Dybt kærlighed

Dansk digt:

Hun siger ikke meget,

men bærer storme bag stilheden.

Et hævet tonefald

lukker døren ind til hende,

hvor hun ellers gemmer

sange som medicin.

Hun elsker som ild,

uden halve skridt,

uden sikkerhedsnet—

alt eller intet.

Når verden bliver tung,

forsvinder hun lidt,

ikke fordi hun ikke vil blive,

men fordi hun føler for meget.

Hun lægger sit hjerte

i andres hænder,

glemmer nogle gange

at holde sit eget.

Hun giver igen og igen,

selv når hun ved,

hun burde gå.

Hun tænker i cirkler,

i hvad hvis og måske,

og hvert ord

rammer dybere,

end nogen ser.

Men hvis du møder hende blidt,

hvis du bliver—

så vil du opdage

en kærlighed,

der ikke findes magen til.

English poem:

She doesn’t say much,

but carries storms in her silence.

A raised voice

shuts her world down,

where she hides

music like medicine.

She loves like fire,

no halfway,

no safety net—

all or nothing.

When life gets heavy,

she disappears a little,

not because she doesn’t care,

but because she feels too much.

She places her heart

in other people’s hands,

sometimes forgetting

to hold her own.

She gives and gives,

even when she knows

she should walk away.

She thinks in circles,

in what-ifs and maybes,

and every word

cuts deeper

than anyone sees.

But if you meet her gently,

if you stay—

you’ll find a love

unlike any other.