Julemandens december rejse

DEN 1. DECEMBER – JULLES VÆRKSTED

Langt oppe i det kolde nord, der i Grønland hvor sneen ligger noget så fint, i flere mile og er rigtig dyb, der i en højde ryg er der et værksted, i dette værksted arbejder jeg, Bo Langøre, sammen med alle de andre nisser der er på dette sted, vi laver gaverne, som Julemanden Julle skal dele ud til alle de artige børn i hele verden.

Inde på værkstedet er vi i gang med alle gaverne, vi har arbejde de sidste tre måneder for at få gjort maskinerne klar til brug, vi fik maskinerne klar for lidt over en måned siden, så gik vi i gang med at lave gaver til verdens artige børn, så garverne kan blive færdige til tiden, der har været arbejde i døgn drift for at nå det, vi har arbejde og arbejde.

Vi ved dog ikke helt hvad alle de artige børn ønsker sig, men vi ved at der altid er en masse der ønsker sig bamser, tog, dukker og skibe, så det er dem vi arbejder med i den sidste tid, indtil at jeres ønsker kommer, om det så er med Himmelønskerne eller med post.

Vi hjælper hinanden når der er brug for det, vi har alle vores opgaver i denne tid, og så gør vi vores bedste for at hjælper Julle med at få ordnet alt det praktiske med oppyntningen, bagningen, klar gøre af de forskellige ting, og vigtigst af alt gaverne, så opstår der også nogle gange nogle problemer med tingene, som skal ordenes, hvilket vi også skal have ordnet.

Der er mange forskellige værksteder, en til legetøj biler og maskiner, dukker, næsten alt hvad børn ønsker sig, og der er en stemning på alle værkstederne, som man ikke finder mange andre steder, vi ved hvad vi skal og hvis en laver noget anderledes uden at have sagt det, så går det ud over alle de andre.

I dag var jeg den ekstra hjælpende hånd på flere af værkstederne, der var mange steder de var løbet tør af nogle ting i det jeg kommer der ind, så jeg henter de ting og fragter det hen til dem, så de skulle have nok til alle gaverne, men det ved man jo aldrig med sikkerhed, for man ved aldrig hvad børnene ønsker sig.

Der er en stor Hall, der fra føre der flere døre fra, i den ene side kommer man til alle værkstederne, i den anden side kommer man til køkkenet, spisesalen og ud til kanen og rensdyrene, i midten af Hall’en er der en stor trappe, den føre op til Julle’s private hjem, men også til soveområderne til alle os nisser, Julle’s kontor ligger først for når man kommer der op.

Jeg har hele morgen rendt rundt for at finde alle de ting, som der skal bruges på de forskellige værksteder, da det lød over radioen, at Julle vil snakke med mig oppe på hans kontor, så jeg skyndte mig der op.

"Bo Langøre, kan du fortælle mig om der er kommet nogen breve endnu?" spurte Julle

"Der er desværre ikke kommet nogen, efter hvad jeg ved, men vi må da håbe at der snart kommer nogen."

"Ja det er jo første december.”

"Men vi må jo bare håbe at brev snart kommer, for jo flere dage der går, jo mere får vi at lave."

"Ja det er rigtig, nå men tjek lige om julepynten er som det er, for så er det lettere at ordene når vi når så langt, og send en gruppe ud og hente et juletræ, den kan sættes uden for indtil vi får brug for den. "

"Jo det skal jeg nok gøre, Julle."

"Du skal også huske at sætte den nye ind i de ting, som hun skal."

"Skal jeg nok huske."

”Husk også lige december digtene, for de skal jo også læses op i dag.”

”Skal jeg nok”

Jeg fandt ti af de andre, som jeg sendte ud og hente juletræet, så det lå klar uden for, imens gik jeg selv op for at tjekke om alt pyntet er klar, hvert værksted har deres, og så er der det til privaten, det til juletræet, det til sovesalene, det til køkkenet og spise salene og alle de andre steder der skal være pynt.

Det tog noget tid at kigge det igennem, pludselig stod de ti nisser der, de har lagt juletræet uden for, nu skal de så hjælpe mig med at sætte alt pynten ned på de rigtige værksteder og de forskellige rum, så det står klar til oppyntning i morgen, det er de nye nisser der skal hjælpe med at pynte op.

Radio klokkerne lød igen, alle er spændt på hvad der bliver sagt, når det er den første december, for julen nærmer sig, og alle glæder sig, og nu hvor første december er ved at være over, så håber alle på, at der er digtene der bliver læst op.

”Hohohoh, så er det jul i nisse land, og vi skal have de digte læst op, som jeg ved at I alle har ventet spændt på.” lød Julle’s varme stemme ud over radioen, alle maskinerne var blevet slukket for, så de ikke larmet imens digtene blev læst op.

”Det første digt i dag hedder: Du og jeg

Bare du og jeg

Vi har noget sammen

For det er som om at vi er i familie

Vi har det sjovt sammen

Der bliver grinet og lavet ballade

For i venners lag

At være sammen endnu en dag

Med en man holder af

Selv når vi er en ener

Så har vi noget at grine af

For i venners lag

Vi har det sjovt

Hver dag

Vi snakker og ler

Og meget mere

Vi græder og trøster

Når det trykker

Vi rækker hinanden hånden

Når der er brug for det

For du er den sande ven

En af dem man aldrig ville glemme

Så du er den bedste

Og det gør

At du og jeg

Ville være de bedste venner”

Flere af nisserne har tåre i øjne, for de har arbejdet så hårdt i de sidste tre måneder, at de har glemt deres venner og familie, og så blev de lige mindet om at de skal huske dem i denne tid.

”December du er så dejlig en måned

For der sker så meget godt

Der bliver pyntet op

Der spredes dejlige dufte

De bagte småkager fra køkkenet

Appelsiner og gran er en skøn duft der til

Julemusikken der spiller en trille

Et advent lys man tænder

For at sprede lidt varme

For ej at for glemme

Noget af det vigtigste ved julen

Den dejlige hvide sne

Der daler ned

Fra himlens top

For at gøre en glæde stor

Vi more os vi har det sjovt

Du har nogle små vindstød

Du fortæller bare at du er her

Imens du spreder glæder

Til os og dem vi har kær

Decembers oplevelser

Er så dejlige store

Tak december for dine oplevelser”

Alle klappede af glæde, for nu er julen rigtig starte. Det var så første dag i Nissernes land der oppe i det kolde nord, følg med i morgen, det kan være der sker noget nyt og spænende.

DEN 2. DECEMBER - JULEBAGNINGS DUFT OG -OPPYNTNING

Jeg fandt et brev fra et barn et sted der ude i verden, så nu galte det om at få givet brevet til Julle, det ville han gerne have med det samme, det ved jeg.

Jeg løb op til Julle for, at fortælle ham om det, men han var ikke på hans kontor, så jeg begyndte, at lede efter ham, men jeg kunne ikke finde ham nogen steder, så jeg fandt Jullemor i køkkenet.

"Jullemor, Jullemor, har du set Julle? Jeg kan ikke finde ham, og det er vigtig, meget vigtig, men jeg kan ikke finde ham."

"Hvad er det der er så vigtig?"

"Jeg har fundet det første brev, og vi har endnu meget mere at lave, vi skal have pyntet op og lavet julebagning, og der er så mange andre ting vi skal nå, vi plejere jo altid at have meget travlt, selv når vi føler vi er med, men vi er jo ikke med lige nu, derfor skal vi finde Julle."

"Ja vi har meget travlt, det kan jeg godt se, men jeg ved at Julle er inde i privaten, jeg går ind efter ham og siger at han skal komme op til dig oppe på hans kontor, bagefter går jeg i gang med bagningen, er det i orden med dig, Bo Langøre?"

"Ja det er helt i orden, jeg løber der op og venter. Tak Jullemor"

Jeg stod spændt og ventede på Julle, for jeg ved at han er glad for at få det første julebrev der kommer hvert år, spichelt efter det år, hvor der ikke kom nogen breve før den 8. december, så er det som om at glæden af gaver er blevet bedre.

Jeg kunne ikke stå stille, for det var for første gang mig der fandt brevet, det er aldrig sket før, og det første brev er det vigtigste brev af hele året, jeg ved enlig ikke hvorfor at det er den vigtigste, men det fortalte Julle mig det år, hvor brevene ikke kom, at det første brev er det vigtigste brev.

Nu gik døren op og ind kom Julle, han kiggede på mig med hans meget kærlig blik, han kunne se på mig, at jeg ville fortælle ham det, så han lod, som om han ikke vidste det, det ved jeg.

"Jullemor fortalte mig, at du havde noget meget vigtig som du ville fortælle mig, hvad er det."

"Det første brev er kommet, så vi skal nå ekstra meget inden juleaften."

"HOHOHO ja, Bo Langøre, ja det har du forstået rigtig, jeg læser lige brevet og så oplyser vi de andre om det, og så pynter vi op, Jullemor er jo gået i gang med bagningen, men en gruppe ude i køkkenet, men hun kommer også med ud på trappen om et øjeblik. Hvis du så går op og kalder alle sammen ved trappen så kommer jeg der om et øjeblik."

"Ja, det ville jeg gøre med det samme."

Jeg løb op til central, hvor der bliver styret alle maskinerne, fordi der er en radio som man kan give en besked ud over alle værkstederne, soveområderne og i Julle’s og hans kones private hus, altså alle steder.

Det kan gøre at man kan slippe for at rende rundt til alle steder, så går det meget hurtigere, for når man er en nisse, som jeg er og stort set alle de andre, så er det lettere på denne måde.

Jeg fik gjort så alle ved at der kommer en besked, fordi der var en bestemt lyd alt efter hvad det er der skal ske, og Julle har også sine egne lyde, efter lyden kunne jeg se ned i et af værkstederne, at de stoppede med at arbejde, for at lytte efter hvad der ville blive sagt over radioen, jeg stod lidt, for at finde de rigtige ord.

"Det første brev er kommet, alle skal derfor mødes foran den store trappe med det samme, Julle ville komme om et øjeblik og så skal der pynts op og bages."

Så kom afslutningens lyd, så alle vidste at beskeden var slut, jeg kunne se jublen udbrede sig, og maskinerne blev stoppede, så alle de andre nisser begyndte at vandre hen imod trappen.

Jeg gik ned til trappen, der stod allerede en masse, men der blev ved med at komme en masse nisser frem, mange ser man næsten ikke noget til man kommer næsten ikke rundt til alle værkstederne i juletiden, men man kommer der, og så er der altid nogen der hviler sig, imens andre arbejder.

Så det er den måde man virkelig kan se hvor mange der er på fabrikken, selvom at vi er så mange så har vi det godt sammen, vi har det altid hyggeligt sammen, det kan man bare se nu hvor vi står her, alle har det sjovt, griner, hilser på hinanden, og jubler sammen.

Lidt efter at vi alle var samlede kom Julle og hans kone ned af trappen, og standset halvvejs nede, Julle løftede sin hånd op i luften, imens smilede han og man kunne svagt høre ham, man kunne høre "Ho ho ho", det var en meget varm klukkende der kom.

Der blev stille, så det kun var Julle man kunne høre, så stod han og kiggede på os, han tog nu brevet og løftede op, og vi begyndte at juble igen, men stoppede efter et styk tid.

"Brevet er kommet, og det betyder at julen er startede, vi skal have pyntet op, og to fra hvert værksted skal gå med Jullemor i køkkenet og bage julekager, og så kommer kagerne ud til jer når de er færdige, om cirka fire timer."

"Julle, du skal huske at der skal to fra hvert værksted med dig op og hente jule pynten på loftet, og der skal være nogle der henter juletræet og pynter træet."

"Ja det er rigtig, vi skal have ti der ville hente juletræet ind og pynte det, og så er der to fra hvert værksted der skal med mig op og hente pynten til jeres værksted."

Alle gjorde som Julle havde sagt, og der gik ikke langt tid inden at de er godt i gang med pynte op, så begynder der at sprede sig en dejlig duft af kager over hele alle værkstederne.

Jeg kan mærke på dem alle sammen at julestemningen er begyndt at sprede sig på alle værkstederne, jeg gik rundt og hjalp med nogle ting her og der, så godt jeg kunne, der var noget at hjælpe med alle steder, og så endte jeg oppe i køkkenet, hvor de var ved at ordne det sidste med kagerne, men de første var blevet sendt ud til værkstederne, og det kom flere og flere af sted.

Nu er der pyntet op og bagt kager, og så er det bare at starte maskinerne igen, jeg kunne mærke på alle sammen, at der var kommet en god stemning, og alle var i et bedre humør til at arbejde videre med alle gaverne til hele verdens artige børn.

DEN 3. DECEMBER - ARTIGLISTERNE

Hvert år denne dato tjekker Julle og jeg artiglisterne sammen, for at være sikker på om alle børnene er blevet placeret rigtigt, i forhold til om de er artige eller ej, vi har det hele til at stå i de store bøger, en bog for hver land, så der er meget arbejde med at tjekke listerne.

Hvert år er der de nogle ting som Julle skal igennem, han skal have tjekket artiglisterne, der er nogle ændringer på listen, som skulle tjekkes op på, det første tjek sker altid lige inden vi starte på at producere gaverne i august måned, så laver vi der efter en tjek hver måned, og i da er altid det sidste tjek.

Der var godt og vel et par million rettelser, men det var ikke noget nyt, det er der hvert år, så fik vi ordnet rettelsen, når vi tjekker listerne så tit og gør det ekstra meget, så er det for at finde ud af, hvilken kane Julle skal bruge når han skal ud med gaverne, for når han ikke har nogle gaver, så er det den lille han bruger, men han har fem forskellige størrelser af kaner.

"Julle, tjek lige denne person en ekstra gang, for det er en af de vigtigere personer der bliver tjekket."

"Ja det er rigtig, jeg skriver hende lige på listen over personer vi skal tjekke op på."

"Der er tre mere her, som kan komme på listen."

Efter et par timer, hvor vi har tjekket, er vi nået til det punkt hvor vi skal ud og rejse i kanen for at se om det virkelig kan passe at vi fik den halv million på uartig listen, Julle styre kanen, og jeg notere resultaterne.

Vi tager altid den lille kane, da den kan gøres usynlig, den gør også sådan at rensdyrene, Julle og jeg er usynlige, så ingen af de små børn i verden kommer til at se os, for det er dag når vi kommer og tjekker op på alle børnene i verden.

Selv om at Julle elsker at se børn sove, da de er mest uskyldige der, så elsker han dem også vågen.

Da vi havde været rundt ved alle sammen, var der nogen vi skulle tjekke op på en anden gang på vejen hjem, for at sikker os, at det var rigtig hvad vi så eller hvad.

Så var det bare at føre rettelserne til de store bøger når vi kommer tilbage, for så vi kan vi se det, og ingen løse papir nogen steder.

"Jeg spænder rensdyrene af, og så kommer jeg op til dig bag efter, og hjælper dig med at tilføre rettelserne til bøgerne."

"Ja, det er i orden."

Da jeg kom op på kontoret, kiggede Julle på mig, jeg kiggede rundt og fandt hurtigt ud af at vi manglede bøgerne.

"Hvem har taget bøgerne, Julle?"

"Min kone fortalte, at hende den nye skulle gøre rent her inde, og så jo være hende der tog dem og har lagt dem på plads da hun var her inde, nok fordi hun troede, at vi var færdige med bøgerne."

"Så finder jeg lige de rigtige bøger frem, så vi kan lave rettelserne."

Efter lidt tid kom jeg tilbage med de første to bøger og imens jeg hentede alle de andre føre Julle rettelserne ind i bøgerne, og da jeg så havde fået hentede alle bøgerne, kunne jeg så begynde at bære de første bøger tilbage igen, det sluttede at Julle kom ned med de sidste par bøger.

Så kunne bøgerne også komme til at stå i alfabetisk orden, der er så mange bøger i biblioteket, at det er vigtigt at de står i den rette rækkefølge, for ellers går der ikke langt tid inden man ikke kan finde de bøger som er vigtige, men det er jo bare at huske at fortælle hende den nye om det, så hun også ved det. 

