Alle er stadig glade over, at de fik nogle timer fri i går,
jeg kan mærke på glæden på værkstederne, at alle havde fået et fornyet energi,
der er mere glæde og folk more sig over nogle af de oplevelser de havde i går,
de fortæller hinanden om deres oplevelser.
Alle har, kunne holde flere små pauser i dag, for vi er
stadig godt med, flere brugere også de små pauser til at sende gaver og breve
til familien, for så kan det komme frem inden juleaften.
Jeg gik en runde på alle værkstederne, det gik så fint, at
jeg ikke har det store at lave, der var lige lidt i stalden, hvor en tønde med
korn til rensdyrene er gået stykker, så jeg hjælper tømreren med at lave en ny
træ tønde, nu skal vi lige fylde kornet op i igen, men vi er enige om, at et
krus dejlig varm kakao med flødeskum kan vi godt nå først.
Det er jo ikke fordi vi har travlt, så vi gik op og hentet
det i spisesalen, vi tager det med os ned til rensdyrene, hvor kanen stod i et
rum ved siden af, der åbner vi dørene, så vi kan sidde stille i kanen og se på
rensdyrene.
Der har været travlt i de sidste mange måneder, så jeg har
ikke selv haft tid til at slappe af, der hvor de andre fik en fri dag i går, så
får jeg kunne små stunder ind i mellem, men i dag har det næsten været for
stille til mig.
Jeg nyder, at komme ud til tømreren, for han får mig til at
komme mere i ro, vi snakker ikke meget sammen, vi kender hinanden rigtig godt,
da vi har kendt hinanden siden vi var børn, der er en indforstået stilhed i
mellem os, hvilket jeg nyder, når der er travlt.
Men pludselig blev stilheden brudt, da det der sjældent
sker, skete, det at døre klokken ringer i denne tid, da der ikke kommer mange,
for alle ved at der er travlt i Julle’s værksted, de få der ringer på døren, så
er det fordi de er faret vild eller hvis de skal noget på stedet her.
Men klokken var ved at blive mange om eftermiddagen, da det
pludselig ringer på døren, vi kigger overrasket på hinanden, for vi har ikke
forventet at der kom nogle, jeg går hen til døren og åbner den, uden for står
en forkullet nisse, jeg får ham hurtig ind i varmen.
Jeg placer ham henne foran en dejlig varm ovn, han får en
varm kop kakao, jeg henter Julle imens han sidder og får varmen.
”Hvad er der sket siden du først kommer nu, Lille-Bille?”
”Hvordan ved du, hvad jeg hedder?” lød det betuttet fra
Lille-Bille
”Jeg er Julemanden, jeg ved, hvad alle hedder, både
mennesker, nisser og andre væsner i verden. Men hvordan kan det være at du er
kommet nu? Du skulle være her for længe siden.”
”Jamen jeg kunne ikke finde vej, den vej som jeg har fået
fortalt, var ikke rigtig, så jeg har ikke kunne komme op før nu.” han kigger
ind i ilden og tårne kommer frem i øjne på ham
”Du behøver ikke, at være ked af det, du er kommet frem, det
er da det vigtigste, så nu skal vi have satte dig til rette, så når du får
varmen, så kan Bo Langøre vise dig op til sovesalene og spisesalen, for der er
snart mad, der efter kan du få en rundvisning, så kan du jo slappe af i aften,
i morgen finder vi så ud af hvor du skal høre til.”
”Tak, Julle, men er det ikke for besværligt, når julen er
lige rundt om hjørnet, så er det vel lettere at jeg tager hjem igen.”
”Så kommer du jo ikke hjem før juleaften, så kommer du ikke
hjem før en gang i det nye år, og det kan vi jo ikke have.”
Jeg gik med ham op i den varme spisesal, så Lille-Bille kan
få noget at spise, han spiser og spiser, lige i det jeg tror, at han ikke kan
spise mere, så vil han have dessert, så får han det.
Nu skal vi op i sovesalen, men jeg gik lige igennem alle
værkstederne, så han kan se alle de forskellige steder, da vi kommer til kanen
og rensdyrene, så kommer der forsigtig fra Lille-Bille ”Er der ingen der sover
hos dem om natten?”.
Jeg kigger underne på ham, det var da et dumt spøgersmål,
men jeg svaret pænt ”De kan godt sove alene, så der skal ikke sove nogle her,
men nu vil jeg vise dig hvor du skal sove”, vi gik videre op til sovesalen.
”Jeg kan da ikke sove her hos alle jer andre?” lød det
overrasket fra Lille-Bille
”Det skal du, der er ingen andre steder at sove.” det passer
ikke Lille-Bille, men han sætter sig på sin seng, han kigger trist ned i
gulvet.
Jeg går en sidste runde for at tjekke alt er slukket, jeg
skynder mig, for nu er klokken ved at være mange, jeg er rigtig træt, da jeg
endelig er kommet op på sovesalen igen, så ligger Lille-Bille allerede og
sover, han måtte være træt, så jeg lægger mig også til at sove.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar