Mellem håb og opgivelse

Dansk:

Ingen taler om trætheden

der bor i brystet som en stille storm,

når hjertet skifter sprog

mellem håb og opgivelse.

Det ene øjeblik:

jeg kan godt, jeg holder fast,

verden er ikke så tung i dag.

Det næste:

mine hænder giver slip uden at spørge,

og mørket hvisker

at det er nok nu.

Man går frem og tilbage

på en usynlig bro,

balancerer mellem styrke og stilhed,

mellem “jeg klarer det”

og “jeg kan ikke mere.”

Og ingen ser det helt—

hvordan man kæmper

uden at flytte sig en centimeter.

English:

No one speaks of the exhaustion

that settles in your chest like a quiet storm,

when your heart changes language

between hope and surrender.

One moment:

I’ve got this, I can hold on,

the world feels lighter today.

The next:

my hands let go without asking,

and the dark whispers

that it’s enough now.

You move back and forth

on an invisible bridge,

balancing between strength and silence,

between “I’ll be okay”

and “I can’t do this anymore.”

And no one quite sees it—

how you fight

without moving an inch.