DEN 13. DECEMBER – DER LYSER EN SNUDE

Vi havde arbejde hele natten, så vi var ikke klar over hvad klokken var blevet, jeg gik en runde for at se om alle dyrene havde det som de skulle have det, der var ingen problemer ved dem.

Jeg sluttede med at åbne den store port for at få noget frisk luft ind, vi glemmer at få frisk luft, det kan godt ske at det er meget koldt uden for, men der skal lidt frisk luft ind.

Jeg stod i dør åbningen, da de andre der var vågen kom hen til mig, vi stod bare og kiggede ud på himlen der er fyldt med stjerner, da der pludselig lød fra en af de andre nisser

"Så I det, der er noget der ud som blinker."

"Ja, det er stjernerne."

"Nej, Bo Langøre, det er ikke oppe i himlen, det er der ude."

Jeg kiggede hvor han peget hen, og der er noget der ude, jeg kan ikke se hvad, jeg fik nogle af de nisser overtalt til at tage med mig, så skulle de andre være klar når vi kom tilbage, og hvis Julle så kom ned, så kan de fortælle ham hvor vi er henne.

Det er hårdt at vandre der ud, det er koldt, det tog os meget langt tid, sneen var meget højt, men vi fik kæmpede os vej der ud, vi kom der til hvor vi var sikker på vi skulle finde lyset, men vi kunne ikke se det lys vi har gået efter, vi skal finde det, pludselig kom lyset frem igen.

Da vi kom frem til lyset, var det et af rensdyrene fra stalden, det er Rudolf, som var gået der ud, han lå foldet sammen omkring noget, vi kunne først ikke se hvad, men da vi fik ham flyttede lå der et eller andet sammen krøllet, det var ikke noget særlig stort.

Jeg samlede det op der lå der, det var en nisse, en lille pige, jeg har aldrig set hende før, så vi håber at Julle ved det, så vi skal gøre vores for at få hende med hen til værkstederne, for at give hende noget varme.

Vi have taget nogle tæpper med os her ud, vi foldet to af tæpperne ud, hvor den ene blev lagt oven på den anden, så brugte vi den til at pakke hende inde, så lage vi et andet oven på hende, så vi er sikre på at hun holder varmen.

Vi havde bundet et snor i mellem to hjørner, så vi kunne få Rudolf til at trække tæppet med hende tilbage, så kunne vi søgere for at hun blev på tæppet, og holdt varmen, det var svært, hun var ved at falde af nogle gange, men vi fik hende tilbage.

Da vi kom ind på værkstederne, så stod de klar med flere tæpper som er varme, vi fik hende ud af de kolde og ind i de varme tæpper, Rumpe-Tumpe rende op og hente Julle, for at vi kunne høre hvad vi skal gøre, Rumpe-Tumpe og Julle kom ned fra privaten.

"Nå må jeg så se hende?"

"Her er hun, Julle."

"Først skal vi lige have hende ind foran en af de lune ovne."

"Jamen, Julle, kender du hende?"

"Ikke hvad jeg lige ville mene, men jeg kan ikke se hende ordentlig, jeg kan tage hende, så vi kan komme ind i varmen. Rumpe-Tumpe du lukker lige porten, så det ikke trækker ind med kulde."

Vi gik ind i varmen, Julle stod og kiggede på hende, man kunne se på hende, at ham, at han ikke kan finde det sted hvor hun høre til.

Pludselig stod Jullemor bagved os, vi havde ikke hørt hende komme, det var først da hun begyndte at snakke til, at vi bemærkede hende, vi ventet os om, da hun begyndte at snakke.

"Hvem eller hvad er det i står og kigger på?"

"Da Rumpe-Tumpe kom op og hentet mig, var det fordi de nisser der har sidde hele natten og arbejde, så et lys ude i det fjerne, det var så Rudolf, som havde lagt sig omkring denne lille pige."

Julle gik frem med den lille pige, så Jullemor kan se hvad det var han snakkede om, hun stod bare og kælet den lille pige på panden.

"Hvem er hendes mor?"

"Det ved jeg ikke."

"Har du ikke hørt om at der var nogen der har fået en pige."

"Nej, det har jeg ikke, jeg håber bare, jeg kan finde pigens mor."

"Hvordan ville du gøre det, Julle?"

"Jeg ved det ikke, først og fremmest ville jeg finde en vugge frem, og så ville jeg pakke hende varmt ind, så må du søger for mad. Så ville vuggen med hende stå oppe på mit kontor, så ville jeg prøve, at forhøre mig frem imellem nisserne der ude i verden, og så må der være nogen der ved noget."

Julle gik i gang, jeg kom op til Julle senere på dagen, der var kommet nogle svar fra nogle af de nisser der er rundt i verden.

"Julle, jeg kommer med nogle breve, der lige er kommet ind. Har du ellers fundet moren til pigen."

"Jeg tror faktisk, at jeg måske har fundet en, som det kan være, men er ikke sikker, jeg håber, at der er et brev der i blandt dem du kom med, som bekræfter min fornemmelse."

"Så skynd dig da at få dem læst."

Imens Julle sad og læste dem, leget jeg med pigen, vi skal passe på med, at vi ikke bliver for knyttede, hvis vi skal af med hende igen, så er det hårdere hvis vi er knyttede, Jullemor kom ind, fordi pigen skal have noget mad.

"Har du fundet noget endnu, Julle?"

"Ja, det har jeg faktisk, Bo Langøre kom med en stak breve hvor svaret er i den ene. Det er et unik historie, moren havde sin grund til at fragte barnet her op, i følge brevet, blev hun mishandlet, der står ikke hvordan, men pigen er resultatet af det. Moren mente derfor, at pigen ville få det bedst hos os her i starten, hun ville så komme og snakke med mig på et tidspunkt, så vi kan finde en løsning på hvad vi skal gøre."

"Det var da altid noget."

Så hvis det ikke var for Rudolf og dens lysene snude, så havde vi ikke fundet pigen, så alle er meget glad for Rudolfs næse, for den lyser vores vej, igennem de mørke tider.

Dette billed er lånt fra nettet