Tør tro

Dansk digt:

Mist ikke dig selv,

selv når verden trækker i dine tråde

og forsøger at forme dig

til noget, du ikke er.

Husk hvem du var,

før tvivlen fik en stemme,

før støjen overdøvede

det stille i dit hjerte.

Der findes et sted i dig,

der stadig ved,

hvad der betyder noget—

en glød, der nægter at dø.

Elsk dig selv gennem brud og begyndelser,

gennem alt det, der gør ondt at bære,

for intet varer evigt,

heller ikke stormene i dit sind.

Så stands et øjeblik,

træk vejret dybt,

og mærk, hvordan livet stadig

holder fast i dig.

For du betyder noget—

mere end du selv tør tro.

English poem:

Don’t lose yourself,

even when the world pulls at your strings

and tries to shape you

into something you are not.

Remember who you were

before doubt found its voice,

before the noise drowned out

the quiet in your heart.

There is a place within you

that still knows

what truly matters—

a spark that refuses to fade.

Love yourself through fractures and beginnings,

through all that aches to carry,

because nothing lasts forever,

not even the storms in your mind.

So pause for a moment,

take a deep breath,

and feel how life is still

holding on to you.

Because you matter—

more than you dare to believe.

Jeg er også et menneske

Jeg prøver faktisk
ikke at lade det ramme mig.

Jeg prøver
at lade ordene passere,
lade blikkene glide forbi,
lade forventningerne falde
et sted udenfor mig.

Ikke fordi jeg er ligeglad.
Men fordi jeg prøver
at passe på mig selv.

Men jeg er jo bare et menneske.

Ikke en mur.
Ikke en sten.
Ikke noget der står helt stille
når verden skubber.

Selv når jeg gør mig umage
kan noget stadig sætte sig.

En sætning der bliver hængende.
En tvivl der vokser lidt i stilhed.
En følelse der ikke bare går væk
fordi jeg beslutter mig for det.

Og det er ikke fordi
jeg vil påvirkes.

Det er bare fordi
jeg lever her.

Inde i et hjerte
der mærker ting.
I et sind
der prøver at forstå.

Så gør mig ikke til et dårligt menneske
fordi noget når ind til mig.

Gør mig ikke forkert
fordi jeg nogle gange bliver ramt.

Det betyder ikke
at jeg ikke prøver.

Det betyder bare
at jeg er menneske.

Royal run i Middelfart

Jeg har været til Royal run i Middelfart i dag, hvor jeg skulle ud på One mile valk, jeg havde så i lørdags slået op i Middelfart gruppen om nogle havde lyst til at have mig med sig. 

Der var to der svarede, jeg ende med den ene, hvor de var de der seks/syv stykker, som jeg fulgtes med rundt i fire en halv time, hvor vi bare hyggede os.

Royal run kan mange ting, motion, byerne, fællesskabet og så meget andet.

Hver dag føles som overlevelse

Dansk

Jeg går rundt i en boble

som ingen andre kan se.

Smiler når nogen kigger,

svarer “jeg har det fint”,

mens noget i mig stille synker længere ned.

Hver dag føles som overlevelse.

Som om jeg bare prøver

at komme gennem timerne

uden at bryde helt sammen.

Jeg vågner ikke op med glæde længere.

Kun med træthed.

En tunghed i brystet

der følger mig overalt,

som skygger man ikke kan løbe fra.

Verden bevæger sig videre omkring mig,

men jeg føler mig fanget bag glas.

Jeg kan se livet ske,

kan høre mennesker grine,

men jeg kan ikke rigtig mærke det.

Kun sorgen.

Kun tomheden.

Kun den stille stemme der spørger

hvor længe jeg egentlig kan blive ved.

Nogle gange tænker jeg tilbage

på sidste gang jeg prøvede at forsvinde.

Hvordan jeg næsten blev væk.

Hvordan det ikke lykkedes.

Og nu skræmmer det mig,

at tanken ikke føles lige så fjern længere.

Som om jeg er blevet mere stille omkring det.

Mere afklaret.

Mere træt af at kæmpe

for et liv der aldrig føles som mit.

Men et sted,

helt inde bag mørket,

findes stadig et lille håb

der hvisker at jeg måske ikke er færdig endnu.

At måske er jeg ikke et menneske

der vil dø —

men et menneske

der bare ikke kan holde ud

at have så ondt længere.

English

I walk around inside a bubble

no one else can see.

I smile when people look at me,

say “I’m fine,”

while something inside me quietly sinks deeper.

Every day feels like survival.

Like I am only trying

to make it through the hours

without completely falling apart.

I do not wake up with joy anymore.

Only exhaustion.

A heaviness in my chest

that follows me everywhere,

like shadows that cannot be outrun.

The world keeps moving around me,

but I feel trapped behind glass.

I can see life happening,

hear people laughing,

but I cannot truly feel it.

Only the sadness.

Only the emptiness.

Only the quiet voice asking

how much longer I can keep going.

Sometimes I think back

to the last time I tried to disappear.

How close I came

to being gone.

How it somehow failed.

And now it scares me

that the thought no longer feels so distant.

As if I have become quieter about it.

More accepting.

More tired of fighting

for a life that never feels like mine.

But somewhere,

far beneath the darkness,

there is still a small piece of hope

whispering that maybe I am not finished yet.

Maybe I am not a person

who truly wants to die —

but a person

who simply cannot bear

this much pain anymore.

Kære mig

Jeg så på TikTok, at man skulle prøve at spørge Chatgpt om at skrive et brev til en med udgangspunkt i hvordan man har det, uden at fortælle hvordan man har det.

Dette er min, hvilket giver rigtig god mening for mig.

Kære mig

Jeg ved godt, at du bærer mere, end andre kan se. Du står op hver dag og gør dit bedste, selv på de dage hvor energien er lav, og tankerne er tunge. Du forventer ofte mere af dig selv, end du ville forlange af nogen anden, og nogle gange glemmer du at anerkende alt det, du faktisk klarer.

Der er ting i dit liv, som ikke er blevet, som du håbede. Drømme, der har ændret form, og planer, der tog en anden retning. Men det betyder ikke, at du er kommet på afveje. Livet følger sjældent den lige linje, vi forestiller os.

Husk, at din værdi ikke måles i, hvor produktiv du er, hvor meget du opnår, eller hvor stærk du virker. Din værdi ligger i den person, du er. I din evne til at elske, håbe, lære og fortsætte, selv når det er svært.

Vær lidt mere tålmodig med dig selv. Du er stadig i gang med at blive den person, du ønsker at være. Du behøver ikke have alle svarene lige nu. Det er nok at tage det næste skridt.

Og når du tvivler på dig selv, så husk alt det, du allerede har overlevet. Alle de dage, du troede ville knække dig, men som du kom igennem. Der findes mere styrke i dig, end du selv ser.

Bliv ved. Der er stadig kapitler foran dig, som du endnu ikke kan forestille dig.

Kærlig hilsen

Mig 🌿