Langt oppe i det kolde nord, der i Grønland hvor sneen
ligger noget så fint, i flere mile og er rigtig dyb, der i en højde ryg er der
et værksted, i dette værksted arbejder jeg, Bo Langøre, sammen med alle de
andre nisser der er på dette sted, vi laver gaverne, som Julemanden Julle skal
dele ud til alle de artige børn i hele verden.
Inde på værkstedet er vi i gang med alle gaverne, vi har
arbejde de sidste tre måneder for at få gjort maskinerne klar til brug, vi fik
maskinerne klar for lidt over en måned siden, så gik vi i gang med at lave
gaver til verdens artige børn, så garverne kan blive færdige til tiden, der har
været arbejde i døgn drift for at nå det, vi har arbejde og arbejde.
Vi ved dog ikke helt hvad alle de artige børn ønsker sig,
men vi ved at der altid er en masse der ønsker sig bamser, tog, dukker og
skibe, så det er dem vi arbejder med i den sidste tid, indtil at jeres ønsker
kommer, om det så er med Himmelønskerne eller med post.
Vi hjælper hinanden når der er brug for det, vi har alle
vores opgaver i denne tid, og så gør vi vores bedste for at hjælper Julle med
at få ordnet alt det praktiske med oppyntningen, bagningen, klar gøre af de
forskellige ting, og vigtigst af alt gaverne, så opstår der også nogle gange
nogle problemer med tingene, som skal ordenes, hvilket vi også skal have
ordnet.
Der er mange forskellige værksteder, en til legetøj biler og
maskiner, dukker, næsten alt hvad børn ønsker sig, og der er en stemning på
alle værkstederne, som man ikke finder mange andre steder, vi ved hvad vi skal
og hvis en laver noget anderledes uden at have sagt det, så går det ud over
alle de andre.
I dag var jeg den ekstra hjælpende hånd på flere af
værkstederne, der var mange steder de var løbet tør af nogle ting i det jeg
kommer der ind, så jeg henter de ting og fragter det hen til dem, så de skulle
have nok til alle gaverne, men det ved man jo aldrig med sikkerhed, for man ved
aldrig hvad børnene ønsker sig.
Der er en stor Hall, der fra føre der flere døre fra, i den
ene side kommer man til alle værkstederne, i den anden side kommer man til
køkkenet, spisesalen og ud til kanen og rensdyrene, i midten af Hall’en er der
en stor trappe, den føre op til Julle’s private hjem, men også til soveområderne
til alle os nisser, Julle’s kontor ligger først for når man kommer der op.
Jeg har hele morgen rendt rundt for at finde alle de ting,
som der skal bruges på de forskellige værksteder, da det lød over radioen, at
Julle vil snakke med mig oppe på hans kontor, så jeg skyndte mig der op.
"Bo Langøre, kan du fortælle mig om der er kommet nogen
breve endnu?" spurte Julle
"Der er desværre ikke kommet nogen, efter hvad jeg ved,
men vi må da håbe at der snart kommer nogen."
"Ja det er jo første december.”
"Men vi må jo bare håbe at brev snart kommer, for jo
flere dage der går, jo mere får vi at lave."
"Ja det er rigtig, nå men tjek lige om julepynten er
som det er, for så er det lettere at ordene når vi når så langt, og send en
gruppe ud og hente et juletræ, den kan sættes uden for indtil vi får brug for
den. "
"Jo det skal jeg nok gøre, Julle."
"Du skal også huske at sætte den nye ind i de ting, som
hun skal."
"Skal jeg nok huske."
”Husk også lige december digtene, for de skal jo også læses
op i dag.”
”Skal jeg nok”
Jeg fandt ti af de andre, som jeg sendte ud og hente
juletræet, så det lå klar uden for, imens gik jeg selv op for at tjekke om alt
pyntet er klar, hvert værksted har deres, og så er der det til privaten, det
til juletræet, det til sovesalene, det til køkkenet og spise salene og alle de
andre steder der skal være pynt.
Det tog noget tid at kigge det igennem, pludselig stod de ti
nisser der, de har lagt juletræet uden for, nu skal de så hjælpe mig med at
sætte alt pynten ned på de rigtige værksteder og de forskellige rum, så det
står klar til oppyntning i morgen, det er de nye nisser der skal hjælpe med at
pynte op.
Radio klokkerne lød igen, alle er spændt på hvad der bliver
sagt, når det er den første december, for julen nærmer sig, og alle glæder sig,
og nu hvor første december er ved at være over, så håber alle på, at der er
digtene der bliver læst op.
”Hohohoh, så er det jul i nisse land, og vi skal have de
digte læst op, som jeg ved at I alle har ventet spændt på.” lød Julle’s varme
stemme ud over radioen, alle maskinerne var blevet slukket for, så de ikke
larmet imens digtene blev læst op.
”Det første digt i dag hedder: Du og jeg
Bare du og jeg
Vi har noget sammen
For det er som om at
vi er i familie
Vi har det sjovt
sammen
Der bliver grinet og
lavet ballade
For i venners lag
At være sammen endnu
en dag
Med en man holder af
Selv når vi er en
ener
Så har vi noget at
grine af
For i venners lag
Vi har det sjovt
Hver dag
Vi snakker og ler
Og meget mere
Vi græder og trøster
Når det trykker
Vi rækker hinanden
hånden
Når der er brug for
det
For du er den sande
ven
En af dem man aldrig
ville glemme
Så du er den bedste
Og det gør
At du og jeg
Ville være de bedste
venner”
Flere af nisserne har tåre i øjne, for de har arbejdet så
hårdt i de sidste tre måneder, at de har glemt deres venner og familie, og så
blev de lige mindet om at de skal huske dem i denne tid.
”December du er så
dejlig en måned
For der sker så meget
godt
Der bliver pyntet op
Der spredes dejlige
dufte
De bagte småkager fra
køkkenet
Appelsiner og gran er
en skøn duft der til
Julemusikken der
spiller en trille
Et advent lys man
tænder
For at sprede lidt
varme
For ej at for glemme
Noget af det
vigtigste ved julen
Den dejlige hvide sne
Der daler ned
Fra himlens top
For at gøre en glæde
stor
Vi more os vi har det
sjovt
Du har nogle små
vindstød
Du fortæller bare at
du er her
Imens du spreder
glæder
Til os og dem vi har
kær
Decembers oplevelser
Er så dejlige store
Tak december for dine
oplevelser”

Ingen kommentarer:
Send en kommentar