Et digt på dansk
De siger, jeg skal være voksen,
som om jeg ikke allerede prøver.
Som om jeg ikke hver eneste dag
står med mere, end nogen ser,
og stadig finder styrken til at gå videre.
De siger, at vi kan gøre det sammen,
at jeg ikke behøver stå alene.
Men hvordan skal jeg række hånden frem,
når de allerede har tegnet et billede af mig
uden nogensinde at se mig rigtigt i øjnene?
De hører historier fortalt af andre,
låner andres ord og kalder dem sandhed.
De dømmer mig ud fra stemmer,
der aldrig har båret mine tanker,
aldrig har mærket mine kampe
eller set de tårer, jeg har gemt væk.
For hvis de virkelig kendte mig,
ville de vide, at jeg allerede har lært
at tage ansvar, selv når det gør ondt.
At tænke mig om, selv når følelserne larmer.
At rejse mig igen, selv når ingen spørger,
om jeg overhovedet havde kræfterne til det.
Jeg behøver ikke råbe højt,
at jeg er mere voksen, end de tror.
Jeg behøver ikke bevise mit værd
for mennesker, der har valgt at tro
på andres version af mig
frem for den person, jeg faktisk er.
For modenhed er ikke altid det,
man kan se på afstand.
Den findes i de valg, man tager i stilhed,
i de kampe, man kæmper alene,
i evnen til at forstå andre,
selv når de ikke prøver at forstå én.
Og ja, jeg er stadig et menneske,
der laver fejl og har brug for en hånd.
Jeg har stadig ting, jeg skal lære,
og dage, hvor alting føles tungt.
Men det betyder ikke, at jeg er umoden.
Det betyder blot, at jeg stadig vokser.
Så sig ikke til mig, at jeg skal være voksen,
som om jeg ikke allerede er på vej.
Lær mig at kende, før du fortæller mig,
hvem du tror, jeg er.
For hvis du virkelig så mig,
hvis du lyttede uden andres stemmer imellem,
ville du måske opdage det,
du aldrig havde forestillet dig:
**At jeg har været mere voksen,
end du nogensinde gav mig lov til at være.**
Og måske kunne vi så gøre det sammen.
Ikke fordi jeg mangler at blive voksen,
men fordi selv den stærkeste sjæl
fortjener nogen, der går ved siden af
uden først at kræve, at den beviser sin styrke.
Being an Adult – More Than They Know
A poem in English
They tell me I need to grow up,
as if I haven't already tried.
As if I don't wake up every day
carrying more than meets the eye,
still finding the strength to move ahead.
They say we can do this together,
that I don't have to stand alone.
But how am I supposed to reach my hand
when they've already painted a picture of me
without ever truly looking me in the eyes?
They hear the stories others tell,
borrow their words and call them truth.
They judge me through the voices of people
who have never carried my thoughts,
never felt the battles I fight,
or seen the tears I've hidden from the world.
Because if they really knew me,
they would know I've already learned
to take responsibility, even when it hurts.
To think things through when emotions run wild.
To stand back up when I fall,
even when nobody asks
if I had the strength left to rise.
I don't need to shout
that I'm more grown than they believe.
I don't need to prove my worth
to people who've already chosen
to believe someone else's version of me
instead of the person I truly am.
Because maturity isn't always something
you can recognize from a distance.
Sometimes it lives in the choices made in silence,
in the battles fought alone,
in the ability to understand others
even when they refuse to understand you.
And yes, I'm still human.
I make mistakes, and I need a hand.
There are still things I have to learn,
and days when everything feels heavy.
But that doesn't mean I'm immature.
It simply means I'm still growing.
So don't tell me I need to grow up
as if I haven't been trying all along.
Get to know me before you tell me
who you think I am.
Because if you truly saw me,
if you listened beyond the voices of others,
you might discover something
you never thought could be true:
**That I've been more grown-up
than you ever allowed me to be.**
And maybe then we could do this together.
Not because I still need to become an adult,
but because even the strongest soul
deserves someone walking beside them
without first demanding they prove their strength.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar