Værd at passe på

Der var noget særligt i det, vi havde,

noget stille og ægte,

som ikke behøvede mange ord

for at blive forstået.

En relation, der gav mere

end den tog,

hvor nærvær og tillid

fik plads til at vokse.

Det betød mere for mig,

end jeg måske fik sagt.

Nu er der et tomrum,

et savn efter det, der var,

og en tristhed over,

at det gik skævt undervejs.

Ikke fordi det manglede vilje,

men fordi noget skrøbeligt

kom til at gå i stykker.

Alligevel bærer jeg håbet.

Håbet om, at det, der var godt,

ikke er forsvundet for altid.

At det kan finde vej tilbage —

måske i en ny form,

men med samme oprigtighed.

Jeg ønsker, at det kan blive godt igen.

Ger­ne snart.

For det, vi delte, var værd at passe på,

og værd at finde tilbage til.