Jeg var på vej hen til døren for at lade Julle få sin fred til at kigge bøgerne igennem, da han kigger op ”Bo Langøre, vi skal også huske at kigge bøgerne igennem igen, for der kan ske så meget i denne tid, det kan jo ske at børnene ikke opføre sig helt godt, vil du huske mig på et ekstra tjek, senere på måneden?”

”Ja, det skal jeg nok gøre, jeg notere det lige i min kalender, så det bliver husket, men du skal lige huske at kontante de nisser ude i verden, hvor der er uartige børn, så kan de måske nå at skrive tilbage inden vi tjekker dem igen.” og ud af døren jeg smuttet for så at finde min kalender frem og få det skrevet ind.

Hvis der er uartige børn ude i verden, så kontanter Julle altid de nisser der bor nærmest de børn, for i december er det deres opgaver ude i verden, at drille dem der ikke tro på nisser, så de kommer til at tro på os, men de skal også melde tilbage om de uartige børn, for det har vi ikke tid til at gøre her med alt det vi i forvejen har her på værkstederne.

Så Julle sender besked til dem alle, så skal de sende besked tilbage, det er også derfor vi skal tjekke artiglisterne en gang mere, hvor vi skal flytte rundt på alle dem der er blevet sat forkert.

Men selv om vi gerne vil have rettet op på de uartige børn, så bliver der også skrevet til alle de andre Nisser ude i verden, for at minde dem om at de skal melde tilbage om der er nogle børn der skal flyttes fra artiglisten til uartigelisten.

Hvis der ikke er noget der skal ændres på artiglisten hos nisserne ude i verden, så må de gøre alle de nisse ting de vil, for at drille dem de bor hos eller gøre livet bedre for dem.

Der er mange historier igennem tiden om alt det der sker ude i verden, men det må vente, for nu skal jeg videre med alle mine opgaver.

DEN 4. DECEMBER – STJERNEHIMLEN

Da jeg var færdig med at ordnet alle de ting som jeg skal hver morgen, så blev jeg kaldt op til Julle, fordi han havde et problem.

"Hvad kan jeg gøre for dig, Julle?"

"Stjerneskudsønske maskinerne er gået i stykker, og den skal laves så der kan komme ønsker og drømme fra alle børnene i verden."

"Ja, jeg skal se på det, men sidste gang den var i stykker tog det jo meget langt tid om at blive lavet."

"Ja, men bare du gør dit bedste, så er det godt nok, Bo Langøre."

"Helt i orden, jeg ville så gå i gang med det samme, jeg kommer op til dig igen, når jeg er færdig med at lave dem."

Den gang Julle fik ideen om maskinerne der opfanger alle børns bønner, var det fordi han ved, at det ikke er alle børn i verden der sender breve, men at man kan se stjerneskud over hele verden, og flere børn ønsker til dem, spichelt på dette tidspunkt af året, hvis de ikke kan sende et brev, derfor blev det en god måde at få børn til at ønske også.

Hvert et barn har ønsker og drømme, så hver eneste aften når forældre tror, at deres børn ligger og sover sødt i deres senge, om drømmer om det de ønsker sig i julegave.

Så sker der i virkelig heden noget andet, for hvert eneste barn i verden der ude, kigger op på himlen der, i håb om at se Julle komme flyvende forbi i sin kane som er tøjret til rensdyrene, alle de små børn blikke var rattet imod himlen.

Men selv om de ikke ser Julle eller høre ham, så beder de deres bøn, i håb om at de bliver hørt af Julle, hver eneste aften der ville komme flere millioner bønner fra verdens børn, bønnerne lyder meget af det samme, men der er forskel, alt efter hvor i verden barnet kommer fra.

Men da dagen var omme fløj det ind men bønner fra verdens børn, den slags bønner som Julle gerne ville have, nogle bønner er for at gøre opmærksom på at barnet der beder, har sendt et brev til Julle, så for det meste lyder det sådan her:

December stjerne himmel er så klar

Så hver aften små børn der på vil kigge

For at julemanden at se

Men ej kommer der en julemand

Kun en masse lys glimt

Kunne det være ham

Spøger de sig selv

Eller var det bare et stjerneskud

Hvert eneste barn kigger på himlen der

Imens det lyder:

Kære Julemand

Hvis det er dig

Der er på himlen der

Vil du så høre min bøn her

Om mine største drømme og ønsker

Mine inderlige tanker om alverdens ting

For det ville betyde meget for mig

Hvis du har læst mit brev

For så har du mig hørt

Så julemand

Vil du komme på besøg

Det vil betyde så meget for mig, julemand

Men Julle og alle os andre på værkstederne mener, at de børn der ikke har råd til at sende et brev, også skal have en chance til at få en gave af ham, men de har råd til at bed en bøn, så alle de børn der ud i verden der ikke har råd eller får skrevet breve til Julle, men beder bønner om deres drømme og ønsker.

Så da maskinen virker igen strømmede det ind med alle der bønner der er kommet de sidste par dage, børenes drømme og ønsker er forskellige, men ellers lyder børnene også meget ens til hinanden her.

Stjerne på himlen der blinker

Hvert et barn håber at det er julemanden der vinker

For de en bøn så beder

Imens der på himlen ser

I håb om at der er en der lytter

Om han at høre deres drøm og ønsker

Deres bøn søger kærlighed

Nogle søger mere end andre

Kære julemand

Jeg ønsker mig et liv

En tilværelse væk fra dette liv

Jeg savner mine forældre

Du må forstå

Mit liv er hårdt

Jeg passer mine søskende

Vi har ingen ting

Min største drøm er nok

Et ordentligt liv

Så julemand

Vil du ikke nok opfylde min drøm

Mit ønske

Sådan lyder nogle af de mere triste der kommer til Julle, for han ville så gerne have at det skal kunne ordens men det er ikke altid så let at hjælpe, men nogle børn skal både have noget der kan hjælpe dem i noget tid, og noget at opmuntre dem med, og så føler de at de har et liv.

DEN 5. DECEMBER – JULE ØNSKET

Da jeg tjekket stjerneskud maskinen efter ønsker, var der rigtig mange, fik dem med op til Julle, så han kunne kigge dem igennem, det er den ting der sker nogle gange hver dag, for at sikre sig at alle børn bliver hørt.

Efter et par timer med de skulle jeg op med en ny omgang stjerneønsker, der blev sendt lister ud til værkstederne fire gange om dagen med hvor mange der skal laves, så der ikke var nogle steder, hvor de løb tør for noget at lave.

Jeg står ude ved rensdyrene sammen med Jullemor, da Julle’s lyd kommer radioen, så vidste alle, at Julle skal til sige noget, så vi lyttede efter.

"Det er kommet et jule ønske så sødt at jeg ville læst det op for jer alle sammen, for dette ønske er en af den slags der kommer meget sjælden.

Kære Julemand

Der går en myte her hos os, om at hvis man beder til stjernehimlen, så ville du få ens ønske, jeg har ikke prøvet det før, for jeg har ikke kunnet se det gode i det, jeg vidste ikke hvad jeg skulle ønske mig.

Det jeg ønsker mig, kan du ikke give mig, for hvor mange kan genoplive mennesker når de er begravet, hvis man kunne det ville jeg jo bede til dig.

Men det jeg ønsker mig, er at alle mine mindre søskende får en gave hver, at de får deres livs oplevelse, de har brug for en rigtig jul, vi har aldrig haft råd til at fejre juleaften, da vi har, skulle bruge penge på medicin.

Så det jeg virkelig ønsker mig er at vi kan vokse op godt, med lidt penge til overlevelse, men det kan man ikke få af julemanden, siger alle de andre her nede, så det jeg ønsker mig er en juleaften til mine mindre søskende, så de kan få deres første gave.

Så Julemand, hvis du høre dette, ville du så gøre mig den tjeneste, at opfylde mit ønske, hvorfor skulle jeg ellers kigge på himlen i håb om at du høre mig, hvis det ikke ville gå i opfyldes.

Så julemand, hvis du virkelige er der ud, så hør mit ønske, mine søskende tror nemlig på dig.

Kærlig hilsen Ibrahim

Sådan et brev vækker virkelig ens tanker, for der er børn der ude, som ikke har nogen familie, og som skal passe på deres mindre søskende, så det skal i huske at tænke over når I laver gaverne til verdens børn, imens ville jeg kigge de sidste jule ønsker igennem for i dag."

Afslutningens lyd fra radioen gik henover alle værkstederne, hvor efter der kom julemusik på igen, jeg stod og kigget på Jullemor, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige til hende, hun gik ind til Julle.

Der er mange ønsker fra børn der ude i verden, hvor vi ikke kan opfylde deres inderlige ønske, men vi prøve, at opfylde nogle af deres andre ønsker.

DEN 6. DECEMBER – RENSDYRENE

Hver eneste dag har jeg nogle faste opgaver som jeg skal lave, derud over hjælper jeg der hvor de har brug for en ekstra hånd, nogle dage opstår der et problem som skal løses, og det stå jeg for.

Hver morgen kigger jeg til rensdyrene, det er meget vigtigt at de har det godt, i det at Julle skal bruge dem foran kanen lille juleaftens dag til at fragte alle gaverne ud, men det var som at der var noget galt med dem i dag.

Jeg skal have dem ud af deres bokse for at skifte deres hø, men de ville ikke rejse sig op, så jeg kan ikke få dem ud, jeg kunne ikke finde ud af hvad der var galt med dem, men det eneste jeg havde bemærkede var at de ikke havde spist noget rigtig af maden her på det sidste.

Men det kunne jo også være fordi de var trætte efter at de har hentede juletræet i tirsdags, men det burde ikke være et problem, fordi de jo fragter gaverne ud hvert år uden nogen problemer, så det under mig hvis det er derfor.

Jeg hentede de to andre nisser der holder øje med dem resten af dagen, når jeg har gjort mit morgen arbejde med dem, for det skal løses, så de er klar til at fragte gaver ud lille juleaften.

"Var der noget galt med rensdyrene i går da I kiggede til dem? For der er problemer med dem nu."

"Der var ikke noget galt ved imens jeg havde vagten med dem, det må have været efter min vagt det skete så, men der blev jo også hentede juletræ i mellemtiden, siden jeg sidste tjekket til dem, jeg har ikke tjekket til dem siden tirsdag middag. Det har faktisk virkede som om de er blevet mere og mere udkørt de sidste par uger. Hvordan var de da du kiggede til dem, Søren halte tå, efter de havde været ude og hente juletræet?"

"Jamen de kunne faktisk næsten ikke gå, men hvis du siger, at du har bemærkede, at de var blevet trætte de sidste par uger, måtte juletræet jo bare være prikken over i’et. Det kan jo så ikke være min skyld, du skulle jo have nævnt det med deres træthed for flere uger siden, frem for nu, nu når vi måske ikke at løse problemerne inden gave uddelingen."

"Du skal ikke stå og give mig skylden for det, I var ti der hentede det der lille juletræet, det kunne I jo godt have gjort uden rensdyrene, så du skal ikke stå og give mig skylden for det."

"Nu skal i to ikke komme op og skændes, jeg ville bare vide hvad der er galt med rensdyrene, så det kan rettes op på, så de kan nå at blive raske til lille juleaften."

"Du skal bare tie stille, Bo Langøre, du render bare Julle’s dengse, så du skal sletter ikke siger noget."

"Jørgen Krom, Søren halte tå og Bo Langøre, nu stopper I, der skal ikke komme noget ballade fra jer, hvad er problemet, du starter, Bo Langøre?"

"Jamen problemet er at der er problemer med rensdyrene, så ville jeg høre om de vidste noget, så fortalte Jørgen Krom, at de har virkede trætte de sidste par uger, og mener at det var dråben det med juletræet i tirsdag, hvor Søren halte tå ikke mener at det er juletræet skyld."

"Jamen skal vi så ikke gå hen og kigge til rensdyrene, og se om vi kan få løst problemet derhenne?"

"Lad os det."

Julle kunne godt se problemet, for rensdyrene plejer at rejse sig og være livlige når han kommer der ud, men der var kun en enkel der løftede hoved, ellers skete der ingen ting med dem.

Så kunne godt se problemet, selv da han kaldte på dem, så skete der stadig ingen ting, så vi skulle finde ud af hvad der var galt, vi prøvede at give dem vand, det drak de gerne, men både korn og hø ville de ikke spise, så vi regnede med at det er det der er noget galt med.

Vi gik ud i rummet med alle madvarerne til de dyr vi har, for rensdyr er jo ikke det eneste vi har, vi har mage flere dyr end det, vi kunne med det samme se problemet, det var gået i forrådnelse, så fik fat på dem der står for dette, så vi kan få det ordnet, så vi knokler for at få det dårlige ting ud og ind med noget frisk.

Så nu er der en chance for, at rensdyrene når, at blive raske, inden de skal med hjælpe med at fragte gaverne ud lille juleaften, de ville også gerne spise da jeg kom med frisk mad, der ikke fejlede noget.

Julle stod pludselige bagved os alle sammen igen og kiggede, vi havde ikke set ham, så da han pludseligt sagde noget, blev vi alle tre helt chokeret.

"Ja nu liver de lidt op igen, de skal nok klare den. Nu synes jeg, at I skal lægge jeres beskyldninger tidligere i da bag jer og undskylde over for hinanden, for vi skal ikke have nogen der er sure på hinanden."

Vi undskyldt til hinanden, og lavet en aftale om at hvis der var noget galt med rensdyrene frem over så skulle vi huske og fortælle det til de andre, for ellers kan vi ikke få den optimale pasning af rensdyrene, men nu skal de hvile sig til, så de kan blive raske.

DEN 7. DECEMBER – ADVENTENS LYSET

Alle stod spændt og ventede ved trappen på at Julle skulle komme, det er en tradition at Julle kommer med adventskransen, for så at hænge den op og få tændt lyset, og så skal der bagefter hentes en til alle værkstederne, så der kommer en på hvert værksted.

Pludselig kom Julle gående med en stor bog, som han gik og kiggede på, han havde ikke bemærkede, at vi stod der og ventede på at han skulle sige noget til os.

"Julle, har du ikke glemt noget?"

"Nej, hvad skulle det være?"

"Det er anden søndag i advent, vi venter på at du skulle komme med advents kransen, så vi kan få tændt lysene."

"Ja, men vi har ikke fået dem lavet, det har vi jo ikke har tid til, og så skal vi lige have dem lavet. "

"Jamen så er det vel at gå i gang med at lave dem."

"Ja, så skal der være en gruppe der ville hjælpe med at lave dem, og fået dem pyntet. Fem fra hver værksted laver dem, så skal halv delen af jer ud og hente gran og den anden halv del kan imens finde lys og pynt frem til dem, så skal I jo hjælpes om at lave dem og hænge dem op."

"Hvornår skal vi så mødes her igen og tændes den store der skal hænges her ud i Hall?"

"Hvis vi mødes i aften efter aftensmaden, så skulle der hvis være tid nok til at få lavet dem færdige, og så ville der være mørkt og så er der en anden stemning over det."

"Ja, så er det jo bare at gå i gang."

Alle gik i gang, de fleste gik imod værkstederne, og så var der en gruppe tilbage, hvor en gruppe gik ud og en anden gik op og hentet pyntet, jeg stod lidt og kiggede, Julle stod og så på hvordan alle gik hvert til sit, og han virkede ikke rigtig glad.

"Julle er der noget galt?"

"Nej, ikke rigtig, der er ikke noget galt."

"Det ser ellers sådan ud."

"Jeg er bare lidt stresset, og så hjælper der ikke at jeg glemmer ting, som vi skal have ordnet."

"Julle, det skal ordne sig alt sammen, en af dagene kommer det hele til at vende til mindre stress. Sådan er det jo hvert år."

"Ja det er rigtig nok, jeg må ned på legetøjet rummet."

"Så ville jeg hjælpe de andre når de kommer tilbage."

Jeg gik ud for at ordne rensdyrenes bure, nu hvor de ikke er der, de er med ude og hente gran, så er der plads til at få det ordnet, efter en lille time, var grupper tilbage fra skoven med gran, rensdyrene var glad for det friske hø i boksene, jeg lukkede dem der inde, og gik tilbage med de andre.

Da vi kom ind til de andre, gik vi i gang med at lave alle advent kranse, der var ikke så meget snakke, vi havde meget travlt, de skulle være færdige, det er et stort arbejde, fordi der er så mange værksteder.

"Kan I nå at blive færdige?"

"Vi skal bare hænge dem op, så er vi færdige, så vi kan godt samles bagefter maden, så du skal ikke bekymre dig, Julle."

"Det er i orden, så ville jeg gå op på kontoret igen."

Fire fra hver værksted tog en til deres værksted, og den sidste fra hver værksted, hjalp mig med gøre rent, så der ikke ligger alt muligt gran rester, og så fik vi hængt den stor op.

Efter aftensmaden gik vi alle sammen ned i Hall, og stod der da Julle og Jullemor kom ned for at være med til at tænde de to lys, vi fik en stige frem, så jeg kunne kravle op og tænde, da jeg var kommet til toppen, blev alt lyset slukkede.

Jeg have nogle problemer med tændstikken, men fik tænd stearinlysene, der spredte en glædes varme fra dem, og så høre jeg Julle, fordi han sagde "Ho ho ho", og så stod vi der i et styk tid og bar nød lyst skær.

Men vi havde travlt, så lige så stille begyndte vi at gå hvert til sit igen, for vi skal nå at lave det hele inden juleaften.

DEN 8. DECEMBER – JULE MUSIK

Hele dagen har der været en dæmpede stemning, fordi Julle ikke er i det helt gode humør endnu, han virker stadig meget fraværene, men jeg har prøvet at snakke med ham, men jeg har ikke kunne gøre noget.

Så jeg gik til Jullemor, for da Julle ikke kunne bruge min hjælp, så kunne det jo ske at der var noget som jeg kunne hjælpe hende med, det var der heldigvis også.

Jeg skulle hjælpe Jullemor med at gøre rent, og hun mangler en i år, da det der ikke var blevet ansat nok, så jeg skulle bære nogle ting op i privaten og hjælpe til der, det er altid hyggeligt at hjælpe Jullemor, for vi kan snakke med hende om alt.

Det er også hende vi går til hvis der er noget der går os på i hverdagen, for hun er en god lytter, så hun har altid tid til at snakke med os, men lige nu er det vigtigste at få gjort rent.

Men det var som der er noget der mangler, men vi kunne ikke finde ud af hvad, så vi gik bare og snakket, så det var blevet helt hyggeligt, men der var også stunder hvor vi ikke sagde noget til hinanden.

Da vi er færdige med privaten, så skulle jeg ned og hjælpe på nogle af værkstederne, men jeg kunne mærke på de andre, at der stadig ingen der er blevet i bedre humør.

Jeg skulle hente noget materiale til et af værkstederne, da jeg så jeg en kasse som der ikke stod noget på, men som jeg vidste ikke skulle stå der, så skyndte jeg mig ned med materialerne, så jeg kunne komme op og kigge på kassen.

Da jeg kom ned med materialerne, var der en masse der kom til mig med nogle ting jeg skulle svare på, om ting var i orden, fordi de ikke var sikre på at det var blevet gjort godt nok, nogle ting skulle også laves om, men de fleste ting var også gjort perfekt.

Endelig kom jeg op til kassen, det var ingen lille kasse, men en meget stor en, jeg åbnet den for at kigge i den, da jeg så så hvad der er i den, blev jeg glad, så vidste jeg at det var det der manglede, og havde manglet hele dagen.

Jeg fik slæbt kassen op til centralen, hvor jeg så satte cd’erne op på hylderne, og så fik jeg gjort klar med den første besked, for at det kommer som en overraskelse når det er at det er klar til at blive spillet.

Jeg satte lyden på så alle var klar over, at der kom en besked, så jeg kunne give min besked til dem, holde igen øje med det ene værksted, som jeg kunne se, og der gik lidt tid inden at alle var klar, det var som om at de troede at det var noget dårligt der skulle siges over højtalerne.

"Jeg har fundet en kasse, fyldt men ting, som jeg tror, at I alle sammen ville være glade for, selv Julle ville være glad for det, og det skal bare nydes, men jeg har bare at sige, lyt nu godt efter."

Jeg satte gang på musikken, og der brød en jubel ud i værkstedet jeg kunne se, jeg gik en runde i alle værksteder, og alle sammen var blevet i et meget bedre humør, det var som om at alle havde glemt musikken.

Jeg kunne også se at der blev arbejder mere, nogle af de andre nisser dansede rundt, der blev grinet, pludseligt var der en der lagde en hånd på min skulder, kiggede op, og så Julle.

"Du har gjort dagen meget bedre, Bo Langøre, det er rart at se, nu bliver der arbejde meget hårdere, og alle sammen er i bedre humør. Det er dejligt, det var lige det vi manglede."

"Ja, Julle, det er dejligt, at se at alle de andre har fået humøret igen, har du også fået dit humør tilbage?"

"Ja, det har jeg."

Jeg kunne se på Julle at det ikke var rigtig, men jeg håbet, at han snart fik sit humør tilbage igen, for der er ingen rigtig jul hvis han ikke bliver i bedre humør.

Men nu er der kommet musik og det var godt, for så var der det gode, nu bliver der arbejde godt i dag hvert fald, så må jeg se hvad der sker i morgen, som jeg skal løse, hvis jeg kan løse det, det må jeg håbe.

DEN 9. DECEMBER – JULEMANDENS TRISTE DAG

Det var som om at stemningen var faldet lidt igen, fordi Julle havde ikke vist sig i dag, og nu er det godt op af dagen, og det gør at alle har mistet humøret til at arbejde, der blev ikke gjort så meget, alle kunne mærke på Julle, at han ikke var i godt humør da han enlig viste sig, som om at der var noget galt, og det påvirket vores humør.

Vi vidste, at hvis Julle ikke snart bliver i godt humør, så bliver det aldrig jul, og så er der rigtig mange børn der ude i verden, som ville blive meget skuffede over at der ikke kommer besøg af Julle.

Jeg gik en runde på alle værkstederne, jeg kunne mærke på dem alle sammen, at de var meget stille, imens vi gør hvert vores, normalt er der en masse snakker, men der er ingen der rigtig snakker, men vi kan alle sammen mærke, at Julle ikke var i godt humør, så vi passet alle ekstra godt på, så det ikke skulle gå galt, for at undgå skæld ud fra ham.

Vi var alle samme ved at bryde sammen, fordi det er som om det er lige gyldigt arbejde, og det er som om der er noget der mangler for, at vi kan kalde det en jul, men ingen kan finde ud af hvad det er, og det hjælper ikke at Julle har været i dårligt humør de sidste par dage, og er det i dag, fordi det også påvirker os, og vores humør.

Jeg gik rundt på alle værkstederne, og snakkede med dem, om hvad de synes der mangler og hvad der er galt siden de er triste, alle snakkede om Julle’s triste humør, de ville gerne kunne gøre noget for ham, men de er ikke i humør til det, og bare de kunne finde ud af hvad der var galt med ham.

Julle har aldrig været så trist før, han har kun blevet sur meget få gange, men der er kun gået en stund, hvor han er sur over det, men så var han over det, men det sker kun hvis der virkelig er noget som en eller anden har gjort forkert, hvilket ikke sker særlig tit.

Hvis der sker noget, som Julle ville blive sur over, så går vi til Jullemor, for hun bliver ikke sur på os på samme måde som Julle, og så får vi det altid løst, på en anden måde, og så er det kun hvis Julle opdager det inden der når og blive rette op på det, men det kan ikke være problemet i år, da det ikke er sket endnu.

Jeg gik til Jullemor for, at snakke med hende om Julle, i håb om, at hun kunne fortælle mig noget, for hun burde jo være den første der vide hvad der er galt, hvis der er noget galt.

"Jullemor, jeg skal snakke med dig om noget, noget meget vigtigt."

"Hvad er det, Bo Langøre?"

"Det er om Julle, han har været i dårligt humør de sidste par dage, og det har påvirket arbejdet på værkstederne, der er ingen der rigtig ville arbejde mere, fordi de tror, at han måske aflyser julen, og siger at han ikke ville fragte gaverne ud, så ville de ikke lave gaverne til børnene, før de er sikre på at gaverne alligevel ikke bliver fragtede ud af Julle."

"Gaverne skal ud, selv om at det ikke er Julle der fragter dem ud, så må jeg jo gøre det, men han synes, at måneden startede dårligt, han mener ikke, at han er den rette Julemand, fordi alt er gået så galt indtil nu."

"Jamen, der er jo ikke hans skyld, det kan jo ske for os alle sammen, han skal ikke, så der skal gøres noget for at han forstår det. Der er jo heller ikke sket noget i dag, det er kun hans humør der mangler."

"Jeg kan prøve at snakke med ham om det, så må vi håbe, at han indser det, så kan det jo ske at han kan bliver i bedre humør i morgen, det er jo hans fødselsdag der. Den dag elsker han jo."

"Ja det gør han, så det må vi håbe, så ville jeg gå ned og arbejde, så dagen i dag, måske går hurtigere, så vi kan komme til i morgen."

DEN 10. DECEMBER – NISSERNES OVERRASKELSE

Efter de sidste par dage, hvor Julle bare har været trist, så blev vi nisser enig om at der skulle gøres noget, for han trænger til at blive forkælet, det har før hjulpet på hans humør.

I går fortalte Jullemor mig også at det er Julle’s fødselsdag i dag, så det passe jo bare perfekt at gøre noget ekstra for ham, vi har aldrig haft tid til at fejre hans fødselsdag, fordi vi har haft så travlt, men i år skal den fejres, selv om at vi ikke har tid til det, så må vi gøre det.

Julle gør altid, alt hvad han kan for at få julen til at blive til noget spichelt, for os andre, selv da han var barn, og nu ved jeg, at det er vores tur til at gøre mit for ham, og han har jo altid fejret sin fødselsdag om sommeren, da det var der hvor hans forældre havde.

Julle’s mor fortalte mig også at der aldrig er blevet holdt fødselsdag for ham, da Julle’s far ikke havde tiden, fordi jobbet som julemand tog alt tiden på dette tidspunkt af året, så nu skal Julle prøve at holde fødselsdag på hans rigtige fødselsdag.

Der var en gruppe som skulle finde ud af hvad Julle skulle have i fødselsdags gave, og det blev så godkendt af os andre, de ville så lave gaven til ham, imens var vi en gruppe i køkkenet, som skulle lave fest middagen, for at have noget lækkert at spise, for i sådan en anledning skal det være ekstra godt.

Julle skulle ikke vide hvad vi var i gang med, så vi gjorde alle vores for at Julle ikke skulle opdage det, alle arbejdes på deres normale arbejde, på nær os der laver maden og dem der laver gaven, pludselig kom Julle ud i køkkenet.

"Jeg har ikke kunne finde dig, Bo Langøre, så de andre nisser fortalte mig, at jeg kunne finde dig her. Hvad laver du enlig i køkkenet? Du plejer jo ikke at hjælpe til i køkkenet."

"Jeg kom her ud i køkkenet for at tjekke op på noget med Jullemor, da jeg kunne se at der var brug for en ekstra hjælp, så derfor tilbød jeg mig selv, jeg have ikke så meget ellers at lave, og det jeg mangler kan vente til en anden dag."

"Men det ser ud til at de kan klare sig nu, så du kan hvis godt hjælpe mig nu, du kommer bare op på mit kontor når du lige har fået melet af tøjet."

"Jo det skal jeg nok så."

Der var helt stille i køkkenet da Julle gik, vi kiggede rundt på hinanden, imens vi arbejde videre, han skulle jo ikke få fornemmelsen af at der var ved at blive planlagt en overraskelse for ham, men da vi var sikre på, at han ikke kunne høre os, begyndte snakke igen.

"Jeg tror ikke, at han opdaget noget, men Bo Langøre, du må hellere gå op til ham, for ellers begynder han at undre sig."

"Jamen, kan I klare jer uden mig, der kan jo gå langt tid inden jeg er tilbage, jeg ved jo ikke hvor langt tid han skal bruge min hjælp."

"Ja, vi klare os."

Jeg gik op til Julle, for at se hvad han ville, men det tog lidt tid inden jeg endelig kom der op, for alle stoppede, for at spøger hvad Julle ville mig, rygtet havde spredt sig om, at Julle ville snakke med mig.

"Julle, du ville mig noget, hvad skal jeg hjælpe dig med?"

"Kan du huske hvilken dato det er i dag?"

"Ja det er den 10. december, hvorfor?"

"Ikke for noget. Jeg har bemærkede, at det er som om der er sket noget imellem, jer nisser, der bliver viskede meget mere end ellers, ved du hvorfor det er det?"

"Det jeg ved, er at de er bekymret for dig Julle, de ville gerne vide hvad der er galt med dig, siden du er så trist for tiden."

"Jamen så kan du fortælle dem, at det er fordi alt går mere galt i år end ellers, fordi jeg er begyndt at tvivle mine evner som julemand, jeg tænker på at trække mig tilbage, og lade julemaden blive en myte."

"Det skal du ikke Julle, det skal nok komme til at gå godt igen, jeg ved det, det er bare en periode, men det skal nok gå igen."

"Hvordan ved du det? Du ved måske noget, som jeg ikke ved?"

"Nej, jeg ved ikke noget, det eneste jeg ved, er at det nok skal komme til at gå, det ender altid godt, lige meget hvordan det er i løbet af måneden, så ender det altid godt."

"Ja det er rigtig nok."

"Ja, og alt det er på grund af dig, du får det altid trukket sammen i sidste øjeblik, og så ender det godt."

"Ja, det er rigtig nok. Nå men det jeg ville spøger dig om, er om du ville tjekke om alle er med i de forskellige værksteder."

"Ja det skal jeg nok gøre, men Julle det skal nok gå."

Jeg gik ud i alle værkstederne, men jeg tjekket ikke om de var med i forbindelse med gaverne til alle børene, men for at se om de er klar til at fejre Julle, plus at jeg kunne forklare alle sammen, hvorfor Julle havde været så trist.

Da jeg så var færdig på værkstederne, kom dem der skulle stå for gaven og viste mig den, jeg blev rørt over den, for det gjorde at jeg blev bekræftede i hvad vi nisser faktisk kan udrette, så nisserne ville søgere for at pakke gaven ind, og så ville de få alle de andre nisser op i spise salen.

Så jeg gik op i køkkenet, de havde fået styr på det sidste, så nu mangler vi bare at få alle de andre, før vi skal have Julle ind i spisesalen til hans overraskelse, vi begyndte at høre nisserne inde i salen, det kan godt tage noget tid for at få så mange nisser samlede i en sal.

Efter et stykke tid var alle sammen der oppe, samt dem der skulle pakke gaverne ind, Jullemor gik op til Julle, for at hente ham, der gik ikke længe før de var ved døren, da døren gik op og de kom ind, der jublede vi alle sammen, imens vi råbte tillykke.

Så stod lidt, som om han ikke kunne forstå hvad der skete, men så begyndte han, at smile og i blandt alt jublen kunne man høre ham, for der begyndte den varme at sprede sig fra ham, han klukket og hans "Ho ho ho", gjorde at alle vidste at han var i godt humør igen.

Det er den måde vi ved om Julle er i godt humør eller ej, hans Ho ho ho, men i dag betød det så at han havde en god aften, for det var ikke kun da han kom ind han gjorde det, det kom igen og igen hele aften. 

DEN 11. DECEMBER – JULE GLØDEN

Jeg kom ind med noget til Julle, som han skulle tjekke og godkende, jeg kunne mærke på Julle, at han var i godt humør, for han sad nynnende, imens jeg var der inde, han smilet også meget stod, det var som om at ingen ting kunne står i vejen for ham mere, jeg kiggede på ham.

"Det er dejligt, at se dig i godt humør igen, Julle."

"Det hjalp også med jeres overraskelse i går, det gjorde at jeg fandt juleglæden igen, det er virkelig dejligt."

"Ja, vi kender dig, Julle, sådan er vi alle sammen, der skal bare noget til at gøre os glade."

"Det at jeg blev glad, har gjort jer alle sammen glade, jeg har, kunne se på jer, der er meget julestemning over det hele igen. Jeg kan nu se, at I alle samme har været bekymret for mig, det er rart at vide, men I behøver ikke at være det."

"Du ved, at vi er bekymret for dig, selv om at du ikke ville have det. Når du er glad, så er der den rigtige julestemning, for ellers er der ingen."

"Ja, det kan jeg jo godt se. Julestemning, det var godt at julemusikken kom i gang, det gjorde også noget. Det er som om alt er ved at blive godt igen. Alle arbejder for at blive færdige til tiden."

"Ja, og alle glæder sig til juleballet og til at se dig flyve af sted i kanen med rensdyrene og gaverne."

"Juleballet, det havde jeg da næsten glem, det skal jo også planlægges."

"Jamen, så ville jeg ikke forstyrre dig mere, Julle."

"Du forstyrre aldrig, men jeg bliver nødt til at arbejde."

Jeg gik rundt på alle værkstederne, hjælper til der hvor jeg kan, prøver at få gjort det jeg ikke fik gjort i går, da jeg så havde fået set hvor langt alle var noget, så vidste jeg det når Julle igen ville spøger om det.

Det er vigtigt, at alle er med tidsmæssigt i forhold til hvor meget der skal laves, for hvis vi ikke når, at lave en bestemt del hver dag, så må vi gøre det dagen efter, og til sidst kan vi måske ikke nå at gøre det.

Vi ville blive stresset, ikke nå det til tiden, så ville sådan noget som juleballet tages fra os, for at prøve at nå så meget som muligt, så derfor gør alle hvad de kan gøre for at nå at få lavet gaverne, så at vi kan holde juleballet, selv om at det betyder at vi skal arbejde flere timer i døgnet.

Vi er alle enige om at hvis vi bare gøre vores for at holde humøret oppe, så kan vi godt få det gjort, vi arbejder meget bedre i godt humør, i det at Julle er glad er vi det også.

Man kunne se i dag at alle havde fået julegløden igen, for alle gjorder deres for at komme foran igen, fordi vi var blevet bagefter de sidste par dage, men vi havde en stor overskud og glæde fra i går.

Bare ved at gå rundt på alle værkstederne, kunne jeg høre på alle de andre nisser, at de var i bedre humør, de griner, synger med på julesangene, julepynten og de bagte julekage, som løbende bliver fyldt op med nye småkager.

Det at duften af småkagerne, appelsiner, mandariner og gran, alt det har gjort, at alle bare er i godt humør, og det at Julle er i godt humør igen.

Der var et par af de andre nisser der var blevet sat på en opgave, de skal søgere for, at der kom jule stemning på alle værkstederne, for så at opretholde arbejdet, for så at gøre at det når at blive færdig til tiden, så der er sikret juleglæde resten af december, så alle kan få en god jul.

DEN 12. DECEMBER – DEN TRAVLE TID

Det ser ikke ud til at vi kan nå at få det gjort færdig, vi er stadig meget bagude, hvis vi ikke når at få indhentede en helt del i dag, så får vi vores bal, de fleste har også fundet deres at følges med til ballet, selv om jeg ikke har haft tid til det, så håber jeg, da jeg vi skal holde ballet.

Da jeg var oppe ved Julle for et øjeblik siden, for at aflevere nogle flere ønsker, men man kan godt mærke, at det snart er juleaften, for der komme ikke nær så mange ønsker ind, de fleste der ønsker nu er børn der ønsker sige igen, for at sikre sig at der er hørt.

Men der kommer hele tiden nogen nye ønsker ud som skal med, det gøre at vi godt kan blive i tvivl om vi kan nå det, men vi håber det, for mange af os nisser der ikke har en kæreste, håber at ballet hjælper os med at få en kæreste, der er sket før.

Julle havde sendt mig ned for, at tjekke om vi kan nå, at blive færdige med det vi enlig skulle nå i dag, samt alt det vi mangler fra de andre dage.

Jeg snakkede med Jullemor på vejen ned til værkstederne, jeg skulle tage nogle ting med ned i et af værkstederne, og så ville hun høre om hvor Julle var, men inden længe var jeg videre imod værkstederne.

Først gik jeg op i centralen, for jeg vidste, hvordan jeg skulle takle den her, jeg fik standset musikken, sat lyd på.

"Jeg kommer rundt om et øjeblik, for at høre hvor lang I er nået, hvor langt I tror, at I kan, nå I dag. Husk på at det gælder julefesten, jo mere vi når, jo større chance er der for at vi får festen, hvilket jeg meget gerne ville have, og det ved jeg at der også er flere af jer der gerne ville, men husk at gaverne er det vigtigste."

Jeg satte afslutningslyden på, efterfulgt af julemusikken, jeg gik straks i gang med at snakke med dem alle, efter et par timer hvor jeg havde snakkede med dem, så skal jeg bare lige fortælle Julle, hvad jeg er nået frem til.

"Undskyld, det var ikke meningen at jeg ville forstyrre. "

"Det er helt i orden, kom du bare ind, vi var vist færdige."

"Jeg har været på alle værkstederne, jeg ville bare fortælle hvad jeg er nået frem til."

"Du fortæller bare."

"Det tyder på, at vi kommer til at nå det, jeg har lavet nogle ruteringer, for der er nogle værksteder hvor de næsten er færdige, så hjælper de fleste fra de værksteder på de andre værksteder, hvor de er længere bagude."

"Så kan det jo ske at der kommer det julefesten alligevel. Det var nu smart det med at alle kan flere ting på en gang, så man flytte rundt på dem."

"Ja det var en smart ting."

"Så vi har ikke så meget travlt, som vi har haft."

"Ho ho ho"

Lige meget hvor travl vi har, så skal vi have tid til, at huske ting, men man glemmer ind i mellem at huske gode ting, fordi vi har travlt med at huske de dårlige ting, nogle dage skal man have en lille husker, andre dage skal der ingen til inden mange husker.

Selv når det er mest travlt, skal vi slappe af, men selv om at det kan gå hen og blive for afslappede, så skal man nogle gange bare gøre nogle ting hurtigt for at nå tingene til tiden, og det gør vi.

DEN 13. DECEMBER – DER LYSER EN SNUDE

Vi havde arbejde hele natten, så vi var ikke klar over hvad klokken var blevet, jeg gik en runde for at se om alle dyrene havde det som de skulle have det, der var ingen problemer ved dem.

Jeg slutter med at åbne den store port for at få noget frisk luft ind, vi glemmer at få frisk luft, det kan godt ske at det er meget koldt uden for, men der skal lidt frisk luft ind.

Jeg står i dør åbningen, da de andre der er vågen kom hen til mig, vi står bare og kigger ud på himlen der er fyldt med stjerner, da der pludselig lød fra en af de andre nisser

"Så I det, der er noget der ud som blinker."

"Ja, det er stjernerne."

"Nej, Bo Langøre, det er ikke oppe i himlen, det er der ude."

Jeg kiggede hvor han peger hen, og der er noget der ude, jeg kan ikke se hvad, jeg fik nogle af de nisser overtalt til at tage med mig, så skulle de andre være klar når vi kom tilbage, og hvis Julle så kom ned, så kan de fortælle ham hvor vi er henne.

Det er hårdt at vandre der ud, det er koldt, det tog os meget langt tid, sneen var meget højt, men vi fik kæmpede os vej der ud, vi kom der til hvor vi var sikker på vi skulle finde lyset, men vi kunne ikke se det lys vi har gået efter, vi skal finde det, pludselig kom lyset frem igen.

Da vi kom frem til lyset, var det et af rensdyrene fra stalden, det er Rudolf, som var gået der ud, han lå foldet sammen omkring noget, vi kunne først ikke se hvad, men da vi fik ham flyttede lå der et eller andet sammen krøllet, det var ikke noget særlig stort.

Jeg samlede det op der lå der, det var en nisse, en lille pige, jeg har aldrig set hende før, så vi håber at Julle ved det, så vi skal gøre vores for at få hende med hen til værkstederne, for at give hende noget varme.

Vi have taget nogle tæpper med os her ud, vi foldet to af tæpperne ud, hvor den ene blev lagt oven på den anden, så brugte vi den til at pakke hende inde, så lage vi et andet oven på hende, så vi er sikre på at hun holder varmen.

Vi havde bundet et snor i mellem to hjørner, så vi kunne få Rudolf til at trække tæppet med hende tilbage, så kunne vi søgere for at hun blev på tæppet, og holdt varmen, det var svært, hun var ved at falde af nogle gange, men vi fik hende tilbage.

Da vi kom ind på værkstederne, så stod de klar med flere tæpper som er varme, vi fik hende ud af de kolde og ind i de varme tæpper, Rumpe-Tumpe rende op og hente Julle, for at vi kunne høre hvad vi skal gøre, Rumpe-Tumpe og Julle kom ned fra privaten.

"Nå må jeg så se hende?"

"Her er hun, Julle."

"Først skal vi lige have hende ind foran en af de lune ovne."

"Jamen, Julle, kender du hende?"

"Ikke hvad jeg lige ville mene, men jeg kan ikke se hende ordentlig, jeg kan tage hende, så vi kan komme ind i varmen. Rumpe-Tumpe du lukker lige porten, så det ikke trækker ind med kulde."

Vi gik ind i varmen, Julle stod og kiggede på hende, man kunne se på hende, at ham, at han ikke kan finde det sted hvor hun høre til.

Pludselig stod Jullemor bagved os, vi havde ikke hørt hende komme, det var først da hun begyndte at snakke til, at vi bemærkede hende, vi ventet os om, da hun begyndte at snakke.

"Hvem eller hvad er det i står og kigger på?"

"Da Rumpe-Tumpe kom op og hentet mig, var det fordi de nisser der har sidde hele natten og arbejde, så et lys ude i det fjerne, det var så Rudolf, som havde lagt sig omkring denne lille pige."

Julle gik frem med den lille pige, så Jullemor kan se hvad det var han snakkede om, hun stod bare og kælet den lille pige på panden.

"Hvem er hendes mor?"

"Det ved jeg ikke."

"Har du ikke hørt om at der var nogen der har fået en pige."

"Nej, det har jeg ikke, jeg håber bare, jeg kan finde pigens mor."

"Hvordan ville du gøre det, Julle?"

"Jeg ved det ikke, først og fremmest ville jeg finde en vugge frem, og så ville jeg pakke hende varmt ind, så må du søger for mad. Så ville vuggen med hende stå oppe på mit kontor, så ville jeg prøve, at forhøre mig frem imellem nisserne der ude i verden, og så må der være nogen der ved noget."

Julle gik i gang, jeg kom op til Julle senere på dagen, der var kommet nogle svar fra nogle af de nisser der er rundt i verden.

"Julle, jeg kommer med nogle breve, der lige er kommet ind. Har du ellers fundet moren til pigen."

"Jeg tror faktisk, at jeg måske har fundet en, som det kan være, men er ikke sikker, jeg håber, at der er et brev der i blandt dem du kom med, som bekræfter min fornemmelse."

"Så skynd dig da at få dem læst."

Imens Julle sad og læste dem, leget jeg med pigen, vi skal passe på med, at vi ikke bliver for knyttede, hvis vi skal af med hende igen, så er det hårdere hvis vi er knyttede, Jullemor kom ind, fordi pigen skal have noget mad.

"Har du fundet noget endnu, Julle?"

"Ja, det har jeg faktisk, Bo Langøre kom med en stak breve hvor svaret er i den ene. Det er et unik historie, moren havde sin grund til at fragte barnet her op, i følge brevet, blev hun mishandlet, der står ikke hvordan, men pigen er resultatet af det. Moren mente derfor, at pigen ville få det bedst hos os her i starten, hun ville så komme og snakke med mig på et tidspunkt, så vi kan finde en løsning på hvad vi skal gøre."

"Det var da altid noget."

Så hvis det ikke var for Rudolf og dens lysene snude, så havde vi ikke fundet pigen, så alle er meget glad for Rudolfs næse, for den lyser vores vej, igennem de mørke tider.

DEN 14. DECEMBER – ADVENTS DIGTEDE

Alt gik som planlagt med gaverne, det hele gik fint, jeg hjalp til alle steder, Julle kaldte mig ind til ham, for han skulle snakke med mig om noget, så jeg smuttede op til ham for at høre hvad.

"Julle, du ville snakke med mig."

"Ja, du skal gå ud på værkstederne, og finde en fra hvert værksted, som skal sætte sig sammen og skrive et dig om afvent, og det de forbinder med advent, de kan jo altid spørgere alle de andre nisser om hvad de forbinder med advent."

"Det ville jeg så gøre med det samme, så de kan komme i gang med det samme, så kan de nå at blive færdig med digtet."

Jeg kom hurtigt ud af kontoret igen, for at finde de rigtige, jeg gik fra værksted til værksted, kiggede og spurte alle nisse om nogle ting, så jeg kan finde de rigtige nisser til opgaven.

Efter et par timer, gik jeg en runde mere, fra værksted til værksted, for at få den ene fra hver værksted til at komme op og sidde i spisesalen, så de kunne få af vide hvad de skulle.

Jeg gik der op og alle sad og ventede på, at høre hvad jeg ville dem, jeg stod lidt og kiggede på dem, for at sikre mig at det er de rigtige.

"Nu skal I høre, Julle har sat mig til at finde en fra hvert værksted, som så er blevet jer, I skal sammen skrive et digt om advent, hvad advent siger jer, I må gerne snakke med de andre på værkstederne, hvis I ikke selv har nogen ideer, så skal I hænge den op, når I er færdige med den, den skal hænge på hvert værksted, så alle kan se den. Det er bare at gå i gang med den."

De gik med det samme i gang med at skrive deres ide om advent, så de kan få skrevet digtet, de vidste med det samme, at de andre ikke skal hjælpe dem, så de kunne arbejde med digtet.

Efter nogle timer hænger de papiret op på deres værksteder, på det værksted jeg er på, bliver digtet læst op, så alle fik det hørt.

”Vi tænder et lys

For søndag det er

Advent vi skriver

Ved denne tid

For ej at forglemme

En krans af gran

Jule måneden vi er i

Så advent lys spreder

Jule glæde

Lyset det varmer

I hvert et rum

Advent lyset skær

Bliver det hele meget kært

Det lyser op

I dens enestående budskab

Om traditioner ved juletid”

Alle var glade for det digt der kom ud af det, alle de nisser der ikke havde været med til at skrive digtet, synes at det var en god idé at der var nogen der skrev et digt, så alle var glade for det.

DEN 15. DECEMBER – JULLE’S UHELD BRINGER ARTIGLISTEN FREM

Jeg har lagt alle bøgerne frem oppe på Julle’s kontor, men Julle er der ikke selv, jeg prøver, at kalde ham over radioen, men han er stadig ikke kommet, selv om der nu er gået ti minutter, så jeg vil gå ud og lede efter ham.

Jeg gik forbi køkkenet, for jeg ved at Julle godt kan lide at gå der ud og få nogle lækkerier, varm kakao og julekager, Julle elsker det, som alle de artige børn i hele verden også godt kan lide, så det er forskelligt, hvad han får i køkkenet, men Julle var ikke i køkkenet.

Så gik jeg igennem alle værkestederne, men Julle er ikke på nogle af værkstederne, og ingen af dem har set ham, men nogle af de andre nisser nævnte, at han nok enten er hos rensdyrene eller i privaten, for de har heller ikke set Jullemor i dag.

Jeg gik videre ud til rensdyrene for at kigge, men Julle er der ikke, men når jeg alligevel er her, så gir jeg da lige rensdyrene nogle gulerødder og så kæler jeg dem lige bagved øret, de nyder det rigtigt, der bliver kælet for lidt med dem i denne tid.

Nu har jeg så været det hele igennem, hvor det er muligt at Julle er, det er kun privaten jeg mangler, så der skyndte jeg mig op, Jullemor åbner døren, men Julle er der heller ikke, hun vidste ikke hvor han er, så vi satte alt arbejde i stå, for at finde Julle, men der gik ikke længe før at han blev fundet.

”Julle er fundet, der er ude i træ rummet, der er find noget, som han kan varme sig på.” det er Knud Knold der kom og fortalte det.

Nogle fik lagt nogle tæppet op på hans kontor, og så fik vi hjulpen ham der op, alle gik tilbage til arbejdet, Jullemor og jeg er blevet oppe hos ham.

”Julle-skat, du skal have benet op, så det ikke hæver så meget, og så skal du forholde dig i ro resten af dagen.” kom det med en meget bestemt stemme fra Jullemor

”Det er unødvendig, jeg har travlt med så meget andet.” lød det undskyldende fra Julle

”Hvis du har travlt, hvad skulle du så lave ude i træ rummet?”

”Jeg vil lette presset for nisserne og hente noget træ til dem, så de ikke skal komme til at fryse, da det væltet ned og jeg snublet bagover, så fik jeg noget af det ned over min fod, så jeg ikke kunne bevæge mig.” Julle var opgivne i stemmen, han ved godt, at han bliver nødt til at sidde stille her.

Jeg kigger på Julle ”Jamen, så kan vi jo bare bruge tiden til at kigge artiglisten igennem igen nu, så er det ordnet, så kan vi lige så godt benytte os af din fod. Bøgerne ligger klar lige der, så det er bare at gå i gang.”

”Ja, det kan vi godt, jeg har da glemt alt om den liste. Men så vil jeg også have et stort krus kakao med flødeskum og småkager til.”

Jullemor gik ned i køkkenet og hentet det til Julle, jeg fik også et krus med, men jeg kan ikke drikke nær så meget som Julle, så mit krus er ikke helt så stor, men da Jullemor kom tilbage med det, så er vi godt i gang med at kigge bøgerne igennem.

”Julle, har du hørt fra nisserne ude i verden? For det skal jo så ændres.”

”Øhh, det har jeg ikke lige fået tjekket, har ikke lige haft tid til det, men kan du tjekke nissegrafoen? Print det ud, så kan vi tjekke det på skrift, så vi ikke glemmer hvem der skal ændres.”

Jeg hopper ned af stolen og gik over til nissegrafoen, det er en maskine hvor Julle kan sende beskeder til alle nisser i hele verden, både snakke med dem, men også skrive til dem, så jeg skal lige indstille maskinen rigtig, så den printer det hele ud.

Jeg trykker på print knappen og der kommer mange sider papir ud af printeren, jeg tager den første stak over til Julle, som han begynder at dele op, imens henter jeg en ny stak, men der kommer bare flere.

”Hvornår har du sidst tjekket maskinen, Julle? For jeg har endnu ikke set en eneste side, som er fra december?”

”Jeg tjekket den for nogle måneder siden, lige efter vi gik i gang med at gøre maskinerne jule klar, der skrev jeg ud til alle nisserne i hele verden, siden har jeg ikke tjekket den.”

”Julle, du ved, at du skal tjekke den hver dag, nu har du ekstra travlt, men nu kan vi ligge alle de her til side, så kan vi svare på dem bagefter, for artiglisten er det vigtigste lige nu.” jeg røstet på hoved, da jeg gik over for at hente den femte stak papir.

Nu har vi da nået til december, så dem skal vi bruge ved bordet, endelig kan jeg høre maskinen stoppe, men det er også nogle store stakke af papir, jeg er nødt til at tage dele den op i to stakke for at løfte dem over.

Julle og jeg tog en stak hver og begyndte at dele dem op, hvis det har noget med listen at gøre, så bliver de lagt i en stak og alt andet bliver lagt i en anden stak, når vi når halvvejs igennem stakkene, så begynder Julle at følge artiglisten op, så det passer.

Så forsætter jeg med at dele op, det tager en del tid igennem i dag, for vi bruger en masse tid, som vi kunne have sparet, hvis Julle havde tjekket den nissegrafon, når jeg er færdig med at dele dem op, så skal jeg til at skrive svar tilbage til de nisser der har skrevet til Julle om artiglisten.

Der er nu gået nogle timer, hvor vi fik tjekket alle de bøger der er, vi er begge to meget trætte, jeg mangler kun at skrive tilbage til omkring 50 nisser, da Julle pludselig kommer fra Julle ”Klokken er mange, den er langt efter aftensmaden, vi fik heller ikke frokost, skal vi stoppe for i dag, så kan vi starte med de sidste i morgen. Så kan vi gå i seng og sove ud, så vi er frisk til i morgen.”

Jeg kigger over på Julle, han er ved at falde i søvn, jeg trækker vejret dybt, endelig siger han det, jeg har ikke vil sige noget til ham, fordi jeg har presset ham, fordi han ikke havde tjekket nissegrafoen i så langt tid.

”Men Julle inden vi går i seng, skal vi så have noget at spise?” jeg kan mærke min mave rumler meget.

Julle køre hans hånd rund på hans mave, jeg ved at det betyder, at han er sulten, så vi gik ned til spisesalen, og fik nogle af de andre nisser til at komme med noget mad til os, vi sad lige så stille og bare nød maden og den stille julemusik der bliver spillet på radioen.

Vi gik direkte op til hver vores senge, da jeg lagde mig på sengen faldt jeg i søvn.

DEN 16. DECEMBER – SVAR PÅ NISSERS NISSEGRAFOEN

Jeg vågner lidt forvirret, for jeg ligger oven på min dyne og jeg har alt mit tøj på, jeg fik slet ikke skiftet til nattøj i går, jeg kigger rundt i sovesalen, men der er ikke nogle andre nisser der, alle de andre er stået op, for at arbejde, jeg kan trøste mig med, at de andre i den anden sovesal sover, fordi de har haft nattevagten.

Jeg gik ned i spisesalen, hvor Julle sad sammen med Jullemor, jeg gik hen og satte mig hos dem, jeg kan se på Jullemor, at der er noget hun er sur over, hun kigger på mig.

”Bo Langøre, du skal være ærlig, for Julle vil ikke fortælle mig det, måske du vil. Jeg vil gerne vide hvornår I blev færdige i går aftes, for Julle kom først op efter jeg var gået i seng. Hvor gik du op i seng? Gik Julle også op samtidig som dig?”

Jeg kigger ned på min tallerken og ruder med maden, jeg vil helst undgå at svare på spørgsmålet, da jeg ved, at Jullemor ikke vil have, at Julle skal arbejde for sent, for hans søvn betyder meget for ham, for han bliver for doven af at sove for længe om formiddagen, det mener Jullemor.

”BO, hvornår sent blev det?”

”Det var lige før midnat før vi gik i seng, men så havde vi også spist inden vi gik op.” jeg kan ikke se på Jullemor eller Julle, for jeg ved, at det er for sent.

”Midnat, Julle, MIDNAT, du ved at du skal være i privaten senest klokken 21, og så spiser du lige inden du går i seng, du må ikke spise inden du går i seng, hvad sker der for dig?”

”Jamen jeg havde glemt at tjekke Nissegrafoen i flere måneder, så da vi skulle tjekke artiglisten, så skulle vi jo bruge alle svarene fra Nisserne i hele verden, men der kom store stakker af papir med beskeder fra de sidste tre måneder.” Julle er meget flov, kan jeg høre i hans stemme

”Så kan I da bare dele dem op, så kan I jo bruge i dag på det.” Julle afbrød Jullemor og siger så ”Vi delte dem op, så dem til artiglisten blev taget i går, vi mangler dog, at svare på 50 af beskederne endnu, men der er stadig flere hundred at svare tilbage på ud over de 50 fra artiglisten.”

Jullemor er blevet godt sur, hun rejste sig sur op, hun gik hen til køkkendøren, lige i det hun tager fat i håndtaget, så kigger hun tilbage på os ”Jeg henter jer klokken 13 og 18 til frokost og aftensmad, Julle, i dag SKAL du komme op klokken 20 i private, for jeg vil ikke være alene igen i aften.”

Hun åbner døren og gik igennem, men hun fik smækket med døren, så alle i køkkenet er klar over at hun er sur på Julle og lidt på mig.

Vi kigger så på hinanden, vi ved, at vi skal skynde os i dag, for ellers kan vi ikke nå at blive færdig til tiden, så vi gik op på kontoret, men vi er stadig i dårlig humør, Julle er den der er mest trist, fordi han er ikke glad, at Jullemor er sur eller ked af det.

”Jeg skal finde ud af noget der kan Jullemor glad, men jeg ved ikke, hvad jeg skal give hende.”

”Hvad med at vi skynder os at få svaret på alle de beskeder her, så kan du jo lave en romantisk middag, som kun er for jer to oppe i privaten? Det tror jeg, at hun vil kunne lide.”

”Det er en god ide, men så skal vi være færdig klokken 18, tror du, at vi kan nå det?”

”Ja, Julle, hvis vi gør det rigtigt, så kan vi godt nå det, jeg går i gang med at svare på de 50 beskeder fra i går. Så kan du jo lige snakke med kokken og få planlagt aften.”

Julle gik med det samme ned til kokken, der gik cirka en halv time, så kom Julle tilbage fra køkkenet, så var det i orden, jeg har i mens fået svaret på de 50 beskeder.

”Jeg er gået i gang med dele de sidste beskeder op, så alle dem der er fra de samme personer ligger sammen, så du har lettere ved at svare på dem.”

”Det er i orden, så går jeg i gang med at svare.” Julle tog røret og indtalte hans beskeder, så bliver de skrevet ned i systemet, når alle så er indtalt, så kan vi bare trykke send, og så sender den alle på engang.

Da døren gik op klokken 13, så har vi nået cirka en tredje del af beskederne, vi kigger på hinanden, og vidste at vi skulle stoppe, men vi vidste, så også at vi nok skal nå resten i eftermiddag, for når vi har nået så meget på to en halv time.

De sidste to tredje dele af beskederne, er hvor det er mange af de samme nisser der har sendt flere beskeder, så vi skal ikke sende nær så mange beskeder ud til folk.

Vi gik ned og satte, vi vil gerne spise hurtigt, men det kan vi ikke, for Jullemor sidder der også, hun vil ikke have, at Julle skal spise hurtigt, for det er ikke sundt, fordi kroppen ikke kan fordøje kroppen, hvis man ikke får tygget maden ordentligt når man spiser hurtigt.

Lige nu er det bare træls, da Julle gerne vil være færdig med beskederne, så han når at blive færdig til at overraske Jullemor og forkæle hende.

Vi fik lov til at gå klokken 13.30, vi skynder os op på kontoret, tiden gik bare så langsomt her i eftermiddag, vi prøver, at skynde os, men det er svært, for man kigger hele tiden på uret, og tiden går så langsomt.

Klokken blev 17.30 da jeg endelig kan trykke send, så alle beskederne bliver sendt, så kunne jeg gå hen og tjekke op på alle værkstederne, da jeg ikke har været der så meget i de sidste to-tre dage, så skal jeg lige have tjekket om alt er i orden.

Julle gik omgående op i privaten, for at se om alt er i orden, så fik han også klædt om til middagen, nu nærmer tiden hvor Jullemor skal have sin overraskelse, så Julle kalder over radioen at Jullemor skal komme op i privaten, for han venter på hende.

Der gik et par minutter, da Jullemor gik der ind, og ingen af os nisser, så dem resten af dagen, så de må hygge sig godt der oppe, men hvad der skete i privaten, det er kun hvad vi kan forstille os, for det får vi aldrig af vide.

DEN 17. DECEMBER – DET SNEER NED

Jeg er lige vågnet og ligger dejligt lunt under min dyne, da radioklokken lyder, den lyder aldrig så tidlig om morgen, så det må være noget vigtigt.

”Bo Langøre, når du er kommet ud af din lune rede, så kom op på min kontor, jeg vil ønske, at du kan komme hurtigt og gerne inden morgenmaden.”

Jeg skynde mig ud af sengen og i tøjet, der gik ikke længe før jeg stod foran døren ind til Julle’s kontor, jeg er så spændt, for hvad kan være så vigtig, at det skal være så tidlig om morgen, og så er det godt, at jeg vågnet lidt tidligere i dag end normalt.

Jeg banket på døren og til min overraskelse, så åbnet Julle selv døren, det gør han ellers aldrig, man skal normalt selv åbne døren, når han siger, at man kan kom ind, så i dag må det være ekstra vigtig, han trak mig ind og peget på stolen ved skrivebordet, jeg gik hurtig der op og satte mig.

”Jeg har en glædelig nyhed til dig eller faktisk jer alle, en nyhed som du skal fortælle de andre, men du skal ordne noget først.” Julle holder en pause, han kigget på mig, som om jeg vidste, hvad han snakket om, men det gør jeg ikke.

”Jeg forstår dem ikke, hvad er den glædelige nyhed” kom det stille fra mig.

”Vi er nåede så langt nu, at vi kan

”Åh, undskyld” klokket Julle ”Vi er nu nået så langt, at vi her helt med, vi er faktisk foran, i forhold til planen, så I får alle nogle timer fri i dag,”

Jeg kan ikke lade være med at juble over det, jeg kan næsten ikke sidde stille, men Julle forsætter med at snakke, så jeg skal bliver nødt til at koncentrer mig.

”Men for at vi ikke skal falde bagud, så skal der stadig være nogle der arbejder i dag, men det skal være på skift, så alle får nogle timer fri, så skal der ikke være nattearbejde mere, der skal lægges en plan for i dag, kan du lige ordne det, så der er vagtplaner, vagtskifter, så alle kommer til at holde lige mange fri timer i dag, vil du ordne det?”

”Ja, det skal jeg nok ordne, jeg går i gang med det samme, så kommer det op og hænge på værkstederne og i spisesalen, så de kan se det.”

Jeg gik ned i spisesalen, hvor jeg valgte en plads, hvor jeg kan få mere ro, selv om at der ikke er mange der er stået op endnu, det er jo stadig tidlig om morgen, jeg tog de vigtigste værksteder først, så blev der lavet en vagtplan for hver eneste sted, jeg det var ikke svært, for jeg ved hvem der arbejder godt sammen med hvem.

Jeg hængte med det samme planen op i spisesalen, så skyndte jeg mig rundt til alle de andre steder, lige da nisse ure alarmen ringet fik jeg sat den sidste op, jeg skynde mig så op til Julle’s kontor, jeg skal have fat i ham, inden han går til morgenmad, og lige i det jeg når øverste trin af trappen, så går døren op og Julle kom ud.

”Julle, jeg skal lige bruge din radio, så jeg kan fortælle alle om nyheden og vagtplanen for i dag.”

”Du går bare ind og bruger den, så kommer du bare ned til morgenmad bagefter” Julle ser på mig med glæde i øjne.

Jeg smutter ind på kontoret og går direkte til radioen, jeg trykker på knappen med en masse spænding i kroppen, ”Det er Bo Langøre, nu skal I alle høre godt efter, for der er sket nogle ændringer i dag, Julle fortalt mig i morges, at alle får nogle timer fri i dag, men det betyder også at der er lavet en arbejdsplan, som skal bruges i dag, I kan se, hvornår I skal arbejde på sedlerne som er på værkstederne og der er også en i spisesalen, så nyd endelig de timer i har fri.”

Jeg sluttet af og smuttet så ned i spisesalen, hvor glæden er rigtig stor, alle sammen er allerede godt i gang med at planlægge hvad de skal bruge timerne på, mange vil gerne lidt ud i sneen.

Under morgenmaden sad jeg og snakket med Julle, han bad mig om at undersøge, hvad alle de nisser kan lide, at bruge deres fritid på, når de er her på værkstedet, men hvad jeg allerede har hørt lidt af, så lyder det som om at sneen kan blive et godt svar, om det så er at de sidder i et vindue og kigger ud på det, eller om de er ude i sneen.

Jeg skal så skrive årets fritidsdigt, om hvordan de så beskriver emnet som det er, så jeg skal skrive, når det den så er færdig, så bliver den så hængt den op på alle værkstederne.

Jeg har fået skrevet ned, som de andre snakker om, så nu skal jeg i gang med, at skrive selve digtet, jeg er altid spændt på hvordan digtet bliver, det kan være en meget svær opgave, men det hjalp jo at der blev spillet noget musik over radioen, lige nu bliver der spillet sange om sne, og det hjælper jo digt skrivning.

Sne

Du daler så let ned

Du lægger dig så fint og hvid

Når man på dig ser

Er det et slags vat

Du er kølig og kold

Men samtidig en glæde

Uskyldigheden du viser

Man kan se dig i flere hundred mile

Når man kigger op på himlen der

Du bare dvæler langsom ned

Der er ingen hast

Man begynder at drømme

I det man falder langsom om

Man lander blødt i dit skød

For så at lave engle så uskyldige

Der er ingen ting så dejligt

Som os minder giver

Vi bruger dig til sjov

Vi kælker på dig

Sloges i dig

Vi griner med dig

Du er noget af det mest stille i verden

Når du daler ned

Lægger du dig så blødt

Ej behøver dine fnug ikke at være bange

For de er en ener

Når man kigger på dig

Når du så fint dækker landskabet

Er du rigtig flot

Du får mig til at drømme

Jeg kan sidde i et vindue

Imens jeg nyder det hvide dækket landskab

Du er det bedste jeg ved

Du gør årstiden så meget bedre

Nu er jeg så færdig med digtet, og jeg har skrevet så mange gange, at jeg kan det uden ad nu, skal så have den hængt op på alle værkstederne, for at den kan blive set, så alle ved hvad deres ord er blevet til.

DEN 18. DECEMBER – OVERRASKELSEN BAGVED JULEDØREN

Alle er stadig glade over, at de fik nogle timer fri i går, jeg kan mærke på glæden på værkstederne, at alle havde fået et fornyet energi, der er mere glæde og folk more sig over nogle af de oplevelser de havde i går, de fortæller hinanden om deres oplevelser.

Alle har, kunne holde flere små pauser i dag, for vi er stadig godt med, flere brugere også de små pauser til at sende gaver og breve til familien, for så kan det komme frem inden juleaften.

Jeg gik en runde på alle værkstederne, det gik så fint, at jeg ikke har det store at lave, der var lige lidt i stalden, hvor en tønde med korn til rensdyrene er gået stykker, så jeg hjælper tømreren med at lave en ny træ tønde, nu skal vi lige fylde kornet op i igen, men vi er enige om, at et krus dejlig varm kakao med flødeskum kan vi godt nå først.

Det er jo ikke fordi vi har travlt, så vi gik op og hentet det i spisesalen, vi tager det med os ned til rensdyrene, hvor kanen stod i et rum ved siden af, der åbner vi dørene, så vi kan sidde stille i kanen og se på rensdyrene.

Der har været travlt i de sidste mange måneder, så jeg har ikke selv haft tid til at slappe af, der hvor de andre fik en fri dag i går, så får jeg kunne små stunder ind i mellem, men i dag har det næsten været for stille til mig.

Jeg nyder, at komme ud til tømreren, for han får mig til at komme mere i ro, vi snakker ikke meget sammen, vi kender hinanden rigtig godt, da vi har kendt hinanden siden vi var børn, der er en indforstået stilhed i mellem os, hvilket jeg nyder, når der er travlt.

Men pludselig blev stilheden brudt, da det der sjældent sker, skete, det at døre klokken ringer i denne tid, da der ikke kommer mange, for alle ved at der er travlt i Julle’s værksted, de få der ringer på døren, så er det fordi de er faret vild eller hvis de skal noget på stedet her.

Men klokken var ved at blive mange om eftermiddagen, da det pludselig ringer på døren, vi kigger overrasket på hinanden, for vi har ikke forventet at der kom nogle, jeg går hen til døren og åbner den, uden for står en forkullet nisse, jeg får ham hurtig ind i varmen.

Jeg placer ham henne foran en dejlig varm ovn, han får en varm kop kakao, jeg henter Julle imens han sidder og får varmen.

”Hvad er der sket siden du først kommer nu, Lille-Bille?”

”Hvordan ved du, hvad jeg hedder?” lød det betuttet fra Lille-Bille

”Jeg er Julemanden, jeg ved, hvad alle hedder, både mennesker, nisser og andre væsner i verden. Men hvordan kan det være at du er kommet nu? Du skulle være her for længe siden.”

”Jamen jeg kunne ikke finde vej, den vej som jeg har fået fortalt, var ikke rigtig, så jeg har ikke kunne komme op før nu.” han kigger ind i ilden og tårne kommer frem i øjne på ham

”Du behøver ikke, at være ked af det, du er kommet frem, det er da det vigtigste, så nu skal vi have satte dig til rette, så når du får varmen, så kan Bo Langøre vise dig op til sovesalene og spisesalen, for der er snart mad, der efter kan du få en rundvisning, så kan du jo slappe af i aften, i morgen finder vi så ud af hvor du skal høre til.”

”Tak, Julle, men er det ikke for besværligt, når julen er lige rundt om hjørnet, så er det vel lettere at jeg tager hjem igen.”

”Så kommer du jo ikke hjem før juleaften, så kommer du ikke hjem før en gang i det nye år, og det kan vi jo ikke have.”

Jeg gik med ham op i den varme spisesal, så Lille-Bille kan få noget at spise, han spiser og spiser, lige i det jeg tror, at han ikke kan spise mere, så vil han have dessert, så får han det.

Nu skal vi op i sovesalen, men jeg gik lige igennem alle værkstederne, så han kan se alle de forskellige steder, da vi kommer til kanen og rensdyrene, så kommer der forsigtig fra Lille-Bille ”Er der ingen der sover hos dem om natten?”.

Jeg kigger underne på ham, det var da et dumt spøgersmål, men jeg svaret pænt ”De kan godt sove alene, så der skal ikke sove nogle her, men nu vil jeg vise dig hvor du skal sove”, vi gik videre op til sovesalen.

”Jeg kan da ikke sove her hos alle jer andre?” lød det overrasket fra Lille-Bille

”Det skal du, der er ingen andre steder at sove.” det passer ikke Lille-Bille, men han sætter sig på sin seng, han kigger trist ned i gulvet.

Jeg går en sidste runde for at tjekke alt er slukket, jeg skynder mig, for nu er klokken ved at være mange, jeg er rigtig træt, da jeg endelig er kommet op på sovesalen igen, så ligger Lille-Bille allerede og sover, han måtte være træt, så jeg lægger mig også til at sove.

DEN 19. DECEMBER – DRILLENISSEN

Jeg vågner op ved at der er mange der råbere og andre nisser er sure, nogle råber bare højere end andre om det, jeg vil lige skifte tøj, inden jeg prøver, at finde ud af hvad problemet er, men mit tøj mangler, jeg kigger forvirret rundt.

”Bo Langøre, du kan måske fortælle os det, hvor er vores tøj henne?” der stod en af de nisser der kan råbe højst.

”Jeg er lige vågnet, har I ikke andet tøj, som I kan tage på?” jeg prøver, at få fjernet det sidste søvn fra øjne.

”Andet tøj, det eneste andet tøj der er her, er pigetøj, vil du have os til at tage det på?”

”Det er da en mulighed, men jeg skal nok gå over til kvinde afdelingen og se om de har fået vores tøj.” nogle af de andre nisser synes, at det var en sjov bemærkning, de kan ikke lade vær med at grine.

Jeg går af sted i mit nattøj, da det er det eneste jeg har, jeg banker forsigtig på døren, Jullemor åbner døren, for hun var blevet kaldt til sovesalen, hun kom ud med en stor kurv med tøj, jeg kigger på hende.

”Jeg ved ikke hvad der er sket, Jullemor, men jeg skal nok finde ud af det?” jeg kigger undskyldende på hende.

”Det er femten kurve mere, så hvis du kan give det her tøj til de rigtige, så kan de hjælpe med at bære kurvene frem og tilbage, så kan I jo tage tøjet der er endt over ved jer over til denne sovesal, og så kan I tage jeres egnet med tilbage, men skynd dig inden der bliver mere ballade.”

”Det skal jeg nok gøre, jeg skynder mig.”

Jeg slæber den tunge kurv efter mig over til sovesalen, så fik nogle nisser hos herrerne deres tøj og så fik vi slæbt alt pigetøjet over til deres sovesale, men vi måtte ikke komme ind, men de har allerede sat vores tøj uden for, så vi stillet deres og tog vores tilbage.

Alle blev glad for at se deres tøj, men ville gerne vide hvem det er der har lavet ombytningen af tøjet, så der var stadig lidt surhed.

Jeg fik lagt mit tøj på plads, så fik jeg en chance for at kigge mig omkring, da jeg opdaget at Lille-Bille mangler, men ingen har set ham, så jeg skal til at finde ham, så kommer jeg ned i Hall’en så er der nye der råber.

Der kommer nogle fra køkkenet, de mangler deres køkkenredskaber, men dem fandt vi hurtig, fordi der kommer nogle ud fra værkstederne med køkkenredskaber, så er det blevet løst, så skal jeg finde Lille-Bille.

Julle kom ud fra hans kontor, han kalder til mig, at jeg lige skal vente på ham, han vil gerne lige snakke.

”Jeg skal finde Lille-Bille, jeg ved ikke, hvor han er.”

Julle kigger på mig ”Det er ham, jeg gerne vil snakke med dig om. Virker han til kunne lide stedet her?”

”Jeg ved det ikke, for i går aftes virkede han ikke særlig glad.”

”Hvordan virkede han har til morgen?”

”Jamen, Julle, Lille-Bille er væk, jeg har ikke set ham her til morgen, det er derfor jeg leder efter ham.”

”Jeg går med, for så kan jeg også lige snakke med ham.”

jeg kom i tanke om, at Lille-Bille viste størst interesse for kanen og rensdyrene på rundvisning, så vi gik der ud, for maden kan han ikke få, for de er blevet forsinket i køkkenet på grund af ombygningen af tøj og ting.

Men da vi kom ud til rensdyrene, så var han der ikke, men da vi kom ind til kanen, der lå han og sov, Julle vækker Lille-Bille, Julle tog fat i Lille-Bille’s hånd og sagde ”Kom, så går vi op på mit kontor, så skal vi snakke sammen.

Da vi kommer ind på kontoret, jeg kan se på Lille-Bille, at han beundre kontoret, men der er også mange spænende ting, vi sætter os ned.

”Vi skal finde ud af hvad du skal lave her på stedet, så du har noget at lave imens du er her.” Julle kigger eftertænksom på os.

”Julle, jeg skal finde sække frem til gaverne, så de kan blive pakket, jeg skulle have startet på det i dag, men er jo allerede blevet forsinket, så kan han jo hjælpe med at indhente det mistet tid.” jeg kigger på Julle og håber, at han forstår, at det både kan være lærerigt og så får Lille-Bille noget at lave.

”Ja, det er faktisk en god ide.” Julle kigger smilende på mig, han laver et nik og blinker med øjet, så han havde forstået min bagtanke med det.

”Vi vil lige gå ned og se om maden er klar, så tager vi noget mad først. De vil slå morgenmad og frokost sammen, fordi de er blevet forsinket så meget i dag.” jeg nikket over imod Lille-Bille, men han så at jeg gjorder det, så han begyndte at græde.

”Jeg skal nok stoppe med at drille.” kom det hulkene fra Lille-Bille.

”Du må gerne drille, men tænk lige over hvad du laver, for hvis vi skal være færdig inden juleaften, uden at der skal være dobbelt vagter, så skal der ikke være flere store drillerier. Men skal vi aftale, at hvis du vil drille igen, så snak lige med Bo Langøre om det. Så du kan lærer hvad der er i orden, hvornår de forskellige ting er i orden, så du ikke kommer til at gøre det på de forkerte tidspunkter i forhold til hvor travlt vi har. Er det en aftale?” Julle kigger meget forstående på Lille-Bille, som bare sidder og nikker, ”Så tør tårne væk, så kan I smutte ned og spise, så I kan komme i gang med at arbejde.”

Vi er blevet færdige med at spise, da Julle og Jullemor kom ind i spisesalen, Julle klappet Lille-Bille kærligt på december huen, hvor Jullemor tog ham op og gav ham kærlig kram, det er sjælden at man ser Jullemor gør det, men de er begge to meget kærlige overfor os alle, det ser man i de små ting i hverdagen.

Vi gemmer altid sækkene til gaverne på lageret med julepyntet, for når vi har brugt alt pyntet, så er det tid til at pakke gaverne, sækkene var også det eneste der er der inde.

Jeg kigger på Lille-Bille ”Hvordan vil du få den store stak sække ned på værkstedet, hvor gaverne bliver pakket ind?”

”Hvordan skal jeg vide det? Jeg er jo lige kommet, jeg ved ikke noget om det der.”

”Men derfor kan det jo være at du har lært noget der hjemme, som du kan bruge her til det.” Jeg kigger på ham.

”Jeg har kun lært at sæbe tingene, fordi mine forældre ikke vidste, hvordan de skulle straffe mig for mine drillerier. Så jeg vil tage dem jeg kan og så gå frem og tilbage, så til sidst er alle sammen slæbt der ned.”

”Lærte du ikke at trylle?” Jeg kigger overrasket på ham, alle nisser kan trylle næsten med det samme, bare de simple i de små år, jo ældre man bliver, jo svære bliver de, forældrene skulle have fået en tryllebog der passer til nissebørnenes alder og udvikling, så skal nisserne øve sig om sommeren.

”Nej, for det ville kunne gå galt, hvis jeg brugte det, så jeg lærte det ikke.” Lille-Bille tænkte meget over hvad han har lavet igennem tiden.

”Du må da have hørt din familie bruge nogle af alle de tryllerier der findes?”

”De brugte dem aldrig imens jeg kunne høre det. Hvis jeg var tæt på dem, når de brugte tryllerier, så visket de dem, så jeg ikke har, kunne lærer dem.”

”Så må vi starte et andet sted end hvor du burde, for der er så meget du burde have lært om grundlæggende tryllerier, men det grundlæggende tryllerier tager vi efter juleaften, når der er tid til det. Men hvis du holder øje med hvad jeg gør, så kan du lige lærer lidt nu.”

Jeg rækker mig arm frem og peger meget nøjagtig imod sækkene, jeg holder fokus og sagde ”Delemodul en sæk fra stak, nulle nille nolle nylle nu kan der trylles” hvor efter en af sækkene kom ud af stakken og hen og lage sig foran mig, jeg kigger igen hen på den store stak sække, peger og fokusere ”Skrumpemodul af sækkebunke, nulle nille nolle nylle nu kan der trylles”.

Den store stak sække blev helt lille, jeg kigger ned på Lille-Bille, han kigger overrasket på mig, ”Hvor er det sejt, det er da meget praktisk.”

”Ja, men man skal bruge tryllerier med omtanke, så nu skal vi til at pakke alle de små sække ned i den stor og slæbe dem ned til pakkeværkstedet.”

”Hvorfor tryller vi dem ikke bare der ned?”

”Lille-Bille, hvis vi tryllet det hele, så behøvet Julle jo ikke os nisser til at hjælpe ham, han vil gerne have noget selskab omkring sig, så derfor bruger vi det kun ind imellem, men kun hvis det kan hjælpe os på denne måde, for det kan hurtig gå galt at bruge tryllerier. Så brug det med omtanke. Men nok med at snakke, vi skal have pakket denne og slæbt den ned.”

Vi pakker, pakker og pakker, men det gik ikke længe inde, at de pakket, for Lille-Bille vil gerne ned og opleve noget mere tryllerier.

Da vi har slæbt sækkene ind i pakkeværkstedet, jeg kigger på Lille-Bille, for nu skal han lærer noget, som er kedeligt for de fleste.

”Lille-Bille, du skal høre efter nu, for du skal se hvordan gaverne er delt op her inde.”

Lille-Bille afbryder mig ”Jeg har hørt lidt om dette sted af min far. Gaverne er blevet lavet efter hvilket rækkefølge de skal afleveres. De lande der er sidst er de første der bliver lavet, for de skal pakkes først, imens de gaver så bliver pakket, så laver man de sidste gaverne til de lande der er tættest på. Eller har jeg forstået det forkert?”

