Pride - Regnbuens hjerte

Regnbuens hjerte (Dansk)

Regnbuen er mere end farver, den er et løfte om håb. Et bevis på, at verden bliver smukkere, når ingen skal skjule den, de er.

Mangfoldighed er livets melodi, spillet af millioner af stemmer, hver med sin egen tone, hver med sin egen historie, og sammen skaber de harmonien.

Inklusion er en åben dør, hvor ingen spørger, om du passer ind. Kun om du vil være med.

Rummelighed er et hjerte, der vokser, hver gang det giver plads til endnu et menneske, endnu en drøm, endnu en sandhed.

Pride er mod. Pride er kærlighed. Pride er fællesskab.

Det er hænder, der rækker ud i stedet for væk. Øjne, der ser mennesket før forskellen. Stemmer, der siger: "Du hører til."

For verden bliver aldrig stærkere af at ligne sig selv. Den bliver stærkere, når alle får lov til at være sig selv.

Og når regnbuen lyser himlen op, minder den os om, at de smukkeste farver aldrig står alene. De skinner klarest, fordi de skinner sammen.

The Heart of the Rainbow (English)

The rainbow is more than color; it is a promise of hope. A reminder that the world grows brighter when no one has to hide who they truly are.

Diversity is life's melody, played by countless voices, each with its own rhythm, each with its own story, together creating harmony.

Inclusion is an open door, where no one asks whether you fit in— only whether you wish to belong.

Acceptance is a heart that grows larger every time it makes room for another soul, another dream, another truth.

Pride is courage. Pride is love. Pride is community.

It is hands reaching toward one another. Eyes seeing the person before the difference. Voices whispering, "You belong here."

The world has never become stronger by making everyone the same. It becomes stronger when everyone is free to be themselves.

And when the rainbow lights the sky, it reminds us that the brightest colors do not shine alone. They shine their brightest because they shine together.

Horsens Pride

Jeg har en stand ved pride i Horsens i morgen, lørdag den 22 august. 

Jeg har haft så meget fokus på at få hæklet noget i regnbuens farver, så jeg har noget med til salg som er hjemmelavet, men jeg fik også købt nogle ting.

Jeg er splittet, for på den ene side er jeg sikker på at folk kan lide det, som jeg har med, men samtidig er jeg bange for at folk ikke kan lide og jeg ikke har nok forskelligt med.

Så jeg håber, at nogle vil komme og købe mine ting, gerne så meget som muligt, gerne af begge dele, både det købte og det hjemmelavet, men jo mere der bliver solgt jo bedre.

I morgen, lørdag den 22 august, er det pride i Berings parken.

Jeg har styr på mine ting til min stand ved Horsens PRIDE, jeg skal bare hente det i kælderen, køre det over til parken (på den anden side af vejen) og sætte det op.

Jeg glæder mig rigtig meget til at gør så meget ud af det i år, som jeg kan, så må jeg se om der er noget der skal gøres anderledes næste år, hvis jeg skal stå der næste år. 

"Du ser ikke syg ud"

Dansk

"Du ser ikke syg ud"

Du ser ikke syg ud, siger du,

som var smerte noget, man kunne måle med øjnene.

Som om trætheden altid havde en farve,

eller sorg satte spor i huden.

Tak, tænker jeg.

Det betyder, at jeg endnu engang har skjult kampen.

At jeg har lært at smile gennem tågen,

at gå oprejst på ben, der længes efter hvile.

Du ser ikke de aflyste aftaler,

de beskeder jeg skriver og sletter igen.

Du ser ikke timerne efter et bad,

hvor verden føles tung som regn.

Du ser ikke ordene, der forsvinder,

lige når jeg skal bruge dem mest.

Eller savnet af den, jeg engang var,

et ekko fra en fjern og lysere kyst.

Hver dag forhandler jeg med min krop,

hver dag beder jeg den om lidt mere.

Nogle dage svarer den venligt,

andre dage nægter den at samarbejde.

Så nej, det er ikke bare træthed.

Det er en usynlig storm, der aldrig helt stilner af.

Og hvis jeg ikke ser syg ud,

er det kun fordi jeg har øvet mig i at bære den.

English

"You Don't Look Sick"

You don't look sick, you say,

as if pain could be measured by sight.

As if exhaustion always wore a color,

or grief left marks upon the skin.

Thank you, I think.

That means I've hidden the battle once again.

I've learned to smile through the fog,

to stand on legs that ache for rest.

You don't see the plans I cancel,

the messages I write and erase.

You don't see the hours after a shower,

when the world feels heavy with weight.

You don't see the words that vanish

just when I need them most.

Or the person I used to be,

a distant echo on a brighter coast.

Every day I negotiate with my body,

every day I ask it for a little more.

Some days it answers kindly,

other days it closes every door.

So no, it's not just being tired.

It's an unseen storm that never fully leaves.

And if I don't look sick to you,

it's because I've learned how to carry what no one sees.

Social men alene

Dansk:

Jeg står blandt stemmer, lys og lyd,

smilene flyder let forbi,

jeg ler, når nogen deler glæde—

men noget mangler indeni.

For midt i rummet, tæt af liv,

er der en stilhed kun jeg kender,

en ensomhed, så dyb og vag,

der ingen form og retning finder.

Jeg kan ikke sætte ord på den,

den glider væk, når jeg prøver at nå,

som skygger, der danser i mørket,

uden et sted at stå.

Jeg er omgivet, aldrig alene—

sådan ser det ud for dem,

men indeni er der en afstand,

som ingen bro kan spænde hjem.

Og jeg smiler, som man gør,

holder fast i det, der er,

men inderst inde står jeg stille,

i noget ingen rigtig ser.

En magtesløs, stille følelse,

der hvisker: “Du kan ikke ændre mig,”

og jeg bærer den i stilhed,

som en del af det at være mig.

English:

I stand among the noise and light,

where voices rise and laughter stays,

I smile when joy is passed around—

yet something’s missing in those days.

For in a room so full of life,

there’s silence only I can feel,

a loneliness, so deep and strange,

that has no shape, no name, no seal.

I try to grasp it, give it words,

but it slips away each time I try,

like shadows shifting in the dark,

with nowhere firm to stand nearby.

I’m not alone—at least it seems,

that’s what the world around can see,

but deep inside, there is a distance

no bridge can span for me.

And so I smile the way we do,

and hold onto what’s in my hand,

while something quiet, still, and distant

remains too vast to understand.

A helpless, silent kind of weight

that whispers, “You can’t change me now,”

and I just carry it within—

not knowing why, or even how.

Du er stadig et godt menneske

Dansk

Du er stadig et godt menneske

Du er stadig et godt menneske,

selv når dagen hænger tungt om dine skuldre,

og overskuddet gemmer sig et sted

bag glemte drømme og ulæste beskeder.

Du er stadig et godt menneske,

når du vælger dig selv for en stund,

ikke af egoisme,

men fordi selv et hjerte må hvile

for at kunne slå frit igen.

Du er stadig et godt menneske,

når du ikke forklarer hvert eneste valg,

for nogle veje kan kun forstås

af den, der går dem.

Du er stadig et godt menneske,

når du siger stop til det, der gør ondt,

og lader din stemme stå oprejst

mod det, der ikke er værdigt.

Du er stadig et godt menneske,

når du søger stilheden,

og lader ensomheden blive et rum

hvor sjælen kan trække vejret.

Du er stadig et godt menneske,

når du vælger anderledes end forventet,

for livet er ikke en forestilling,

der skal spilles efter andres manuskript.

Du er stadig et godt menneske,

selv når du ikke kan redde alle.

Ingen er skabt til at bære verden alene,

og kærlighed må også kende sine grænser.

Og du er stadig et godt menneske,

når du falder, tvivler og begynder forfra.

For mod er ikke aldrig at mislykkes,

men at rejse sig igen og igen

med hjertet åbent mod livet.

English

You Are Still a Good Person

You are still a good person,

even when the weight of the day

rests heavily upon your shoulders,

and your energy hides somewhere

between forgotten dreams and unanswered messages.

You are still a good person

when you choose yourself sometimes,

not out of selfishness,

but because even a heart needs rest

before it can beat freely again.

You are still a good person

when you do not explain every choice you make,

for some paths can only be understood

by the one who walks them.

You are still a good person

when you speak up against poor treatment

and let your voice stand tall

before what is not worthy of your silence.

You are still a good person

when you seek solitude,

turning quiet moments into a place

where your soul can breathe.

You are still a good person

when you choose differently than expected,

for life is not a performance

written by someone else's script.

You are still a good person

even when you cannot save everyone.

No one was made to carry the whole world,

and love, too, must know its limits.

And you are still a good person

when you fall, doubt, and begin again.

For courage is not never failing—

it is rising once more, and once more,

with an open heart facing life.