Valget fantes ikke

Dansk digt:

“Du klarede det så flot,” siger de—

men de så ikke revnerne i mine hænder,

eller hvordan jeg faldt sammen

i de stille rum mellem timerne.

Jeg mistede gnisten,

lod mørket tage plads i mit bryst,

og lærte at gå med det

som en skygge, ingen måtte se.

Jeg blødte i tavshed,

samlede mig selv i stykker,

limede smil på mit ansigt,

så overbevisende, at selv jeg troede på det.

Men sandheden er enkel, rå:

jeg klarede det ikke.

Jeg overlevede det—

fordi der ikke fandtes et valg.

English poem:

“You handled it so well,” they say—

but they never saw the cracks in my hands,

or how I collapsed

in the quiet spaces between hours.

I lost my spark,

let darkness settle in my chest,

and learned to carry it

like a shadow no one could see.

I bled in silence,

pieced myself together in fragments,

wore a smile on my face

so convincing even I believed it.

But the truth is simple, raw:

I didn’t handle it.

I survived it—

because there was no other choice.