”Når man forlader Julle’s værksted, så må man ikke snakke om hvad der forgår her oppe, men det til side. Du har forstået det rigtig.”

Jeg slæbte sækkene over i et hjørne og tømte dem alle ud på gulvet, jeg kigger på den store stak sække, peger og fokusere ”Forstørremodul af sækkebunke, nulle nille nolle nylle nu an der trylles” og alle blev store igen.

”Jeg skal lige op og snakke med Julle. Men som du ser, har alle hylderne numre, du skal lægge sækkene ved de hylder, som har samme nummer. Du må ikke trylle. De andre holder øje med dig. Jeg skal nok hjælpe dig når jeg kommer tilbage.”

Jeg smutter hurtig op til Julle, jeg banker stille på døren, han råbte, så jeg kan komme ind.

”Julle, jeg skal lige snakke med dig om Lille-Bille.”

”Er der flere problemer med ham?”

”Det er ikke så meget ham, mere hans forældre. Han har aldrig lært at trylle, de mente, at han vil bruge det forkert. Hvilket jo ikke er helt i orden ifølge Nisseloven.”
”Så må vi lærer ham det, men jeg sender en advarsel til hans forældre.”

”Julle, der er noget der er værre end det. Lille-Bille fortalte, at hans far har fortalt ham om pakkeværkstedet, så når du alligevel skal have kontakt med dem, så er det måske en noget andet der er vigtig at snakke med dem om os.”

”Så ved man jo hvor Lille-Bille har det fra, hans far blev sendt væk her fra, fordi han ikke kunne lytte efter. Nu kommer der indskærpelser for dem, så vil det være bedst for Lille-Bille at blive her, så du skal gøre, at han føler sig hjemme her, så han bliver. Hvis I stopper arbejdet tidligere, spiller nogle spil med nogle af de andre, så han kommer til at lærer nogle af de andre at kende, det vil være godt.”

”Han er i gang med at dele sækkene op nede i pakkeværkstedet. Når det er færdigt, så stopper vi, så forsætter vi med at pakke i morgen.”

Jeg kom ned til Lille-Bille, han var nået halvvejs med at lægge sækkene på plads, jeg gik bare i gang med at lægge dem ud.

Da vi er færdig kigger vi på hinanden, jeg overtaler Lille-Bille til at gå med op og stoppe for i dag, så lovet jeg bare, at lærer ham nogle få tryllerier i morgen.

Der sad nogle andre i spisesalen, vi satte os hos dem, vi spiller noget nissefemhundred, så kom der noget mad, vi spiste, bagefter gik de andre ned og arbejdet videre, men der kom nogle fra de andre værksteder for at spille nissefemhundred med os.

Der gik hurtig nogle timer, jeg kigger på de andre ”Jeg vil smutte i seng nu, hvis du skal arbejde med mig i morgen, så burde du faktisk ligge i din seng for en time siden, så du er frisk til i morgen, så når jeg kommer op om fem minutter, så ligger du der allerede.”

Jeg har ikke set en nisse været så hurtig i lang tid, for han var bare væk med dem samme, der er en der glæder sig til i morgen.

Da jeg kom der op, lå han der også, han var allerede faldt i søvn, så jeg skyndte mig ind i min egen seng, for at sove og faldt i søvn med det samme.

DEN 20. DECEMBER – TRYLLERIER PÅ PAKKEVÆRKSTEDET

Jeg vågner ved, at Lille-Bille står og rusker i mig ”Vi skal trylle. Eller vi skal pakke gaverne. Men vi skal også trylle. Hvornår skal vi starte?”

”Jeg skal lige vågne først, så skal jeg have morgenmad, så kan vi pakke gaverne der er klar, derefter kan vi trylle lidt, men det sker udenfor.”

Lille-Bille sukker meget dyb, trapper meget hårdt hen til sin seng, kravlet op i den igen, jeg kan ikke lade værd med at grine lidt af ham.

Lidt efter ligger han og sover igen, jeg vender mig, jeg vågner da radio alarmen lyder, jeg kigger hen imod Lille-Bille, han ligger stadig der og sover, han vågner ikke af radioen.

Nu hvor alle de andre nisser er kommet i tøjet og gået, går jeg hen til Lille-Bille, jeg sætter mig på sengekanten, han ser meget fredfyldt ud, som han ligger der, men han skal jo op.

Jeg tager stille fat i hans skulder ”Lille-Bille, du skal op, du skal ned og pakke gaverne i sække, bagefter skal du lærer at lave lidt tryllerier.”

Han kom hurtig ud af sengen og i tøjet, vi går sammen ned til morgenmaden, der er mange der sagde godmorgen til ham, jeg kan se på ham, at han får mere og mere glæde og selvtillid af det, hvilket er godt for ham.

”Lille-Bille, vil du sidde her hos mig?”

Han kigger op på mig, for at se om det er i orden, for der er kun plads til en på bænkene.

”Bare sæt dig ved Røde Rose, jeg henter dig, når vi skal videre ud og at arbejde.”

Han sætter sig ned og tager noget mad, han falder hurtig i snak med de andre unge nisser, det er godt for ham, at snakke med nogle på sin egen alder cirka.

Jeg går ned til de andre, der er på pakkeværkstedet, for så kan vi aftale lidt nærmere om Lille-Bille og dagens arbejde.

Julle kommer ind og sætter sig ved os, Jullemor forsætter op til alle de unge nisser, hun får fat i en stol og sætter sig for bordenden, så hun kan se dem alle, det gør hun gerne når hun vil se hvem af de unge der kan bedst sammen, for det er nyttig viden i fremtiden, og Julle er ikke særlig godt til at se den slags.

”I er nødt til at være venlig ved Lille-Bille, I kender jo alle hans far og mor, Store-Bille og Rødtop.” Julle trækker vejret tungt ”Store-Bille har været led ved Lille-Bille i mange år, næsten altid. Rødtop skrev, at Lille-Bille driller fordi han gerne vil have Store-Bille’s opmærksomhed, men det gjorder det bare værre.”

”Er der ikke nogen der har opdaget, at der var noget galt?” Pakke Palle spøger om det vi andre tænker.

”Nej, for udadtil gjorder de alt for at det ligner en lykkelig familie. Men jeg modtager flere oplysninger i løbet af dagen, måske bliver sagen sendt til Nissepolitiet, hvis det er helt galt, så må kan de undersøg sagen. Men indtil videre, så skal vi være gode ved Lille-Bille, han må ikke få noget af vide endnu.”

”Hvad hvis det er rigtig, hvad med resten af familien?” Pakke Palle afbrød Julle med hans spørgsmål.

”Hvis det er alvorligt, så samler vi dem op og tager dem med her tilbage juleaften, så må vi finde en bedre løsning efter jul.” Julle rejste sig op ”Meld det ud til alle, men de unge må ikke få noget af vide, for så får Lille-Bille det også af vide af de andre.”

Julle gik, vi andre rejste os op og smutter hurtig ud på alle værkstederne, for at fortælle dem det hele, nu hvor Jullemor alligevel er ved de unge nisser.

Da vi har været rundt ved alle, så gik jeg hen til spisesalen, der er helt tomt, eller Lille-Bille er den eneste der sidder der inde.

”Hvorfor sidder du alene her?”

”Bo Langøre, du sagde, at jeg skulle blive her indtil du kom for at hente mig.”

”Nå ja, det havde jeg lige glemt. Undskyld, Lille-Bille. Skal vi gå i gang med arbejdet.”

Han nikker og hopper ned fra bænken, han tager min hånd og kigger smilende på mig, jeg tager ordentlig fat i hans hånd og går af sted til pakkeværkstedet.

”I går lærte du at gaverne er delt op i lande, vi har givet hvert land et nummer, dem skal du nok lærer med tiden, men et er vigtig lige nu, det er at gaverne skal i kanen, nummer et skal nederst i kanen og det land der har det højeste nummer skal øverst i kanen.” vi går så hen til reol et, jeg peger op på øverste hylde ”Gaverne er lagt, i samme rækkefølge som vi læser, fra venstre til højre. Det vil sige at gaverne ved hver reol skal pakkes fra øverst venstre til nederste højre hjørne.”

Jeg tager fat i Lille-Bille, og går så langt tilbage som vi kan, jeg kigger reol et, peger og fokusere ”Gavermodul, på gulv, start med 1a og forsæt til 100 D, pause ved 55Q i 45 minutter, når gaverne i sæk er kommet så skal gaverne laves af størrelsesmodul til Julle står med gaven i hans gavesæk i rette hus juleaften, nulle nille nolle nylle nu an der trylles.”

Gaverne fra øverste hylde fra reol kommer ned på gulvet, vi går der hen, vi tager den første sæk og lægger gaverne i, hvor gaverne krymper med det samme, og så kommer gaverne fra hylde 1b, så forsætter arbejdet.

Tiden går hurtigt, for der er meget at lave, Lille-Bille snakker på livet løs, da gaverne stopper med at komme, ”Så er der pause, skal vi gå ned til frokost?”

”Må jeg gerne løbe i forvejen?”

”Det må du da gerne.” Han må været blevet sulten af alt det her arbejde.

Da jeg kommer ind i spisesalen, sidder Julle ved pakkeværkstedsbord ”Bo Langøre, du ser den sidste, Lille-Bille løb ned til Røde Rose og satte sig. Så kom du bare hen til os, jeg har noget at snakke med jer om.”

Jeg kigger ned til ungbordet og der sad Lille-Bille og hygger sig, så jeg sætter mig.

”Jeg har fået flere oplysninger om Store-Bille, det tyder ikke godt, jeg har meldt ham til Nissepolitiet, for efter at Lille-Bille er rejst her op, så er det gået ud over Rødtop. Nissepolitiet vil undersøge sagen, de er hos familien nu, de kommer her i aften og vil snakke med Lille-Bille, så Bo Langøre, hvis du kommer op med ham efter aftensmaden, så kan vi forklare ham hele sagen inden Nissepolitiet kommer.”

Jeg nikker ja, hvor efter Julle går med det samme.

Da jeg er færdig med at spise, går jeg op og henter Lille-Bille, han vil gere have blevet noget mere tid, han hygger sig med Røde Rose, men gaverne pakker ikke sig selv.

Vi forsætter, hvor vi slap, men vi siger ikke meget til hinanden, da alle pakkerne er pakket ned i deres sække, bandt vi en snor omkring toppen med en seddel med samme nummer som på sækken.

Jeg tager de to største sække ”Vi skal lægge alle de andre sækker med gaverne her ned i, de andre sække bliver automatisk mindre her i. Så alle gaverne kan være med i kanen. Alle sækkene gør også at gaverne kommer til at veje mindre, så det ikke er for tungt på kanen.”

Vi tager alle sækkene og kommer i de to store, hvor vi så binder en snor omkring dem begge, så tager vi dem ned til kanen, der bliver låst ekstra godt ind til kanen, nu hvor så mange af gaverne er kommet der ind.

Vi går hen til rensdyrene, jeg har taget en spand gulerødder med, jeg fandt en spand og satte mig på den, så jeg kom ned i højde med Lille-Bille, ”Vi kan ikke trylle i aften. Julle vil gerne have os op på kontoret efter aftensmaden. Men vi kan trylle en anden dag, det lover jeg dig.”

Jeg kan se på Lille-Bille, at han godt vidste, hvad det handle om, hvilket forklare hvorfor han er så stille her i eftermiddag.

Vi sidder lige så stille og fodre rensdyrene, da spanden er tom, så går vi op i spisesalen til aftensmaden.

Vi kom ind på kontoret og sidder i de stole, som vi altid sidder i, der er blevet sat nogle ekstra stole op til nissepolitiet, Julle kigger op på mig, jeg kan se, at han ikke er glad for det her, han kigger ned på de papir der ligger på bordet, så kigger han på Lille-Bille.

”Jeg har hørt noget om hvordan din far er, jeg har undersøgt det nærmer.” Julle blev helt stille, det er altid svært for Julle, det er så sjælden at han skal gøre det, så han er ikke øvet i det, Julle kan heller ikke lide, at se nisser eller børn der lider. ”Jeg har været nødt til at få Nissepolitiet til at se nærmere på sagen. De kan komme når som helst, de vil lige stille dig nogle spørgsmål.”

Der bliver i samme øjeblik banket på døren, døren går op og ind kommer nissepolitiet, de går hen og giver hånden til Julle og bagefter os, de får sig sat.

”Lille-Bille, du ved godt, hvorfor vi er her, så jeg går lige til sagen. Hvordan er dit forhold til din far?” det er lederen af nissepolitiet der føre snakken, alle ved at han bliver kaldt NP.

Lille-Bille kigger ned i gulvet, jeg kan se på ham, at han ikke vil fortælle sandheden, men jeg klemmer hans hånd og siger ”Det er i orden, bare fortæl sandheden.”

”Han slog mig, når jeg ikke opførte mig ordentlig. Han gav mig også straffe, når jeg ikke opførte mig ordentlig.”

”Hvor tit slog han dig?”

”Flere gange hver dag.”

”Hvad blev dine straffe så?”

”Jeg skulle ordne alle pligterne alene, ingen hjælp. Det var når det var værst, for hvis jeg opførte mig nogenlunde, så slog ham mig kun få gange, og så skulle alle gøre deres egen pligter.”
”Hvordan kunne du klare alle de opgaver alene?”

”Jeg arbejde fra morgen og til at det hele var færdig. Hvis jeg ikke var færdig, når det blev mørkt, så måtte jeg ikke gå i seng, før jeg var færdig.”

”Slog din far nogensinde din mor eller søskende?”

”Nej, han har altid forgudet de andre. Han har dog altid været små sur på min mor, når hun hold hånden for meget over mig.”

”Lille-Bille, vi har været hos dine forældre i dag. Vi har været nødt til at anbringe din far i nissefængslet, for han har været volding imod dig, men på det sidste er det gået ud over din mor. Din mor vil vidne hans vold på dig, så han kommer ikke ud i en del år.”

”Hvad skal der så ske med min mor og søskende?”

”Det har Julle allerede fundet ud af, det er blevet ordnet.”

Julle kigger på mig, han tænker lidt ”I to kan bare smutte ud og hygge jer med de andre nu, jeg skal lige snakke færdig med NP.”

Vi smutter med dem samme, henne i spisesalen sidder der en del og spiller, Lille-Bille sætter sig ved Røde Rose, jeg sætter mig i nærheden.

Tiden gik hurtig i aften, jeg gik op for at sove, Lille-Bille gik op for en time siden, det har også været en hård dag for ham.

Da jeg lagde mig i min seng, gik der ikke længe inden jeg sov.

DEN 21. DECEMBER – ADVENT KYSSET

Jeg kommer ned i spisesalen, alle snakker om Nissepolitiet, det er ikke tit de er på værkstedet, de rejser normalt rundt i verden og løser problemerne imellem alle nisserne, nogle af dem på værkstedet har aldrig mødt dem, men de kendte kun om dem fra andres historier.

Lille-Bille sidder allerede ved Røde Rose, hans arm er langt omkring hende, de sad og grinet ved deres bord.

Jeg vil helst sidde alene, men kan ikke få ro her inde, så jeg tager mit mad med mig ud til rensdyrene, der sidder jeg lige så stille og spiser, da Julle og NP kommer der ud, vi snakket lidt om Lille-Bille, så gik jeg tilbage til spisesalen.

Jeg går videre da der skal gøres rent på alle de fleste værksteder, da der ikke kun kommer få juleønsker ind de sidste dage inden juleaften, alle ved at vi rejser den 23. december, så alle børn ved at de sidste gaver bliver pakket den 22. december.

Jeg går ind på de forskellige værksteder for at sætte nisserne i gang med at gøre rent, men på hver værksted tager jeg nogle nisser med der skal gøre rent andre steder, nogle bliver sat til at gøre rent på sovesalene, nogle i Hall’en, nogle skal slæbe noget mere brænde ind, så der er fyldt op på sovesalene, opholdstuerne og alle de andre steder.

I dag gør vi også køkkenet rent, så det er klar til de næste dages madlavning til den store julefest, men da vi er så mange nisser, så er der også tid til at afslapning ind imellem, så alle får noget glæde af julens.

