Alle kan gå ved din side
når solen står højt
og latteren falder let
som blade i stille vind.
Men når mørket lægger sig
og hjertet slår i stykker
som glas mod kold jord,
er vejen pludselig tom.
Kun få bliver.
De samler dine skår uden at skære sig væk,
de går langsomt med dig
gennem det, der gør ondt.
Det er dem, der ikke vender om,
selv når dine skridt bliver tunge—
dem kalder vi
sande venner.
English:
Anyone can walk beside you
when the sun is high
and laughter drifts easily
like leaves in a quiet breeze.
But when darkness settles in
and your heart breaks apart
like glass on cold ground,
the road grows empty.
Only a few remain.
They gather your pieces without turning away,
they walk with you slowly
through everything that hurts.
They are the ones who stay,
even when your steps grow heavy—
the ones we call
true friends.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar