Ferie Camp dag 1

Teltet blev sat op, der blev pakket ud og lavet banner, alt imens det regnede ind i mellem, men det er dejligt at være afsted. Jeg deltager fra Kirkens Korshær varmestue i Horsens. 

Ville du blive

Dansk

Hvis jeg rakte hånden ud

ville du så blive

eller ville du gå

uden at se dig tilbage

Hvis jeg viste dig

de stille steder i mit hjerte

ville du forstå dem

eller bare gå forbi

Hvis du så mig falde

ville du blive stående

ville du lytte

ville du holde mig oppe

Hvis natten blev tung

og verden føltes for stor

ville du så blive

bare lidt længere

Jeg lover ikke at være en helt

ikke at redde alt

ikke at fjerne al smerte

men jeg kan blive

jeg kan lytte

jeg kan stå ved din side

når stilheden larmer mest

og måske er det nok

ikke store ord

ikke evige løfter

bare to mennesker

der vælger hinanden

igen

i aften

English

If I reached for your hand

would you stay

or would you leave

without looking back

If I showed you

the quiet places in my heart

would you understand them

or simply walk past

If you saw me falling

would you stand beside me

would you listen

would you hold me up

If the night grew heavy

and the world felt too large

would you stay

just a little longer

I do not promise to be a hero

not to save everything

not to take away all pain

but I can stay

I can listen

I can stand by your side

when silence is the loudest

and maybe that is enough

not grand words

not forever promises

just two people

choosing each other

again

tonight

Jeg er ked af

Dansk

Jeg er ked af

at jeg blev hængende

i tanker

der aldrig burde have fyldt så meget

jeg er ked af

at jeg holdt fast

i forventninger

der aldrig blev sagt højt

jeg er ked af

at jeg så mening

i små øjeblikke

som måske bare var

almindelig venlighed

jeg er ked af

at jeg ventede

på noget

der aldrig var på vej

jeg er ked af

at jeg glemte

at sætte mig selv først

og troede

at stilhed også var et svar

jeg er ked af

at jeg brugte så lang tid

på at forstå

at ikke alt

er meningen

skal blive til mere

men mest af alt

er jeg ked af

at jeg lod mit sind

blive fanget

af noget

der aldrig var mit

English

I am sorry

that I stayed too long

inside thoughts

that never should have meant so much

I am sorry

that I held on

to expectations

that were never spoken aloud

I am sorry

that I found meaning

in small moments

that may have only been

simple kindness

I am sorry

that I waited

for something

that was never on its way

I am sorry

that I forgot

to put myself first

and believed

that silence was also an answer

I am sorry

that I spent so much time

understanding

that not everything

is meant

to become something more

but most of all

I am sorry

that I let my mind

become caught

in something

that was never mine

LVS Ferie Camp

Dansk:

På Ferie Camp ved LVS

starter dagene tidligt, slutter sent,

med teltdug over drømme og grin,

og sommeraftener, der føles uendeligt ment.

Lange dage fyldt med liv og lyd,

hvor hyggen bor i hvert et hjørne,

hvor fællesskabet vokser stille

mellem mennesker, vi før var fremmede for.

Ved Udsatte Legene

løber vi sammen, side om side,

med grin, der bryder alle skel,

og styrke, vi ikke vidste, vi kunne bide.

Der er farver, kreativitet i hænder,

små øjeblikke, store smil,

og minder, der sætter sig fast

og bliver hos os længe, stille og mild.

En tur til en forlystelsespark

med sus i maven og vind i hår,

oplevelser vi ellers ikke ville få,

men som nu i hjertet består.

Og midt i det hele står de frivillige,

med varme, overskud og tid,

de holder trådene samlet for os,

så alle kan være med i det, der er “vi”.

Men ugen er også din egen at forme,

for rammerne er sat så smukt og klar,

det er op til dig at gribe den chance

og mærke, hvor godt det egentlig var.

English:

At Ferie Camp ved LVS

the days begin early, end late,

with tents holding dreams and laughter,

and summer nights that stretch with fate.

Long days filled with sound and life,

where comfort lives in every space,

where community slowly grows

between strangers face to face.

At Udsatte Legene

we run together, side by side,

with laughter breaking every line,

and strength we didn’t know inside.

There’s color, creativity in motion,

small moments, gentle delight,

memories we get to carry

long after the fading light.

A trip to an amusement park

with rushing wind and hearts that race,

experiences we might have missed,

now forever ours to embrace.

And in it all, the volunteers stand,

with kindness, energy, and care,

they keep it moving, hold it up,

so everyone has something to share.

But the week is yours to shape and feel,

the frame is set, the path is wide,

it’s up to you to take the step

and let the joy grow deep inside.

At gå videre

Dansk

Folk tror,

at fordi jeg går videre,

så gør det ikke ondt.

Som om skridt fremad

er det samme som fred,

som om et smil

altid betyder,

at stormen er forbi.

Men lad mig sige det klart:

jeg bærer smerte

i stille lommer,

gemt bag hverdage,

bag kaffe,

bag samtaler,

bag “jeg har det fint.”

Jeg vågner stadig

med savn i brystet,

med navne der ekkoer

i de tomme rum.

Jeg savner,

jeg sørger,

jeg falder stille sammen

på steder ingen ser.

Og alligevel

står jeg op.

Jeg binder mine sko

med hænder

der stadig ryster.

Jeg går ud i verden

med et hjerte

der både bløder

og banker.

For styrke

er ikke fraværet af smerte.

Det er at fortsætte

selv når smerten

går ved siden af dig

som en gammel skygge.

Så nej—

jeg er ikke uskadt.

Jeg gør ondt.

Og jeg går stadig videre.

Det ene

udelukker ikke det andet.

Måske er det netop

det mod betyder.

English

People think

that because I keep going,

it must not hurt.

As if moving forward

is the same as peace,

as if a smile

always means

the storm has passed.

But let me be clear:

I carry pain

in quiet pockets,

hidden behind routines,

behind coffee,

behind conversations,

behind “I’m fine.”

I still wake

with ache in my chest,

with names echoing

through empty rooms.

I miss,

I grieve,

I fall apart softly

in places no one sees.

And still

I rise.

I tie my shoes

with hands

that still tremble.

I walk into the world

with a heart

that is both bleeding

and beating.

Because strength

is not the absence of pain.

It is continuing

even when pain

walks beside you

like an old shadow.

So no—

I am not untouched.

I hurt.

And I keep going.

One truth

does not cancel the other.

Maybe that

is what courage really means.