DEN 10. DECEMBER – NISSERNES OVERRASKELSE

Efter de sidste par dage, hvor Julle bare har været trist, så blev vi nisser enig om at der skulle gøres noget, for han trænger til at blive forkælet, det har før hjulpet på hans humør.

I går fortalte Jullemor mig også at det er Julle’s fødselsdag i dag, så det passe jo bare perfekt at gøre noget ekstra for ham, vi har aldrig haft tid til at fejre hans fødselsdag, fordi vi har haft så travlt, men i år skal den fejres, selv om at vi ikke har tid til det, så må vi gøre det.

Julle gør altid, alt hvad han kan for at få julen til at blive til noget spichelt, for os andre, selv da han var barn, og nu ved jeg, at det er vores tur til at gøre mit for ham, og han har jo altid fejret sin fødselsdag om sommeren, da det var der hvor hans forældre havde.

Julle’s mor fortalte mig også at der aldrig er blevet holdt fødselsdag for ham, da Julle’s far ikke havde tiden, fordi jobbet som julemand tog alt tiden på dette tidspunkt af året, så nu skal Julle prøve at holde fødselsdag på hans rigtige fødselsdag.

Der var en gruppe som skulle finde ud af hvad Julle skulle have i fødselsdags gave, og det blev så godkendt af os andre, de ville så lave gaven til ham, imens var vi en gruppe i køkkenet, som skulle lave fest middagen, for at have noget lækkert at spise, for i sådan en anledning skal det være ekstra godt.

Julle skulle ikke vide hvad vi var i gang med, så vi gjorde alle vores for at Julle ikke skulle opdage det, alle arbejdes på deres normale arbejde, på nær os der laver maden og dem der laver gaven, pludselig kom Julle ud i køkkenet.

"Jeg har ikke kunne finde dig, Bo Langøre, så de andre nisser fortalte mig, at jeg kunne finde dig her. Hvad laver du enlig i køkkenet? Du plejer jo ikke at hjælpe til i køkkenet."

"Jeg kom her ud i køkkenet for at tjekke op på noget med Jullemor, da jeg kunne se at der var brug for en ekstra hjælp, så derfor tilbød jeg mig selv, jeg have ikke så meget ellers at lave, og det jeg mangler kan vente til en anden dag."

"Men det ser ud til at de kan klare sig nu, så du kan hvis godt hjælpe mig nu, du kommer bare op på mit kontor når du lige har fået melet af tøjet."

"Jo det skal jeg nok så."

Der var helt stille i køkkenet da Julle gik, vi kiggede rundt på hinanden, imens vi arbejde videre, han skulle jo ikke få fornemmelsen af at der var ved at blive planlagt en overraskelse for ham, men da vi var sikre på, at han ikke kunne høre os, begyndte snakke igen.

"Jeg tror ikke, at han opdaget noget, men Bo Langøre, du må hellere gå op til ham, for ellers begynder han at undre sig."

"Jamen, kan I klare jer uden mig, der kan jo gå langt tid inden jeg er tilbage, jeg ved jo ikke hvor langt tid han skal bruge min hjælp."

"Ja, vi klare os."

Jeg gik op til Julle, for at se hvad han ville, men det tog lidt tid inden jeg endelig kom der op, for alle stoppede, for at spøger hvad Julle ville mig, rygtet havde spredt sig om, at Julle ville snakke med mig.

"Julle, du ville mig noget, hvad skal jeg hjælpe dig med?"

"Kan du huske hvilken dato det er i dag?"

"Ja det er den 9. december, hvorfor?"

"Ikke for noget. Jeg har bemærkede, at det er som om der er sket noget imellem, jer nisser, der bliver viskede meget mere end ellers, ved du hvorfor det er det?"

"Det jeg ved, er at de er bekymret for dig Julle, de ville gerne vide hvad der er galt med dig, siden du er så trist for tiden."

"Jamen så kan du fortælle dem, at det er fordi alt går mere galt i år end ellers, fordi jeg er begyndt at tvivle mine evner som julemand, jeg tænker på at trække mig tilbage, og lade julemaden blive en myte."

"Det skal du ikke Julle, det skal nok komme til at gå godt igen, jeg ved det, det er bare en periode, men det skal nok gå igen."

"Hvordan ved du det? Du ved måske noget, som jeg ikke ved?"

"Nej, jeg ved ikke noget, det eneste jeg ved, er at det nok skal komme til at gå, det ender altid godt, lige meget hvordan det er i løbet af måneden, så ender det altid godt."

"Ja det er rigtig nok."

"Ja, og alt det er på grund af dig, du får det altid trukket sammen i sidste øjeblik, og så ender det godt."

"Ja, det er rigtig nok. Nå men det jeg ville spøger dig om, er om du ville tjekke om alle er med i de forskellige værksteder."

"Ja det skal jeg nok gøre, men Julle det skal nok gå."

Jeg gik ud i alle værkstederne, men jeg tjekket ikke om de var med i forbindelse med gaverne til alle børene, men for at se om de er klar til at fejre Julle, plus at jeg kunne forklare alle sammen, hvorfor Julle havde været så trist.

Da jeg så var færdig på værkstederne, kom dem der skulle stå for gaven og viste mig den, jeg blev rørt over den, for det gjorde at jeg blev bekræftede i hvad vi nisser faktisk kan udrette, så nisserne ville søgere for at pakke gaven ind, og så ville de få alle de andre nisser op i spise salen.

Så jeg gik op i køkkenet, de havde fået styr på det sidste, så nu mangler vi bare at få alle de andre, før vi skal have Julle ind i spisesalen til hans overraskelse, vi begyndte at høre nisserne inde i salen, det kan godt tage noget tid for at få så mange nisser samlede i en sal.

Efter et stykke tid var alle sammen der oppe, samt dem der skulle pakke gaverne ind, Jullemor gik op til Julle, for at hente ham, der gik ikke længe før de var ved døren, da døren gik op og de kom ind, der jublede vi alle sammen, imens vi råbte tillykke.

Så stod lidt, som om han ikke kunne forstå hvad der skete, men så begyndte han, at smile og i blandt alt jublen kunne man høre ham, for der begyndte den varme at sprede sig fra ham, han klukket og hans "Ho ho ho", gjorde at alle vidste at han var i godt humør igen.

Det er den måde vi ved om Julle er i godt humør eller ej, hans Ho ho ho, men i dag betød det så at han havde en god aften, for det var ikke kun da han kom ind han gjorde det, det kom igen og igen hele aften.