Der er små drillerier rundt omkring, alle er begyndt at slappe af og nyde jule tiden, der er nogle der får vandet til at skifte farve, så den der tænder for vandhanen, så kommer vandet ud med personens ynglings farve, hvis nissen skal drikke det, så har det nissens ynglings smag, det er altid hyggeligt, nogle gange kommer der grønsager ud af vandhanen, men kun hvis nissen har været lidt sur på det sidste.

Det er ved at sent, da jeg nogle mindet mig om, at vi ikke har tændt det sidste lys i adventskransen, jeg fik alle samlet i Hall’en, Julle og Jullemor kom ned af trappen, og inden længe var det sidste lys tændt.

Lille-Bille står lige ved siden af mig, men han løber hen til Røde Rose og giver hende et stor kys på kinden, alle grinet af det, men klappet alligevel, fordi det var lige hvad de trængte til, en påmindelse om at julen også handler om kærlighed og nærvær med dem man holder af.

Lige så stille listet alle af sted, for at gøre deres opgaver færdige, så kom Julle og NP hen til mig, for at fortælle at NP bliver her julen over, kun hvis der opstår noget stort, vil NP og resten af Nissepolitiet rejse videre, men ellers bliver de.

DEN 22. DECEMBER – JULE KØKKENET

Vi er nået så langt med gaverne, der er blevet valgt en stor gruppe nisser, hvor de skal hjælpe til oppe i køkkenet med maden, jeg skal hjælpe til i køkkenet, men jeg skal også tjekke op på alle gaverne, og sikre mig at de sidste bliver pakket rigtig ned i kanen, når der så er nogle nisser der er færdige skal de sendes i køkkenet, for at hjælpe der.

Der skal laves meget mad til juleaften, og der er kun to dage til at få maden lavet, og når vi nu er ved at være færdige med at lave alle de gaver, så er det maden vi skal i gang med, fordi det ikke har været muligt at gå i gang før, da vi haft travlt med at få pakket alle gaverne.

Der er stadig nogle der arbejder på de sidste gaver, men der er ikke så mange gaver der mangler, der er samlede folk i to værksteder, til at lave gaverne færdige, så er der ti værksteder der pakker, og så er der nisserne fra tre værksteder der er i køkkenet, for at nå det sidste inden turen i morgen.

For i morgen når Julle og jeg er taget af sted, så skal de andre nisser gør klar til den store julefest i spisesalen, så derfor er det vigtigt at vi får lavet en stor del af maden i dag, for der er også meget der skal laves i morgen.

Inden længe var de sidste gaver pakket i sækkene, jeg fik de andre til slæbt sækken ud i kanen, så gik jeg op til køkkenet, hvor de var i gang med at skære rødkålshoveder ud til hjemmelavetrødkål, og så var der en gruppe der er i gang med at finde kartofler frem så de i morgen kan blive skraldet, flæskestegene lægges klar i køleskabet til den 24. december, hvor de skal i ovnene.

Vi grinet højlydt i køkkenet, for vi snakkede meget om nogle af de ting vi af oplevet i løbet af livet, vi er nogen der kan nogle historie der er nogle være nogen, så gik døren op og der stod Julle.

"I more jer nok rigtig?"

"Jaaaaa, vi har det sjovt, de kan nogen historier, fra da de var nisser på gårdene rundt i verden."

"Ja, det kan I nok skrive mange erindringer om, det må i gøre en gang. Nå men jeg ville lige se, hvor langt I var noget."

"Jamen vi er med planen."

"Godt, så går jeg ned og forsætter med at pakke gaverne."

Vi knoglet videre, for at nå det, men det er hårdt, der begyndte at komme flere ind i køkkenet for at hjælpe, det begyndte at gå hurtigere, vi begyndte at være for mange, så nogle af de første i køkkenet, blev nu sendt ud, hver gang der kom en gruppe ind var der også en gruppe der gik ud.

"Nu er vi vist færdig med at ordene de kålhoveder og kartofler, så skal der ryddes op og gøres rent, så det er klar til i morgen. Hvis alle tager en part er det hurtigere overstået."

Inden længe er det overstået, så vi kunne slukke lyset, og gå ind og hvile os, så alle er klar til i morgen og det arbejde der kommer det, for det bliver også hårdt arbejde for alle de andre nisser her på værkstederne. 

DEN 23. DECEMBER – KANE TUR PÅ JULENAT

Jeg sad klar i kanen meget tidligt, da det ville blive meget lang tur med at få fragtede alle gaverne, jeg skulle sidde og give Julle de rigtige gaver ved de forskellige børn verden over.

Jullemor havde givet os noget varmt og koldt at drikke med på turen, for nogle steder er det så varmt, at vi skal have noget koldt at drikke, andre steder er det omvendt, så vi er altid spændt på hvordan turen går.

Vi fik også noget mad med, nogle familier har sat mad frem til os, men andre har ikke, men det er ikke så meget der er, så vi får ikke nok at spise, så hvis vi bliver sulten, så kan vi spise det vi har fået med.

Vi havde pakkede det store kane for at kunne få alt med, der var mange gaver der skulle med i år, vi skal ud og opfylde mange børns ønsker om at få en gave juleaftens morgen, det gør en forskel.

"Bo Langøre, er du klar til, at vi tager af sted?"

"Jeg kan ikke blive mere klar."

"Det er godt."

Rensdyrene er ved at være urolige, de stamper i sneen, Jullemor kom med nogle tæpper, som vi skulle have med, så hvis vi kommer til at fryse så kan vi tage dem omkring os.

Alle sammen stod klar til at vinke, vi skulle af sted, Julle tog fat i tøjrene, han begyndt at sige "Kom Amor, kom Sheila, kom Nola, kom Chika, kom Springer, kom Danser, kom Bigsen, kom Rudolf", da kanen så begyndte at glide let hen over sneen, man kunne høre klokkerne ringe fra rensdyrene.

Jeg kiggede ud over kanens kant og så alle de andre stå der nede og vinke, de bliver mindre og mindre, det var en dejlig følelse, Julle sad der "Ho ho ho", klokkerne og den kolde vind, gjorde mig rigtig glad inden i.

"Så er vi af sted, vi rejser den rute jeg har skrevet ned på denne seddel, du skal bare holde øje med hvilket barn, som vi skal hen til og hvad barnet skal have, så kender jeg ruten der hen, den første ved jeg godt hvor er."

"Jeg skal nok holde styr på det."

"Det er godt at komme ud igen, det er ikke så tit vi er ude og rejse i kanen, vi burde måske holde rensdyrene i form i løbet af året, så de ikke bliver så trætte på turen, for vi bliver nødt til at holde en pause på et tidspunkt, for at de kan hvile sig."

"Så skal de vel også have lidt af det hø der er om bagerst i kanen?"

"Det er til hvis vi ikke kan få dem i gang igen, så bruges det som lokke mad."

Tiden flyver af sted, få timer have vi allerede fået afleveret gaver til flere millioner børn rundt i verden, men vi har stadig travlt, for der er stadig mange børn der ude i verden, som skal have deres gave fra Julle.

Nu landet vi det sted hvor vi skulle holde pause, først kunne jeg ikke se hvor det var, før vi var landet, vi landet et stykke fra gården, for ikke at vække dem der bor der, nu hvor vi skal være her længere tid end normalt.

"Bo Langøre, vil du gerne med der hen?"

"Må jeg virkelig gerne det?"

"Ja, dette sted tror jeg du ville blive glad for at komme hen til."

"Så ville jeg meget gerne med."

Jeg havde lavet nogle gaver, som jeg ikke ville efterlade i kanen, for de er til en lille pige, som jeg kom til at lærer for nogen år siden, inden jeg rejste til Julle, for at arbejde, på den gård er der også nogle af mine bedste venner, jeg har ikke set dem siden jeg rejste.

Julle skulle lige sikre sig, han har gaven til med til barnet, og det er den rigtige gave, så begyndte vi at gå, efter et stykke, kommer vi ud af en skov, ved en mark, vi skulle krydse marken for at komme til huset, jeg synes, at kunne kende det, men var ikke sikker.

"Kan du kende dette sted, Bo Langøre?"

"Jeg er ikke sikker, men hvis det er hvad jeg tror, så er det jo her jeg har været nisse."

"Ja, det er rigtig, så det er godt at du tog dine gaver med, så du kan aflevere dem."

"Det var derfor du spurte, om jeg ville med ind."

"Ja det var derfor."

"Tak, Julle."

"Ho ho ho, det er mig en glæde, at du kommer til, at se dette sted igen."

"Er Pølle-Bølle og Konen her stadig?"

"Ja, det er de, det var dem der bad mig om, at tage dig med i år, og holde pause her, de går med os ud til kanen, de spiser sammen med os."

"Var det virkelig dem? Jeg ville glæde mig rigtig meget til, at se dem."

"Det var deres idé og jeg var fuldstændig enig med dem."

Vi var nu ved gården vi starte med at lægge en gave i sokken til pigen i huset, både Julle og jeg havde en gave med til hende, jeg havde skrevet noget på min gave, så hun vidste, at Julle fandtes, for hun har mødt mig, den gang jeg boede her på gården, hun ved også, at jeg skulle rejse op til Julle, men hun troede ikke på det.

Vi var inde på hendes værelse, hun havde forandret sig meget, siden jeg rejste, hun er blevet stor, vi skulle ud igen, inden hun vågnede, for hun måtte ikke se Julle, hun havde jo set mig, en gang for mange gange, vi kom hurtig over i laden.

"Julle, det er en ære at se dig, vi har set frem til at møde dig."

"Det er også rart at møde jer, jeg kan se at I holder godt øje med gården."

"Det gør vi også. Du holder vel øje med ham der, nu hvor vi ikke kan styre ham mere?"

"Han er altid meget let at styre."

"Hvad er det, Bo Langøre, du laver ikke ballade mere?"

"Nej, det er også noget andet, der er jo ingen at drille på værkstedet."

"Du er blevet artig. Kan du enlig huske, hvad vi sagde da du rejste?"

"Nej, det kan jeg ikke huske."

"Vi sagde, at du ikke skulle komme rende for tit."

"Nåååe, det."

"Men det betød ikke, at du skulle holde dig helt væk."

"Nej, men det er som om at tiden ikke har været der."

"Men så vi jo prøve at overbevise Julle om, at du skal komme her ud noget mere, og ikke kun juleaften."

Vi begyndte, at gå ud til kanen, vi snakkede om de gamle dage, vi hyggede os ude ved kanen, efter en times tid, skulle vi videre for at nå det hele.

Så er vi på vej igen, rensdyrene er friske igen, og det gik pludseligt hurtigt med at komme rundt, det virker pludseligt til at gå meget hurtigt end før pausen, men vi skal holde en plan, men det gør vi også. jeg kan ikke lade være med at tænke over alt det der er sket på turen i dag, det er en stor oplevelse.

Jeg kravlet om bag i kanen, for at ligge mig under et tæppe, jeg ville sove lidt, men jeg kan ikke sove, jeg ligger og kigger op i himlen, ser stjernerne glide forbi på himlen, så er vi på vej tilbage, der er ellers noget tid inden vi er ved næste sted.

Tiden flyver af sted, jeg ved ikke hvad klokken er, men jeg ved, at vi først er tilbage den 24. december, normalt er vi midt på eftermiddagen, men denne gang er det senere, for vi skal hente Lille-Bille’s mor og søskende.

DEN 24. DECEMBER – JULEFESTEN

I dag er det første gang jeg ikke er på værkstederne, Julle og jeg er på vej tilbage til værkstederne, men jeg ved hvad de andre laver lige nu, vi gøre det samme hvert år, der er nogle faste ting der skal laves, men ellers laver vi bare sjovt, vi slogser i sneen, vi laver drilleri imod hinanden, vi hygger os helt igennem, for i dag kan vi bare slappe af.

Jeg glæder mig til at komme tilbage og feste igennem, vi skal fejre juleaften og fejre at vi nåede det hele til tiden, og det hele endte godt til sidst, og så skal digt konkurrencens vinder findes, alle glæder sig altid til denne aftens fest, for den betyder bare at det hele er nået til tiden.

Det er først på eftermiddagen, da vi lander i en skov, vi kaster noget trylle støv ud over os og pakker kanen og rensdyrene ind i et tæppe der gør det hele usynlig, vi går hen til stalden lige i nærheden, der er lys inde i stuehuset, juletræet står pænt tændt, der er glade mennesker der inde, Julle og jeg står i et øjeblik og nyder synet.

Vi går ind i stalden og finder Lille-Bille’s familie på loftet, hvor de står med alle deres pakket ting og er klar til at tage af sted, vi hjælper dem med at tage det hele med ud til kanen, med et er vi oppe i himlen igen og på vej tilbage til værkstedet.

Hen midt på eftermiddagen lander vi ved værkstedet, jeg får hurtig Lille-Bille’s familie ført op på Julle’s kontor, hvor de skal være indtil aftensmaden, jeg går ned og hjælper Julle med kanen og rensdyrene.

Julle kigger på mig ”Så skal vi bare lige i bad og skifte tøj, så melder jeg en besked om maden over radioen.”

Jeg skynder mig op i badet og får skiftet tøj, bagefter går jeg lidt rundt og snakker med de andre, alt er klar til julefesten, da radioen lyder.

"Ho ho ho, turen gik godt, så nu skal vi ind og fejre, at det er juleaften, så vi mødes i spisesalen om få sekunder til den store julemiddag."

Der er kommet en masse gaver under det store juletræ i spisesalen, duften af lækkert mad fra køkkenet er også spredt ud over det hele.

Inde i salen var alle i godt humør, jeg fandt min plads, de andre omkring mig begyndte at fortælle hvad de havde lavet siden vi rejse i går, de havde gjort så meget, men samtidig havde de fået slapper af.

Der er blevet kysset hjørne, det jeg synes er bedst ved julen i år er, at jeg var med Julle ude og dele julegaverne ud.

Der blev ringet med en lille klokke, som vi bruger her i spisesalen, så var alle klar over at der var en der skulle sige noget, vi kigger op på Julle, for vi vidste, at det var ham der skulle sige noget.

"Nu er det endelig jul, jeg håber, at I alle vil nyde maden. Men inden vi begynder at spise, så har jeg en overraskelse. Jeg vil gerne have Lille-Bille til at komme her op til mig."

Lille-Bille gik lige så stille der op, Julle kigger på ham ”Jeg har en overraskelse til dig, Lille-Bille, for da Bo Langøre og jeg har været ude med gaver, så stoppede vi undervejs, vi har nogle med tilbage til dig.”

Julle peger imod de to store døre i den anden af salen, som så går op, der står Lille-Bille’s familie, Lille-Bille løber ned til dem og giver dem et stor knus.

”Kom ind og sæt jer og spis med. Der er plads ved Lille-Bille og Røde Rose.”

Efter nogle timer, hvor der er blevet spist og hygget over bordene, rejser Julle sig op og siger "Det ser ud til at alle er færdig med at spise, så vi kan nu gå ud i hall, følg efter mig, stil jer rundt omkring juletræet, for nu skal der danset omkring den og synge."

Vi danset omkring juletræet i meget langt tid og sang mange sange, jeg elsker at synge, og så hjælper det også på at få de andres nissers humør op, hvis de er lidt nede i kuld kælderen, efter langt tid hvor vi har sunget, stoppede vi, for så at lade Julle sige noget igen.

"Der skal nu deles julegaver ud, når jeg råber et navn, så den der skal have gave, komme her op, og få den. Men husk at gave I får ikke må åbnes før alle de andre har fået en gave."

Det gik ikke langt tid inden at mange gode dele allerede havde fået en gave, de første der fik gaverne var dem der stod tættest på, da de så fik, gik de hen bagved, så de andre kunne komme frem og deres gave.

"Så har alle hvis fået deres gave, så må I gerne åbne. God Jul alle sammen, og tak for denne jul. Ho ho ho."

Sådan endte denne jul for julemanden Julle og hans nisser på værkstederne oppe i det kolde Grønland, det sted hvor børn fra hele verden drømmer om i hele december måned.