjob det rette for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar