Dansk
Nogle dage er himlen tung,
og stilheden falder som regn.
Nogle dage brænder vrede i brystet,
som torden uden navn.
Men det, jeg mærker mest,
er ikke sorgen,
ikke stormen,
ikke de ord jeg aldrig fik sagt.
Det er fraværet af dig.
Den plads ved siden af mig,
som ingen andre kan fylde.
Den stille kop på bordet,
der stadig venter på dine hænder.
Verden går videre, siger de,
men min verden standsede lidt,
den dag du blev til minder
og jeg blev tilbage med ekkoet.
Nogle dage smiler jeg igen,
nogle dage glemmer jeg næsten smerten.
Men altid, et sted mellem hjerteslagene,
bor savnet af dig.
Og dér,
i den tavse mellemrum,
lever du stadig
i min verden.
English
Some days the sky feels heavy,
and silence falls like rain.
Some days anger burns inside me,
like thunder without a name.
But what I feel the most
is not the sorrow,
not the storm,
not the words I never said.
It is the absence of you.
The space beside me
no one else can fill.
The quiet cup upon the table
still waiting for your hands.
They say the world moves on,
but my world paused a little
the day you became a memory
and I was left with the echo.
Some days I smile again,
some days I almost forget the pain.
But always, somewhere between heartbeats,
the longing for you remains.
And there,
in that silent in-between,
you still live
inside my world.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar