Misforstået

Dansk:

Jeg rakte ud

igen og igen,

med ord der var bløde,

men landede forkert.

Du hørte noget andet

end det jeg sagde,

som om mine sætninger

blev vendt på vejen

hen til dig.

Og pludselig var det mig

der var for meget,

for skarp,

for forkert.

Jeg prøvede at forklare,

finde en vej ind til forståelse,

men hver dør jeg åbnede

blev til endnu en fejl

i dine øjne.

Det er mærkeligt,

hvordan det samme

ser anderledes ud,

når det er mig der gør det.

Som om reglerne bøjer sig

lige dér hvor jeg står,

og alt jeg gør

bliver målt hårdere.

Jeg begyndte at tie stille,

lade ordene blive inde,

for hvad nytter det

at forklare sig

når man allerede er dømt?

Og du skubbede mig væk,

lidt efter lidt,

ikke med hænder

men med blikke

og misforståelser.

Til sidst stod jeg bare

og så på os

som noget jeg ikke længere

kunne nå.

Så jeg gav slip.

Ikke fordi jeg ville,

men fordi jeg ikke kunne blive

i et sted

hvor jeg altid var den forkerte.

Og måske ser du det ikke—

måske tror du stadig

at det var mig.

Men jeg ved nu

hvordan det føles

at blive gjort til problemet,

når man bare prøvede

at være en del af noget.

English:

I reached out

again and again,

with words that were gentle,

but landed wrong.

You heard something different

from what I said,

as if my sentences

were turned around

on their way to you.

And suddenly it was me

who was too much,

too sharp,

too wrong.

I tried to explain,

to find a way into understanding,

but every door I opened

became another mistake

in your eyes.

It’s strange

how the same things

look different

when I’m the one doing them.

As if the rules bend

right where I stand,

and everything I do

is measured more harshly.

I began to fall silent,

keeping the words inside,

because what’s the point

of explaining yourself

when you’re already judged?

And you pushed me away,

little by little,

not with hands

but with looks

and misunderstandings.

In the end I just stood there

looking at us

as something I could no longer reach.

So I let go.

Not because I wanted to,

but because I couldn’t stay

in a place

where I was always the wrong one.

And maybe you don’t see it—

maybe you still believe

it was me.

But now I know

what it feels like

to be made into the problem,

when all I ever did

was try to be part of something.